Solidt budgetforlig med ambitiøse investeringer i skolemad
Fire partier er blevet enige om næste års budget i Vallensbæk Kommune. Aftalen har fokus på at give byens borgere kvalitet i hverdagen og understøtte det gode liv i Vallensbæk – med en økonomi i balance.

Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti har indgået forlig om kommunens budget for 2026-2029.
Det glæder borgmester Henrik Rasmussen, at så mange partier kan se sig selv i dette års budgetforlig.
"Det er en aftale, der slår en sløjfe på mange af de initiativer og visioner, vi har tænkt og formuleret i kommunens udviklingsstrategi. Vi fortsætter den gode retning, vi har sat sammen, ligesom vi stadig tænker i nye måder, hvor vi kan gøre hverdagen endnu bedre for vores borgere," siger borgmester Henrik Rasmussen.
Det gode liv i Vallensbæk
Med budgetforliget kan borgerne forsat forvente en høj kvalitet i hverdagen, og at kommunen kommer dem i møde. Samtidig har politikerne fundet økonomi til at investere i fællesskaber omkring måltiderne på skolerne, så man også her kan nyde et godt og frisklavet måltid sammen, hvis man ønsker det.
Der er også indsatser omkring Vallensbæk Vand- og Idrætsby, hvor der er afsat midler til et ungekulturhus og en kommende multihal. Fællesskaber og bevægelse er i centrum, også når kommunen indrettes med stiforløb og cykelstier og bæredygtige løsninger. Der er også fortsat prioriteret midler til værdig ældrepleje og en pulje til tilgængelighed på Korsagergård – blandt meget andet.
Endelig er der politisk enighed om, at Vallensbæk fortsat har en robust økonomi med luft i kassebeholdningen, ligesom den kommunale gæld bliver bragt ned med budgetforliget.
Henrik Rasmusen (C) udtaler:
"Vi har en vision om, at skolemad skal styrke fællesskabet og børnenes trivsel i Vallensbæks folkeskoler. Der dufter allerede af dejlig mad på vores plejehjem og i vores mange dagtilbud overalt i kommunen. Derfor har det også været vigtigt for mig, at vi nu tager det sidste skridt og investerer i måltiderne på skolerne. Det er ikke kun et alternativ til madpakker og hurtige snacks i frikvarteret. Når vi sætter os ned og deler et måltid, kommer vi unægtelig tættere på hinanden."
Martin Nielson (A) udtaler:
"Selvom vi desværre ikke fik afskaffet lukkeuger for vuggestue- og børnehavebørn, er det stadig det bedste budget i hele valgperioden: Skolebørn beholder trivselsindsatsen og kan se frem til skolemad. Unge får ny ungdomsskole og musikskole. Sporten får ny LED-belysning og en ekstra hal. Ældre får bedre adgangsforhold på Seniorhuset Korsagergård. Klimaet får solceller på kommunens tage. Beredskabet får nødgenerator og synliggørelse af beskyttelsesrum. Selv kærligheden får plads i budgettet med en særlig bænk, hvor forelskede og brudepar kan mødes og få taget smukke billeder."
Jens Ove Bay (Ø) udtaler:
"Enhedslisten er glade for at være med i budgetforliget for 2026. Vi har prioriteret børn, bæredygtighed og kultur. Vi er derfor meget tilfredse med trivselsguidens fortsættelse, igangsættelse af skolemad, indsats omkring sprog og dannelse i vuggestuer og børnehaver, oprettelsen af en biodiversitetsplan, pulje til solceller, fremrykkelse af cykelstien ved Vejlegårdsparken og brug af genbrugsmaterialer i kommunens byggerier. På ældreområdet fastholder vi vores værdighedspulje, og sidst men ikke mindst så får vi endelig en fast pulje til kulturelle tiltag."
Christian Skou Larsen, (SF) udtaler:
"I SF er vi glade for at være del af en budgetaftale, som i høj grad tilgodeser børnene og de unge, men som også har gode tiltag, hvad angår klima-, ældre-, handicap- og kulturområdet. Vi ser først og fremmest meget positivt på, at der bliver afsat midler til de mindste børns trivsel og udvikling. På folkeskoleområdet er vi særdeles tilfredse med, at der er fundet midler til at gøre trivselsguiden permanent, samt at der vil blive opført skolekøkkener på alle kommunens folkeskoler."
Politikerne er blandt andet også enige om:
- at der skal være mindst 30 mio. kr. i kassebeholdningen i det vedtagne budget 2026 og overslagsårene – med en ambition om, at kassebeholdningen på sigt skal stige yderligere i takt med befolkningsudviklingen
- at kommunens gæld i udgangspunktet skal nedbringes med ca. 30 mio. kr. i 2026
- at der i 2026 bliver valgt selvbudgetteret udskrivningsgrundlag
- at der i 2026 bliver fastholdt en udskrivningsprocent på 25,6
- at det betingede balancetilskud på ca. 9,3 mio. kr. ikke bliver regnet ind i budgettet for 2026
- at den tildelte lånepulje på 9 mio. kr. i 2026 kan anvendes som en bufferpulje på anlæg.
Med forliget om budgettet er der samlet set indarbejdet udgifter til kommunens serviceområder for ca. 1.123 mio. kr. i 2026. Hertil kommer anlægsudgifter for ca. 85,7 mio. kr.
Nøgleord
Kontakter
Kristina Schønnemann JensenKommunikationskonsulentJob, Organisation og Ledelse
Tlf:+45 47974010Tlf:+45 2934 7724kommunikation@vallensbaek.dkBilleder

Vedhæftede filer
Om Vallensbæk Kommune
Vallensbæk er en kommune i vækst med cirka 18.500 indbyggere, fordelt på 9,15 km2.
Kommunen tilbyder med sin gode infrastruktur og unikke placering på Københavns Vestegn, optimale muligheder for at komme til og fra job, gode indkøbsfaciliteter, fleksible pasningsmuligheder, optimale betingelser for et sundt og aktivt fritidsliv og fokus på nære relationer og tidssvarende boliger. Store rekreative naturområder omkring landsbyen og ved Strandparken i syd, hvor der også er en lystbådehavn, gør, at man føler sig på landet midt i storbyen.
Følg pressemeddelelser fra Vallensbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vallensbæk Kommune
Vallensbæk har flest uddannede SOSU’er i hele landet19.5.2025 13:05:46 CEST | Pressemeddelelse
Vallensbæk og Brøndby topper listen over kommuner med færrest ufaglærte i ældreplejen. Det skyldes målrettet indsats, høj faglighed – og ledere, der tør vente på den rigtige ansøger. Kun 6 procent af plejepersonalet i Vallensbæk arbejder uden en faglig uddannelse.
Vallensbæk har landets laveste sygefravær blandt SOSU-medarbejdere14.5.2025 15:19:31 CEST | Nyhed
Vallensbæk Kommune har opnået en flot førsteplads blandt alle landets ikke-ø-kommuner, når det gælder lavest sygefravær blandt SOSU-medarbejdere.
Pilehaveskolen går verden rundt24.3.2025 10:32:13 CET | Pressemeddelelse
Fra skolegård til verdenspresse – Dronning Marys besøg på Pilehaveskolen har sat Vallensbæk på verdenskortet.
Succes med malerrester28.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over et ton maling er blevet genanvendt, siden Vallensbæk og Brøndby Kommune er begyndt at indsamle malingrester i samarbejde med Paint it Forward.
Historisk bevilling sikrer fremtiden for Køge Bugt13.12.2024 13:55:51 CET | Pressemeddelelse
Kystdirektoratet har tildelt 22,7 millioner kroner til et ambitiøst kystbeskyttelsesprojekt, der skal sikre Greve, Ishøj, Vallensbæk og Brøndby mod stormfloder og stigende vandstand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum