Magasin du Nord

Fra brands til fællesskaber: Magasin lader kunderne afgøre fremtidens beauty-favoritter

Del

Med en helt ny prisoverrækkelse, Chosen by Beauty LoversTM, inddrager Magasin kunderne som medskabere i en kåring, der binder oplevelser og community sammen på tværs af forretning og digitale platforme. Initiativet bygger på troen på, at fremtidens detail ikke kun handler om varer – men om relationer, fællesskab og omni-channel oplevelser.

I Magasin på Kongens Nytorv vil en masse brands skabe oplevelser.
I Magasin på Kongens Nytorv vil en masse brands skabe oplevelser. Magasin

Mens mange brancher presses af økonomisk usikkerhed, går beauty i den modsatte retning. Ifølge Kosmetik- og hygiejnebranchen omsatte det danske kosmetikmarked i 2024 for omkring 11 mia. kroner – en vækst på lige over tre procent.

Magasin oplever en endnu stærkere udvikling i kategorien, drevet af nicheparfumer og haircare, som begge tiltrækker nye kundegrupper og har haft en kontinuerlig fremgang gennem de seneste år. Beauty er dermed ikke længere et lejlighedskøb, men en fast del af danskernes hverdag – og en kategori, hvor fællesskab, inspiration og oplevelser spiller en stadig større rolle.

Det er netop den bevægelse, Magasin tager fat på med initiativet Chosen by Beauty LoversTM – en community-drevet pris, hvor kunderne selv er med til at afgøre, hvilke produkter der skal hyldes.

Kunderne i centrum: Fremtidens detail handler om relationer

Hvor eksperter og brands tidligere satte retningen, er det i dag kundernes egne anbefalinger, anmeldelser og digitale fællesskaber, der skaber vindere. Med Chosen by Beauty LoversTM åbner Magasin for et format, hvor kunderne er medskaber af oplevelserne, der med aktiviteter både online og i forretningen binder kundeoplevelsen sammen på tværs af kanaler.

”Fremtidens detail handler ikke kun om transaktioner, men om at skabe meningsfulde møder og oplevelser. Når vi inviterer kunderne ind som medskabere – både i forretningen og online – giver vi dem ejerskab. Det skaber en helt anden relevans end klassisk markedsføring,” siger Kasper Kramer, Head of Brand Activation & Strategic Partnerships i Magasin.

Beauty som oplevelse og fællesskab

Beauty er en af Magasins stærkeste vækstkategorier, men ifølge Mariette Gram, Trading Director i Magasin med ansvar for beauty, er det ikke kun sortimentet, der driver udviklingen:

”Vi ser beauty som en kategori, hvor kunderne aktivt søger inspiration, deler viden og tager del i fællesskaber. Det er en bevægelse, der ændrer måden, vi arbejder med detail på. For os handler det om at kombinere kuratering og kvalitet med oplevelser, som giver mening i kundernes hverdag – både fysisk i vores forretninger og digitalt i de universer, hvor de søger inspiration. Beauty er et område, hvor vi tydeligt ser, hvordan autenticitet og fællesskab driver udviklingen. Den energi vil vi gerne være med til at understøtte og løfte – og Chosen by Beauty LoversTM er ét eksempel på, hvordan vi kan gøre det i praksis.”

Beauty-fejringen kulminerer i uge 43, hvor kundernes valg afsløres og hyldes – både i Magasins forretning på Kongens Nytorv og digitalt. Afslutningen understreger en bredere bevægelse i detailhandlen: At fremtidens succes i stigende grad afgøres af forbrugernes fællesskaber, autenticitet og aktive deltagelse.

I%20Magasin%20p%E5%20Kongens%20Nytorv%20kan%20man%20pr%F8ve%20alle%20nominerede%20produkter
I Magasin på Kongens Nytorv kan man prøve alle nominerede produkter Magasin

Fakta om beauty og Chosen by Beauty Lovers:

  • Beauty i vækst: Det danske kosmetikmarked omsatte i 2024 for ca. 11 mia. kroner – en vækst på lidt mere end 3% trods økonomisk usikkerhed (Kosmetik- og hygiejnebranchen, 2025).
  • Stigende forbrug: Danskernes gennemsnitlige forbrug på beauty er steget med 69 % siden 2019 – fra 1.397 kr. til 2.363 kr. årligt. For mænd er stigningen 76 % (Kilde: Pej Gruppen, 2024).
  • Global trend: Det globale kosmetikmarked har en værdi på over 500 mia. USD og er blandt de hurtigst voksende kategorier i detailhandlen (McKinsey & Company, 2023).
  • Community-drevet udvikling: Sociale medier og digitale fællesskaber er i stigende grad afgørende for, hvilke produkter og brands der får succes (McKinsey & Company, 2023; Dansk Erhverv, 2024).
  • Sådan fungerer Chosen by Beauty Lovers: En jury nominerer fem produkter i hver af de fem kategorier – i alt 25 produkter. Produkterne kan testes af kunderne i forretningen, hvorefter der stemmes online. Magasin præsenterer vinderne i uge 43.

Nøgleord

Kontakter

Om Magasin du Nord

Magasin er en ikonisk kæde af stormagasiner med rødder tilbage til 1868 og driver i dag ni fysiske forretninger og webshop i Danmark samt onlineforretning i både Sverige og Norge. Kendt for sin unikke shopping-oplevelse og store fokus på service og kvalitet, tilbyder Magasin et bredt sortiment indenfor fashion, beauty og design.

Følg pressemeddelelser fra Magasin du Nord

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Magasin du Nord

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye