Udvalg vil sikre plads til alle distriktets skolebørn på ny, svanemærket skole
Børn og Skoleudvalget lægger op til, at alle de elever, der hører til i distriktet under den nye Sundskole, kan begynde i en tosporet skole.

Den nye, svanemærkede skole i Sundby tæt ved Nykøbing Falster er i fuld gang med at blive bygget færdig.
Planen er fortsat, at skolen står klar til at tage imod nye elever til august 2026.
Den seneste befolkningsprognose indikerer, at elevtallet i distriktet fortsat vil kunne rummes inden for en tosporet skole. Der er dog en risiko for, at enkelte årgange kommer til at overstige kapacitetsgrænsen for to spor og dermed må organiseres som tresporede.
En stor del af forklaringen på denne udvikling skal findes i det hidtidige frie skolevalg, hvor elever fra andre distrikter søger ind på den nye skole i Sundby.
Børn og Skoleudvalget i Guldborgsund Kommune lægger derfor på sit seneste møde op til, at alle elever fra andre distrikter fra skoleåret 2026/27 ikke længere vil kunne søge om at få en plads på den nye, svanemærkede skole i Sundby.
Formålet er, at der skal sikres plads til alle de elever, der hører til i distriktet under den nye Sundskole i en tosporet struktur.
Børn og Skoleudvalget anbefaler økonomiudvalget og byrådet at ændre styrelsesvedtægten, så det bliver muligt at suspendere det frie skolevalg.
Martin Lohse, formand for Børn og Skoleudvalget, udtaler:
”Vi skal selvfølgelig sikre plads til alle elever i det tilhørende skoledistrikt. Derfor lægger vi nu op til, at alle elever fra andre distrikter fra skoleåret 2026/27 ikke længere vil kunne søge om at få en plads på den nye Sundskole. Den seneste befolkningsprognose viser, at antallet af nye elever i distriktet de næste fem år frem ligger tæt på grænsen mellem to og tre spor. Vi vurderer, at vi kan undgå, at den nye skole bliver tresporet ved at lukke ned for indskrivningen af nye elever udefra. Dermed styrker vi også øvrige skolers elevoptag fra deres egne skoledistrikter,” siger Martin Lohse og tilføjer: ”I respekt for skolebestyrelsens arbejde med sagen, henviser jeg i øvrigt til skolebestyrelsens samlede høringssvar.”
Louise Sparre Flørning, næstformand for Børn og Skoleudvalget, supplerer:
”Vi får bygget en ny skole med topmoderne undervisningsfaciliteter, halfaciliteter og udendørs faciliteter, og der skal selvfølgelig være plads til alle elever, der enten bor eller er flyttet til skoledistriktet. Efter vi gik i gang med at opføre vores nye, svanemærkede skole har der været en stor tilflytning til Sundby og omegn. Især børnefamilier er flyttet til i stor stil, og det er særdeles positivt. Den seneste befolkningsprognose viser umiddelbart, at kurven for nye skolebørn har toppet, og de kommende fem-ti år ser det ud til, at kurven flader ud. Derfor lægger vi nu op til at lukke ned for det frie skolevalg, da vi vurderer, at det vil sikre, at skolen forbliver tosporet,” siger Louise Sparre Flørring.
For yderligere information:
Martin Lohse, formand for Børn og Skoleudvalget i Guldborgsund Kommune: 25 18 18 13 / mlo@guldborgsund.dk
Louise Sparre Flørning, næstformand i Børn og Skoleudvalget i Guldborgsund Kommune: 25 18 29 05 / bylsf@guldborgsund.dk
Emil Andersen: presse- og kommunikationskonsulent i Guldborgsund Kommune: 25 18 01 73 / eand@guldborgsund.dk
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Enigt byråd godkender lokalplan på havnen12.9.2025 06:07:26 CEST | Pressemeddelelse
Den tredje lokalplan for den sydlige del af havnen er nu godkendt, og dermed er byggeriet af et nyt rådhus et skridt nærmere. Derudover er der grønt lys for at etablere nye cykel- og gangstier, en park og et ungeområde med adgang til vandet.
Nyt budget i Guldborgsund med fortsat fokus på børnene11.9.2025 20:02:48 CEST | Pressemeddelelse
BUDGET: Børnene i Guldborgsund Kommunes dagtilbud kan se frem til flere voksne omkring sig. Det er et af resultaterne i dette års budgetforlig, som faldt på plads torsdag.
Guldborgsund tildeler færre førtidspensioner end sammenlignelige kommuner11.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune har en lavere tilgang til førtidspension end andre kommuner med lignende socioøkonomiske vilkår. Det skyldes en ressourcefokuseret og aktiv indsats samt en tro på, at de fleste borgere har noget at bidrage med på en arbejdsplads.
Indvielse af nyt torv i Nykøbing F10.9.2025 17:36:19 CEST | Presseinvitation
Fredag den 12. september kl. 15.30 inviterer Guldborgsund Kommune i samarbejde med Vores Nykøbing og de lokale erhvervsdrivende til officiel indvielse af et nyt torv i den sydlige del af Nykøbing F.
Opgaveudvalg er nu klar med konkrete initiativer, der skal styrke det gode seniorliv9.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det seneste år har et politisk nedsat opgaveudvalg arbejdet tæt sammen med borgere, foreninger, frivillige og på tværs af forvaltninger for at få ideer og forslag til, hvordan det gode seniorliv bliver styrket. Opgaveudvalget har udarbejdet anbefalinger og en række konkrete initiativer, som netop er blevet fremlagt for Ældre og Omsorgsudvalget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum