Ramper og veje spærres ved Randers N <39> og Sdr. Borup <43> i september
Vejdirektoratet skal udføre arbejde i tilslutningsanlæggene Randers N <39> og Sdr. Borup <43> på E45 Nordjyske Motorvej. Derfor spærres flere ramper og vejstrækninger mellem den 17. og 24. september.

Som led i arbejderne med at udbygge tilslutningsanlæggene til E45 Nordjyske Motorvej ved Randers, kan trafikanterne se frem til mindre spærringer og én større spærring i september, mens Vejdirektoratet og dets entreprenør udfører nogle af de sidste større genefyldte arbejdsopgaver.
Spærringer ved Randers N <39>
Frakørslen i det nordgående spor spærres onsdag den 17. september fra klokken 06:00–19:00. I perioden kan trafikanter i stedet benytte Purhus <38>.
Tilkørslen i det sydgående spor spærres torsdag den 18. september fra klokken 06:00–19:00. Trafikanter kan i stedet benytte omkørsel via Purhus <38>.
De nordvendte ramper, tilkørslen i nordgående retning og frakørslen i sydgående retning, spærres fredag den 19. september fra klokken 06:00–19:00. Der er skiltet med omkørsel via Randers C <40> i perioden.
I alle perioder er det muligt at køre tværs over motorvejen på broen for Hobrovej, da det kun er selve til- og frakørselsramperne, som er spærrede.
Spærringer ved Sdr. Borup <43>
Fra fredag den 19. september klokken 06:00 til onsdag den 24. september klokken 20:00 er der en større spærring omkring tilslutningsanlægget ved Sdr. Borup.
Her spærres både til- og frakørslen i sydgående retning samtidig med, at Danish Crown Vej spærres fra Gl. Århusvej til øst for motorvejen.
Det er muligt at køre fra og til motorvejen i det nordgående spor.
Trafikanter kan i stedet benytte omkørsel via <44> Hadsten eller <42> Randers S, hvis de skal til eller fra motorvejen ved Sdr. Borup. For dem, som skal krydse motorvejen ved Danish Crown Vej, kan man i stedet køre via Clausholmvej, Hammelvej, Århusvej og Hadstenvej.
Spærringen skyldes, at der skal laves en del større ændringer i det lysregulerede kryds vest for den udvidede bro ved Sdr. Borup <43>.
”Det er en lidt træls spærring vi laver ved Sdr. Borup denne gang, og det beklager jeg selvfølgelig. Men i stedet for at lave halvgode løsninger over flere gange, så hiver vi plasteret af og får det lavet ordentligt på én gang,” fortæller projektchef Robin Højen Madsen.
Vejrudsigten er lidt ustadig, og viser det sig, at der kommer større mængder regn, der ikke gør det muligt at lave det planlagte arbejde, vil tidsplanen blive rykket. I det tilfælde vil datoer på skiltene i områderne blive rettet med de nye datoer, ligesom informationen på trafikinfo.dk vil blive opdateret.
Nøgleord
Kontakter
Robin Højen MadsenProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 22 76Tlf:23 24 41 72rhm@vd.dkHeidi Qvistgaard DalbjergKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:2049 3572hqd2@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder


Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Lemvig: Ombygningen af lyskrydset ved Ringkøbingvej og Romvej er nu færdig31.10.2025 12:59:08 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet har afsluttet ombygningen af lyskrydset ved Ringkøbingvej og Romvej i Lemvig. Det nye kryds er etableret med separate venstresvingsbaner på både Ringkøbingvej og Romvej, og med ny lysregulering, der skal forbedre sikkerheden og trygheden for trafikanterne.
Nordgående fra- og tilkørsel ved Horsens C <56b> spærres fra 3. november til 4. december30.10.2025 14:33:26 CET | Pressemeddelelse
Trafikanter i nordgående retning, som skal til eller fra E45 Østjyske Motorvej ved Horsens C <56b>, skal benytte alternative ruter den kommende måned.
Vejdirektoratet inviterer til drop in-møde om nye cykelstier mellem Hammer Torup og Sydmotorvejen27.10.2025 12:59:13 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet inviterer mandag den 3. november til drop in-møde om de kommende cykelstier mellem Hammer Torup og Sydmotorvejen, der skal gøre det mere trygt og sikkert at tage cyklen. Her kan interesserede komme forbi og høre om projektet, der efter planen står færdig i oktober 2028.
Rasteplads Ejer Bavnehøj spærres midlertidigt i begge retninger23.10.2025 13:54:49 CEST | Pressemeddelelse
Begge rastepladser ved Ejer Bavnehøj på E45 Østjyske Motorvej lukker midlertidigt i slutningen af oktober og begyndelsen af november. Lukningerne sker som led i udbygningen af motorvejen, og trafikanter ledes ad skiltede omkørsler i området.
Midterværn udskiftes mellem Utterslev Mose og Gladsaxe23.10.2025 10:50:41 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet udskifter midterautoværnet på Hareskovvej og Hillerødmotorvejen fra Utterslev Mose til Gladsaxe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum