
Halvdelen af danskerne tier om løn, men de unge vil bryde tabuet
Danskerne er blevet spurgt, om de taler åbent om løn, om gennemsigtighed kan skabe ligeløn, og hvad de ville gøre, hvis en kollega får mere i løn for samme arbejde. Ifølge en ny YouGov-undersøgelse for Paychex Europe kan det bryde med årtiers tavshedskultur og skabe en ny åbenhed på arbejdspladserne.

For mange danskere er løn stadig et tabu. Hele 44 procent taler aldrig om deres løn, og kun hver femte deler den åbent med flere kollegaer. Holdningen til ligeløn splitter også danskerne: 38 procent tror, at gennemsigtighed kan føre til lige løn, 41 procent afviser det, mens hver femte er i tvivl. De største forskelle ses mellem generationerne. Over halvdelen af de unge mellem 18 og 29 år tror, at åbenhed kan føre til ligeløn, mod under en tredjedel af de ældre over 50 år. Samtidig deler 77 procent af de unge deres løn, mens tallet blandt de ældre ligger under 40 procent.
”Det er ikke overraskende, at de unge er mest åbne om løn. De er vokset op i en kultur, hvor man deler alt og forventer forklaringer. Derfor ser de gennemsigtighed som en naturlig vej til retfærdighed. Det er dog ikke alene et generationsspørgsmål, men de unge bliver drivkraften bag forandringen. For arbejdsgiverne betyder det, at en ny generation ikke længere accepterer de gamle tabuer, men kræver transparens i, hvordan lønnen bliver fastsat,” siger Mette Nørlem, HR-ekspert med speciale i ansættelsesret hos Paychex Europe.
Tallene viser, at forskellen mellem mænd og kvinder i spørgsmålet om ligeløn ikke er stor Til gengæld er der forskel, når man spørger hvorfor man ikke deler løn. 43 procent af kvinderne oplever, at kulturen på arbejdspladsen spænder ben (mod 33 procent af mændene) Flere kvinder (22 procent mod 16 procent) siger, at de føler sig usikre på, hvad der er en fair løn.
Hvad gør danskerne, hvis en kollega får mere i løn?
- 63 % vil tage det op med deres nærmeste leder
- 23 % vil kontakte fagforeningen heraf 30 % kvinder mod 17 % mænd
- 23 % vil overveje at skifte job heraf 27 % af mændene mod 17 % af kvinderne
- 9 % vil gå til HR
” Når seks ud af ti danskere vil tage lønforskelle op med chefen, og hver fjerde går til fagforeningen, sender det et klart signal - løn er ikke længere et tabu. Lederne skal kunne forklare forskelle på et sagligt grundlag, og fagforeningerne får en stærkere rolle i at holde virksomhederne fast på kravet om dokumentation. Ellers risikerer man at miste medarbejdernes tillid,” fastslår Mette Nørlem.
Løngennemsigtighed som trækplaster
Åbenhed om løn kan udvikle sig til en vigtig faktor i kampen om talenterne. Resultaterne viser, at næsten halvdelen af danskerne (48 procent) vil være mere tilbøjelige til at tage et job i en virksomhed med gennemsigtige lønstrukturer. Blandt de unge under 30 år gælder det hele 61 procent.
”Vi ser begyndelsen på et reelt skifte i dansk arbejdsmarkedskultur. For medarbejderne handler løn ikke længere kun om kroner og øre, men også om tillid, retfærdighed og moderne ledelse. Derfor vil de virksomheder, der tidligt formår at skabe transparens, stå stærkere i både rekruttering og fastholdelse,” afslutter Mette Nørlem.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov i perioden 1. august – 4. august 2025. Der er i alt gennemført 1019 CAWI-interviews med danskere i alderen 18+. Resultaterne er repræsentative for befolkningen i denne målgruppe. Panelet er blevet stillet 12 spørgsmål om løn, ligeløn, kultur og gennemsigtighed.
Faktaark
Kendskab til EU-direktiv
- Kun 36 % kender til EU’s kommende direktiv om løngennemsigtighed
- 64 % har aldrig hørt om det
Taler vi åbent om løn?
- 44 % taler aldrig om deres løn
- 32 % deler den med enkelte kolleger
- 22 % med de fleste
- Blandt unge 18–29 år: 77 % åbne
- Blandt ældre over 50 år deler under 40 %
- På landet: op til 60 % åbne
Hvorfor tier vi (flere svar muligheder)?
- 37 %: kulturen på arbejdspladsen spænder ben (43 % kvinder mod 33 % mænd)
- 33 %: det føles privat
- 22 %: bange for konflikter
- Kun 6 % frygter ledelsens reaktion
Tror vi på, at åbenhed kan skabe ligeløn?
- 38 % ja – 41 % nej – 21 % ved ikke
- 18–29 år: 55 % ja
- 60+: kun 31 % ja
- Under 300.000 kr.: 47 % tror på ligeløn via gennemsigtighed
- Over 700.000 kr.: 39 % tror på det, 43 % tror ikke på det
Hvad gør vi, hvis kollegaen får mere i løn for samme arbejde (flere svar muligheder)?
- 63 % tager det op med nærmeste leder
- 23 % kontakter fagforeningen (30 % kvinder mod 17 % mænd)
- 23 % overvejer at skifte job (27 % mænd mod 17 % kvinder)
- 9 % går til HR
Løngennemsigtighed som trækplaster
- 48 % vil være mere tilbøjelige til at tage job i virksomhed med åbenhed
- Blandt unge under 30: 61 %
Har I brug for yderligere information eller detaljer omkring undersøgelsen, er I mere end velkomne til at række ud.
Nøgleord
Kontakter
Merete LastheinCorporate Communications ManagerPaychex Europe
Tlf:+45 24 29 04 11mlasthein@lessor.dkMette NørlemHR-ekspert og Senior ManagerPaychex Europe
Tlf:+45 31 24 71 75mn@lessor.dkBilleder

Om Paychex Europe tidligere Lessor Group
Paychex Europe leverer fleksible og integrerede løsninger til løn, HR og workforce management. I mere end 50 år har vi hjulpet virksomheder og deres medarbejdere med at gøre deres daglige opgaver enklere. Med fokus på langsigtede løsninger kombinerer vi erfaring og ekspertise, så både virksomheder og medarbejdere sammen kan få succes
Paychex Europes produktportefølje i Danmark består af (Emply, LessorLøn, LessorWorkforce og Danløn), og i Tyskland af Paychex Europe Payroll
Følg pressemeddelelser fra Paychex Europe
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.