Nyt samarbejde gør danske katte trygge
Agria Dyreforsikring og Dansk Katteregister indgår samarbejde for at styrke kattens trivsel og status som kæledyr.

Agria Dyreforsikring og Dansk Katteregister har indgået et nyt samarbejde med ét fælles mål: At højne kattens status i det danske samfund og sikre bedre vilkår for katte i hele landet. Samarbejdet skal bidrage til øget opmærksomhed omkring ansvarligt kattehold – herunder vigtigheden af ID-mærkning og registrering – som fundamentet for både tryghed og trivsel for kat og ejer.
- Hos Agria har vi i mange år arbejdet målrettet for at fremme kattens trivsel og styrke dens status som kæledyr i Danmark. Gennem samarbejdet med Dansk Katteregister forener vi kræfterne med en aktør, der deler vores ambitioner. Sammen kan vi skabe bedre vilkår for katte i hele landet, udtaler Tine Stabell, direktør i Agria Dyreforsikring.
Samarbejdet understøtter en bredere indsats fra Agria, hvor man i mange år har arbejdet for at forbedre kattens vilkår gennem både viden og forskning. Gennem Agria & SKK Forskningsfonden donerer selskabet årligt millioner af kroner til forskning i kæledyrs sundhed og trivsel. Kattene nyder godt af denne indsats via projekter, der omfatter alt fra sygdomsforebyggelse og behandlingsmuligheder til forståelse af kattens adfærd og sociale liv.
Kattens status får et løft
Et andet centralt initiativ er Kattens Måned, hvor Agria hvert år sætter særligt fokus på kattevelfærd. I en hel måned udbredes viden om det gode katteliv med temaer som forebyggelse af skader, sundhed og adfærdsforståelse. Formålet er at give danske katteejere konkret indsigt og inspiration, så de kan bidrage aktivt til kattens trivsel i hverdagen.
Agria står også bag den populære Kattegåtur, et gratis velgørenhedsevent, hvor hundredvis af danske katteejere deltager. For hver deltager donerer Agria et beløb til kattevelfærd – og tilsammen løber donationerne op i tusindvis af kroner, der hvert år går til formål, der gavner kattene direkte.
Med samarbejdet mellem Agria Dyreforsikring og Dansk Katteregister tages endnu et vigtigt skridt mod at sikre katte i Danmark en tryg og sund fremtid.
- Samarbejdet med Agria er et stærkt eksempel på, hvordan vi i fællesskab kan løfte kattens status og velfærd i Danmark. Når ansvarlige aktører går sammen, sender vi et tydeligt signal om, at katten fortjener samme beskyttelse og respekt som andre familiedyr, siger Jens Jokumsen, bestyrelsesformand for Dansk Katteregister. Han tilføjer:
- Det nye fælles katteregister har allerede bragt os et skridt nærmere et Danmark, hvor ingen kat bliver glemt. Med opbakning fra partnere som Agria kan vi nå endnu længere – og sikre, at mærkning og registrering bliver normen, ikke undtagelsen.
- Vi ser frem til i fællesskab at arbejde videre med at højne kattens status og støtte den voksende bevidsthed om kattens behov og værdi som kæledyr. For os begynder det gode katteliv med, at katten bliver ID-mærket og registreret – det er fundamentet for ansvarligt ejerskab, og det skaber tryghed for både kattene og deres ejere, afslutter Tine Stabell.
Nøgleord
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt.dk
Tlf:28971907anne@orholt.dkLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder

Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Banebrydende dansk forskning: Reducerer hofteproblemer hos hunde5.12.2025 12:35:07 CET | Pressemeddelelse
Dansk forsker har gjort en banebrydende opdagelse indenfor forskningen af en ofte forekommende men meget smertefuld hoftelidelse hos hunde.
Kronprinsesse Victoria overrækker forskningspris til dansk professor27.11.2025 11:17:40 CET | Pressemeddelelse
Da den Store Forskningspris i Veterinærmedicin blev uddelt for allerførste gang, var det hendes kongelige højhed Kronprinsesse Victoria af Sverige, der overrakte prisen til den danske modtager, professor Henrik Elvang Jensen.
Danskerne shopper alt undtagen sorte dyr til Black Friday21.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sorte hunde og katte venter længere på at blive adopterede end deres mere farverige artsfæller. Agria og Dyreværnet sætter i anledning af Black Friday og overforbrugs-kulturen fokus på ”genbrugsdyr” og gør op med ”farvet overtro”.
Kæledyr hjælper danskerne gennem livets kriser20.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at når livet bliver vendt på hovedet af skilsmisse, sygdom eller sorg, bruger 50 procent af danskerne deres kæledyr som følelsesmæssigt holdepunkt. 65 procent af voksne mellem 18-39 år vurderer ligefrem, at når livet vælter, er det deres kat eller hund, der holder dem oppe – og en ud af seks mener, at den støtte var afgørende for at klare krisen.
Kennelhoste kommer med kulden6.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I takt med at temperaturen falder, og vi alle holder os mere indendørs, stiger risikoen for luftvejssygdomme. Det gælder ikke kun for os på to ben – også for vores hunde stiger risikoen markant, hvor blandt andet en meget smitsom hunde-hoste lige nu er i stigning. Se her, hvad du skal være opmærksom på, og hvordan du bedst beskytter din hund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum