Skestorke har ynglet i Kattegat i verdens nordligste kolonier

Efter et dyk i 2023 fortsætter den danske bestand af skestorke med at vokse. I år er to nye og overraskende lokaliteter blevet hjemsted for små kolonier, nemlig stenøen Deget ud for Frederikshavn og Nordre Rønner nordvest for Læsø.

- Den kolonisering havde vi ikke set komme, for der synes at være langt til områder med føde for skestorkene på de to øer. Sandsynligvis er skestorkene blevet tiltrukket af stenøernes kolonier af sølvmåger, der fungerer som vagtværn for arten. Også den kendsgerning at øerne i Kattegat er uden menneskelige forstyrrelserogdaglige ophold af havørne har formentlig fået skestorkene til at slå sig ned. Skestorke er sarte i det tidlige forår, når de etablerer deres kolonier, siger Thomas Bregnballe, der er seniorforsker på Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.

Han samler årets danske yngletal for den sjældne skestork, som i år på udvalgte lokaliteter er optalt med drone af fagfolk fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV). Desuden har frivillige fra DOF BirdLife bidraget til ynglefugleoptællingerne.

Tolerante over for biltrafik

På den kunstige ø Peberholm ved Øresundsforbindelsen har 16 par skestorkeynglet som den østligste af Danmarks otte skestorkekolonier i år.

- Ligesom skestorkene finder fred og ro på stenøerne i det nordlige Kattegat, tror vi, at det samme gør sig gældende på Peberholm. Fuglene er ikke generet af biltrafikkens faste rytme over Øresund, og på Peberholm er de i sikkerhed for de havørne, der opholder sig på Saltholm, der ellers synes at være en rimelig oplagt ynglelokalitet for arten. Måske spiller det også ind, at Saltholms mange gæs holder øens græsser i skak, så vegetationen ikke lykkes med at vokse op og give skjulesteder for skestorkenes reder, siger Thomas Bregnballe, der spår, at skestorkene i Øresundsområdet kan være en forpost til øget spredningmod nord og øst til Sverige de kommende år.

- Når vi i år oplever, at øer som Deget og Nordre Rønner i Kattegat har tiltrukket ynglende skestorke, er det oplagt, at skestorken også vil kunne begynde at yngle i Sverige.Langs den svenske vestkyst og måske også vedde store søer i Skåne synes der at væreegnede lokaliteter for arten. Klimaændringerne vil formentlig bane vejen for en endnu nordligere udbredelse af skestorken, end vi hidtil har set, siger seniorforskeren.

Småøer med fred og uden rovdyr

I DOF BirdLife glæder man sig over skestorkens fremgang, der understreger vigtigheden af at beskytte fredfyldte rovdyrfri småøer, som er en forudsætning for artens ynglesucces.

- Det er på alle måder en fantastisk udvikling, som bestanden af skestorke har taget i Danmark. Alle de lokaliteter, hvor skestorke yngler, er isolerede områder uden forstyrrende aktiviteter. Det understreger behovet for, at der sikres fredelige naturområder uden menneskelige forstyrrelser, siger Knud Flensted, der er biolog i DOF BirdLife.

Flokke provianterer før afrejsen

I disse dage færdes de danske skestorke i småflokke i føderige, lavvandede områder, hvor de søger føde, inden de trækker sydpå og følger Atlanterhavskysten til vinterkvartererne i Afrika.

Vadehavet tiltrækker for eksempel større flokke omkring Mandø. Margrethe Kog og i Sneum Engsø syd for Esbjerg. Også Vejlerne og Agger Tange i Nordjylland har større flokke på kost i disse dage.

Mod slutningen af september forlader de fleste skestorke den danske kystnatur og indleder trækket mod syd. i reglen ved at følge Europas kyster ud mod Atlanterhavet.

På DOFbasen, der er DOF BirdLifes database med dagsaktuelle observationer af Danmarks fugle, kan man se, hvor der netop nu opholder sig skestorke.

Klima i skestorkens favør

De seneste 25 år har skestorken i Danmark ynglet påmindst 22 forskellige lokaliteter i Jylland, 2 på Fyn og 1 på Sjælland.

Ringkøbing Fjord og Limfjorden er skestorkens absolutte kerneområder.

Fra fjordområdernes to store kolonier spås tendensen at gå i retning af enstørre geografisk spredning.

Skestorken er begunstiget af de klimaændringer, der spås at kunne få flere sydlige fuglearter til at rykke deres traditionelle udbredelsesområde 400-500 kilometer mod nord.

Skestorken har tidligere ynglet fåtalligt i Danmark i flere perioder i 1900-tallet, men den har haft svært ved at få varigt fodfæste, da den er sårbar over for forstyrrelser, prædation og efterstræbelse.

Nu har skestorken ynglet uafbrudt i den danske kystnatur siden sin genindvandring i 1996, da blot et par ynglede.

FAKTA OM SKESTORKEN:

Skestorken er ikke nogen stork, men en ibis.

Den regnes primært for at være en tropisk eller subtropisk art.

Vinterkvarterne ligger i Vestafrika med Mauretanien som et vigtigt land.

De senere år har skestorke også overvintret i Sydeuropa.

I Europa yngler godt 12.000 par skestorke.

Den nordvesteuropæiske bestand, som de danske ynglefugle er en del af, tæller cirka 8.300 ynglepar.

Den har Holland og Vadehavet som sit absolutte kerneområde.

Fra Holland har skestorken bredt sig nordpå som ynglefugl i Tysklands del af Vadehavet til Danmark og op langs Vestkysten af Jylland og i Limfjordslandet.

Også i England har skestorken atter slået sig ned.

I Centraleuropa yngler cirka 1.600 par skestorke, mens Sydøsteuropa har cirka 2.000 ynglepar i en bestand, der er i tilbagegang.

DANMARKS SKESTORKE:

I den foreløbige opgørelse fra DCE, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) opgøres ynglebestanden til mindst 667 par.

Øen Høje Sande ved udløbet af Skjern Å i Ringkøbing Fjord er den største danske koloni med knap 400 par.

Vår Holm i Limfjorden vest for Aalborg er det andet kerneområde for den danske ynglebestand med flere end 200 ynglepar.