Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd inviterer til borgermøder rundt i landet, hvor minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin deltager

Del

Hvordan skaber vi stærkere landdistrikter i hele Danmark? Det vil minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin og Landdistrikternes Fællesråd gerne høre lokalsamfundenes tanker og idéer om, når de afholder tre borgermøder.

Minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, og Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, har et fælles mål: At gøre det attraktivt at leve, bo, arbejde og uddanne sig i hele landet. Derfor afholder de tre borgermøder i hver sin landsdel for at tale med borgere om de problemstillinger og udfordringer, som de oplever i landdistrikterne, men også for at høre om de steder, hvor det går godt.

Det første borgermøde er den 22. september i Lunde Forsamlingshus i Nordfyns Kommune.

”Det er afgørende for mig som minister, at jeg hele tiden er i kontakt og dialog med danskere på tværs af landet. Jeg og regeringen arbejder løbende på at skabe de bedste vilkår for vores landdistrikter. Vi er optaget af at skabe et Danmark i bedre geografisk balance, og for at vi kan det, skal vi selvfølgelig ud at lytte til danskerne. Derfor ser jeg frem til at komme ud i landet sammen med Landdistrikternes Fællesråd og lytte til alle gode idéer,” siger Morten Dahlin.

”For mange i landdistrikterne kan Christiansborg og de landspolitiske beslutninger føles meget langt væk fra hverdagen. Med borgermøderne bringer vi borgernes udfordringer og gode idéer til udvikling, sammen med landdistrikternes minister, Morten Dahlin, på en tur rundt i landet. Jeg glæder mig til at møde engagerede borgere over hele landet og høre deres idéer til, hvordan vi sammen kan skabe bedre rammer for at leve, bo, arbejde og uddanne sig uden for de største byer,” siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Borgermødet er din chance for at bidrage til udviklingen af vores landdistrikter. Her får du mulighed for at sætte ord på de udfordringer, som landdistrikterne står over for, og samtidig dele de mange muligheder og styrker, som lokalsamfundene også byder på.

Alle borgermøder er gratis at deltage i, men kræver tilmelding på forhånd.

  • 22. september kl. 18.30-20.00 i Lunde Forsamlingshus, Lunde Bygade 55, 5450 Otterup (Nordfyns Kommune) Link til tilmelding.
  • 30. september kl. 19.00-20.30 i Taarnborg Forsamlingshus, Frølundevej 50, 4220 Korsør (Slagelse Kommune) Link til tilmelding.
  • 20. oktober kl. 19.00-20.30 i Tangsø Centret, Solvangen 15, 7660 Bækmarksbro (Lemvig Kommune) Link til tilmelding.  

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikterne: Regeringens energiudspil rummer gode initiativer, men for lidt og for sent17.9.2025 13:17:09 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen har lanceret et nyt udspil, der skal mindske den lokale modstand mod nye solcelle- og vindmølleanlæg. På trods af gode takter i udspillet, vurderer Landdistrikternes Fællesråd, at udspillet ikke er tilstrækkeligt og tiltagene kommer for sent. Organisationen har i flere år efterlyst langt større kompensation og lokale hensyn for at undgå affolkning i områder tæt på solceller og vindmøller.

Landdistrikter: Solidt finanslovsforslag, men behov for flere tiltag for at sikre et land i bedre geografisk balance29.8.2025 13:09:48 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen vil sikre danskerne flere penge mellem hænderne i sit finanslovsforslag, men glemmer ifølge Landdistrikternes Fællesråd at tage fat på én af Danmarks største udfordringer; at skabe bedre balance mellem land og by. Det kræver målrettede tiltag og investeringer, hvis det fortsat skal være muligt at bo og arbejde i hele landet, mener organisationen.

Lavere optag på videregående uddannelser uden for de største byer29.7.2025 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse

For tredje år i træk starter blot 25 pct. af nye studerende på videregående uddannelser uden for de fire største byer. Samtidig bliver der optaget 248 færre studerende end sidste år. Landdistrikternes Fællesråd kalder ubalancen og den manglende udvikling bekymrende og opfordrer til nye politiske tiltag: Der er behov for udflytning af flere uddannelser samt flere incitamenter til de studerende, der vælger at starte på uddannelser i de mindre studiebyer.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye