Fandenivoldske Ashnikko bringer sit vilde musikunivers til København i 2026
15.9.2025 17:00:00 CEST | DTD Concerts | Pressemeddelelse
Den amerikanske genregrænsebrydende stjerne Ashnikko gæster Danmark, når hun den 30. januar 2026 indtager Poolen i København.

Ashnikko – født Ashton Nicole Casey – er på rekordtid blevet et globalt fænomen. Siden gennembruddet med det virale hit “STUPID” (ft. Yung Baby Tate) i 2019 har hun markeret sig som en af popkulturens mest uforudsigelige og kompromisløse stemmer.
Med mixtapet DEMIDEVIL (2021) og singler som “Daisy” og “Slumber Party” brød hun for alvor igennem internationalt, og med albummet WEEDKILLER (2023) cementerede hun sin status som en kunstner, der tør skabe sit helt eget univers – et sted hvor feminisme, fantasi og fandenivoldsk energi går hånd i hånd.
Den 17. oktober 2025 udgiver Ashnikko sit kommende album Smoochies, hvor hun igen flytter grænserne for, hvordan pop, hiphop, punk og hyperpop kan smelte sammen til en eksplosiv helhed. Publikum i København kan derfor se frem til en koncert, hvor både de nye numre og de allerede ikoniske hits folder sig ud i Ashnikkos helt særlige teatralske og intense liveformat.
Med sin blanding af rå energi, skæv humor og et visuelt udtryk, der er lige så unikt som hendes lyd, har Ashnikko skabt en fanbase, der spænder på tværs af generationer og genrer. Den 30. januar inviterer hun til en musikalsk oplevelse, der bliver alt andet end forudsigelig.
Billetsalget starter fredag den 19. september kl. 10 via dtdconcerts.dk
Nøgleord
Kontakter
Presse
presse@dtdconcerts.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra DTD Concerts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTD Concerts
Afrobeat-fænomenet Omah Lay vender tilbage til Danmark24.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nigerianske verdensstjerne lægger vejen forbi Poolen i København den 27. november 2026 som en del af sin verdensturné Clarity of Mind.
Ovenpå Roskilde Festival-succes: Revolutionære og rebelske Kneecap erobrer K.B. Hallen6.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en eksplosiv Roskilde Festival-koncert i sidste uge vender raptrioen Kneecap tilbage til Danmark med det anmelderroste album FENIAN og deres hidtil største danske indendørskoncert i K.B. Hallen den 12. november 2026.
Chelsea Wolfe sænker mørket over Store VEGA til efteråret23.6.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den amerikanske sanger, sangskriver og genreudfordrer Chelsea Wolfe udgiver to nye singler, ”The Dark” og ”Death Is Not the End”, og annoncerer sin kommende ”THE DARK World Tour”, som bringer hende til Store VEGA i København den 25. november 2026.
Kultfænomenet Kid Francescoli kommer til Danmark9.6.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den franske electro-pop-sensation Kid Francescoli indtager Store VEGA i København den 3. marts 2027 med sit forførende og filmiske lydunivers, der har begejstret millioner af lyttere verden over.
Jonah Blacksmith realiserer kæmpe drøm2.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Brødrene Alstrup har haft en drøm, og i otte år har de holdt på en ganske særlig hemmelighed, som nu har fået vinger og opdrift til endelig at blive sluppet fri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum