Fra havn til cykelsti: Dansk startup spreder solcelledrevet tryghed
Et dansk startup går fra redningsstiger i havnene til solcelledrevet belysning på cykelstier og viser, hvordan innovation kan skabe både tryghed og grøn omstilling.

De fleste kender dem fra havnene: de solcelledrevne redningsstiger, der lyser op i mørket og giver ekstra sikkerhed ved vandkanten.
Nu er producenten bag rykket fra vand til land – og næste skridt i rejsen for danske Nordic Firefly er solcelledrevne lamper til cykelstier og offentlige områder.
Der er nu produceret mere end 500 solcelledrevne gadelamper og i Ballerup Kommune har de nye lamper allerede været testet gennem to vintre. Nu er de klar til at blive taget i brug og flere kommuner viser allerede interesse.
Erfaring fra redningsstigerne
Nordic Fireflys første produkt var redningsstigen, udviklet i samarbejde med DTU, LM Projects og MG Solar i et innovationsprojekt støttet af EU’s Fond for Regionaludvikling. Projektet var faciliteret af Energy Cluster Denmark.
Projektet resulterede i en prototype med funktion i svagt lys, fjernmonitorering og op til 20 % energibesparelse.
”De stiger har nu hængt ude i seks vintre uden en eneste reklamation. Det har givet os et stærkt bevis på, at solcelleteknologien kan levere driftssikkerhed – og den erfaring har vi bygget videre på med solcellelamperne,” siger Jørgen Kejlberg, CEO i Nordic Firefly og innovationspartner ved DTU Risø.
Billigere og grønnere belysning
De nye gadelamper kræver ingen kabler eller gravearbejde og er særligt egnede til cykelstier, busholdepladser og rekreative områder, hvor mindre belysning er tilstrækkeligt.
”Traditionel belysning er dyr at etablere. Med vores løsning kan kommunerne få billigere, mere fleksibel og bæredygtig belysning, der øger trygheden i hverdagen,” siger Jørgen Kejlberg.
Et godt eksempel på klyngeeffekt
For Energy Cluster Denmark er projektet et godt eksempel på, hvordan innovationssamarbejder skaber konkrete resultater. Både klima- og samfundsmæssigt og ikke mindst for en dansk startup.
”Innovationsprojektet beviser, at det betaler sig at gå ind i udvikling af ny teknologi, som siden kan bruges i helt nye sammenhænge. Det er et skoleeksempel på, hvordan startups og forskere kan skabe løsninger sammen, der bidrager til den grønne omstilling og samtidig øger trygheden” siger Glenda Napier, CEO i Energy Cluster Denmark.
Kontakter
Line FlatauCommunication ManagerEnergy Cluster Denmark
Tlf:+45 60191512lfl@energycluster.dkBilleder

Links
Om Energy Cluster Denmark:
Energy Cluster Denmark er Danmarks klyngeorganisation og innovationsplatform for den samlede energisektor. Vi hjælper med at facilitere og fundraise
innovationsprojekter, der altid involverer partnerskaber mellem små og mellemstore virksomheder, markedsledende virksomheder og førende forsknings- og videninstitutioner.
Energy Cluster Denmark har ca. 500 medlemmer blandt virksomheder og videninstitutioner. Sammen har vi en samlet portefølje af spændende innovationsprojekter på over 3 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Energy Cluster Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energy Cluster Denmark
From Research to Full Scale: Danish Collaboration Paves the Way for Pyrolysis as a Green Energy Technology18.12.2025 10:30:00 CET | Press release
Stiesdal and several other partners across the energy and agricultural sectors have succeeded in developing and demonstrating a 20 MW pyrolysis plant for efficient CO₂ capture and green energy. New studies show that biochar produced through pyrolysis provides substantial, stable carbon storage and beneficial environmental effects.
Fra forskning til fuld skala: Dansk samarbejde sætter kursen for pyrolyse som grøn energiteknologi18.12.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Stiesdal og flere andre partnere på tværs af energi- og landbrugssektoren er lykkedes med at udvikle og demonstrere et 20 MW pyrolyseanlæg til effektiv CO2-fangst og grøn energi. Nye undersøgelser viser, at biokul produceret gennem pyrolyse giver mærkbar, stabil kulstoflagring og gavnlige miljøeffekter.
Energy Cluster Denmark sætter gang i seks nye innovationsprojekter for knap 93 mio. kr.18.12.2025 06:52:00 CET | Pressemeddelelse
Fra CO₂-fangst og -infrastruktur til offshore elinfrastruktur, AI i fjernvarmen, genbrug af elbilsbatterier og international kompetenceopbygning. Energy Cluster Denmark er på vej med en række nye innovationsprojekter med et samlet budget på 92,7 millioner kroner.
Nordjyske projekter modtager støtte på 18,7 mio kr. til fangst, transport, anvendelse og lagring af CO210.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Produktion af teknisk vand til PtX, elektrisk drevet kalkovn, konvertering af plastaffald til syngas, testplatform til udvikling og implementering af CCUS teknologier samt facilitering af CO₂-fangst i små og mellemstore fjernvarmeværker. Fem nye innovationsprojekter modtager støtte via det nordjyske erhvervsfyrtårn, CO2Vision.
Ny droneteknologi skal sikre grøn energi på havet9.12.2025 10:23:09 CET | Pressemeddelelse
En dansk supertrup af forskere, bådebyggere, programmører og roboteksperter udvikler en ny autonom droneplatform til sikker, grøn energiproduktion offshore.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum