Den Kongelige Samling

Foredrag om Koldingkjolen på Koldinghus: Tekstiler, historie og bæredygtighed

Del

Torsdag 25. september og mandag 18. november inviterer Koldinghus til et foredrag om Koldingkjolen – et kreativt fællesprojekt, der forener historisk håndarbejde, bæredygtige visioner og royale forbindelser. Her får publikum indblik i, hvordan gamle duge, broderede kraver og gardiner er blevet forvandlet til en kongelig kjole.

Koldingkjolen præsenteres
Foredraget er en del af årets fejring af Koldingkjolen, som blev præsenteret under Kulturnatten 29. august. Det er en hyldest til kvindemoden, fællesskab og genbrug – og til de mange hænder, der har bidraget til kjolens tilblivelse. Marie-Louise Bredvig

Koldingkjolen 2025 er skabt i samarbejde med gæster og frivillige fra Den Kongelige Systue og består af hvidsyning – håndsyede og broderede tekstiler, som ellers ofte lever en hengemt tilværelse. Kjolen er syet i stilen crazy patchwork og inspireret af tournuremoden fra slutningen af 1800-tallet, som blandt andet blev båret af Dronning Lovisa.

Under foredraget deler tekstilformidler ved Den Kongelige Samling Annette Herbst sin viden og passion for tekstiler og fortæller om de historiske snit, teknikker og fortællinger, der ligger bag projektet. Publikum får et unikt indblik i processen, fra idé til færdig kjole, og i hvordan fortidens håndarbejde får nyt liv i en moderne og bæredygtig kontekst.

Om Annette Herbst

Annette Herbst er uddannet cand.pæd. i didaktik og materiel kultur og har over 40 års erfaring med produktion og formidling af historiske tekstiler. Hun har en særlig evne til at formidle tekstilernes kulturhistorie med både faglig dybde og levende fortælling, og hendes arbejde i Den Kongelige Systue har været med til at bringe gamle håndværkstraditioner ind i nutidens museumsformidling.

Praktisk info

Hvornår: Torsdag 25. september & mandag 18. november kl. 16.30–18.00
Hvor: Christian 3.s Kapel | Koldinghus
Pris: 100 kr. | 80 kr. for årskortholdere

Læs mere og køb billet her:

https://denkongeligesamling.dk/koldinghus/kalender/foredrag-om-koldingkjolen/

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Koldingkjolen 2025. Tournuremoden begyndte af vinde frem i 1870'erne. Tournuremoden gav kvinden en smal og stram silhuet fortil, hvor skørtet gik lige ned, mens til gengæld en stor volumenen foldede sig ud bagtil.
Koldingkjolen 2025. Tournuremoden begyndte af vinde frem i 1870'erne. Tournuremoden gav kvinden en smal og stram silhuet fortil, hvor skørtet gik lige ned, mens til gengæld en stor volumenen foldede sig ud bagtil.
Knud Erik Madsen
Download
Annette Herbst, tekstilformidler i Den Kongelige Samling og ansvarlig for Den Kongelige Systue
Annette Herbst, tekstilformidler i Den Kongelige Samling og ansvarlig for Den Kongelige Systue
Den Kongelige Samling
Download
Tournuren var et snit, som især Dronning Lovisa benyttede sig af.
Tournuren var et snit, som især Dronning Lovisa benyttede sig af.
Den Kongelige Samling
Download
Koldingkjolen præsenteres
Foredraget er en del af årets fejring af Koldingkjolen, som blev præsenteret under Kulturnatten 29. august. Det er en hyldest til kvindemoden, fællesskab og genbrug – og til de mange hænder, der har bidraget til kjolens tilblivelse.
Marie-Louise Bredvig
Download

Om Den Kongelige Samling

Den Kongelige Samling er organisationen bag Amalienborgmuseet, Christiansborg Slot, Eremitageslottet, Koldinghus og Rosenborg Slot. Vi formidler monarkiets historie på vores fem slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.

Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling

Ny udstilling om Caroline Mathilde på Christiansborg Slot11.8.2025 08:56:37 CEST | Pressemeddelelse

Caroline Mathildes sadel er en af de fornemste genstande i samlingen i De Kongelige Stalde på Christiansborg Slot. Med den i centrum fortæller Den Kongelige Samling historien om en af Danmarks mest berømte dronninger. Caroline Mathilde udfordrer sin samtid gennem sit forhold til livlægen J.F. Struensee og sin adfærd, og særlig hendes ridning i mandsdragt og herresadel bliver genstand for forargelse. Hvorfor gør hun det? Og hvorfor stejler omgivelserne? De spørgsmål stiller Den Kongelige Samling med udstillingen ”Caroline Mathilde: Rytteren, friheden, faldet”, der kan opleves fra 15. august 2025 i De Kongelige Stalde og i H.M. Kongens Håndbibliotek på Christiansborg Slot. Udstillingen er en markering af Caroline Mathilde i anledning af 250-året for hendes død.

Koldinghus inviterer til gratis åbningsfest 20. juni17.6.2025 12:44:27 CEST | Pressemeddelelse

Fredag 20. juni åbner Kongeparret en ny, permanent udstilling på Koldinghus. Udstillingen KONGEBARN er skabt særligt til børn og børnefamilier og inviterer til leg, læring og historiske oplevelser i børnehøjde. I den anledning inviterer Koldinghus alle borgere i Kolding og omegn til en festlig åbningsaften med gratis adgang fra kl. 16.30 til 19.00. Den officielle åbning finder sted tidligere på dagen, når H.M. Kongen og H.M. Dronningen ankommer til Koldinghus kl. 15. Her vil Kongeparret efterfølgende deltage i indvielsen af udstillingen.

H.K.H. Prinsesse Marie åbnede udstilling med Koldinghusgobeliner i Paris12.6.2025 13:30:47 CEST | Pressemeddelelse

Den Kongelige Samling har i går for første gang åbnet en udstilling uden for Danmarks grænser. Det skete i Grand Palais i Paris 11. juni, hvor H.K.H. Prinsesse Marie forestod åbningen af Tapisseries royales: Savoir-faire français et tapisseries contemporaines danoises. Efter åbningen deltog Prinsessen i en officiel gallamiddag med deltagelse af bl.a. den franske kulturminister Rachida Dati og de danske kunstnere bag gobelinerne. Udstillingen er resultatet af et otte år langt samarbejde mellem fire danske samtidskunstnere og franske vævere bestilt af Ny Carlsbergfondet, og den præsenterer 15 nyvævede gobeliner skabt til Koldinghus.

Nye oplevelser på Amalienborgmuseet i Christian VIII’s Palæ3.6.2025 14:56:22 CEST | Pressemeddelelse

Denne sommer inviterer Den Kongelige Samling på en helt ny formidlingsoplevelse på Amalienborgmuseet, der ligger i Christian VIII’s Palæ, som er et af de fire palæer, hvor Kongefamilien har residens, når de bor i København. Gennem lyd, fotos, film og autentiske genstande kan besøgende dykke ned i Palæets historie og brug – og komme tættere på de dronninger og konger, som har levet og regeret her.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye