Kæmp som en viking på Krigsmuseet i efterårsferien
I efterårsferien indtager vikingerne Krigsmuseet. Tag med dem til kamp. Og i aktiviteten Fit For Fight kan hele familien få pulsen op og dyste mod hinanden i forskellige militære, fysiske øvelser.

Dunk, dunk, dunk.
Vikingerne banker rytmisk sværdenes skæfter ind i skjoldene. Deres øjne er stift rettet mod fjenden, og den eneste lyd er den dybe dunken, der markerer, de er klar til at gå i kamp.
Pludselig afløses den dunkende lyd af et stort, dybt brøl, og kampen er i gang.
I efterårsferien kommer vikingegruppen Ulfhednir forbi Krigsmuseet for at vise, hvordan vikingerne trænede og kæmpede. Det kommer ikke til at går stille af for sig, når de svinger sværd og økser.
Efter kampshowet er det muligt at møde vikingerne helt tæt på og spørge dem om deres krigertræning.
Der er vikingeshow fire gange hver dag.
Klar til at få pulsen op?
Ud over at se de kæmpende vikinger, er der også mulighed for at prøve kræfter med forskellige fysiske øvelser lige som en rigtig soldat i børneaktiviteten Fit for Fight.
For moderne soldater er fysik træning nemlig en vigtig del af kamptræningen, og i Fit for Fight kan børn og voksne i efterårsferien sammen prøve kræfter med fysiske øvelser inspireret af forsvarets øvelser.
Hele familien kan få pulsen op og teste og udfordre hinanden på, hvem der kan lave flest armbøjninger eller ligge længst i planke.
Men i krig er det ikke nok at være stærk, det er også vigtigt at kunne arbejde sammen i hold og hjælpe hinanden.
Det er der også god mulighed for i Fit for Fight.
For er en del af aktiviteten også at træne fælles kampånd og hjælpe og heppe på hinanden, når familien i fællesskab skal bygge en båre eller går på ”patrulje” med oppakning på tid.
Praktiske oplysninger
Show med vikingerne Ulfhednir mandag til fredag. Showet starter kl. kl. 11.00, 12.00, 13.00 og 14.00 Hvert show varer 30 minutter og efterfølgende kan man møde vikingerne, tale med dem og se deres våben.
Fit for Fight er åbent mandag til fredag i efterårsferien (uge 42) mellem kl. 10.00 og 15.00
Pris
Voksen 105 kr.
Børn 55 kr.
Billetten giver adgang til Krigsmuseets udstillinger.
Nøgleord
Kontakter
Julie LorenzenKommunikationsansvarligNationalmuseet, Krigsmuseet
Tlf:41206042Julie.Lorenzen@natmus.dkOm Krigsmuseet
På Krigsmuseet kommer du tæt på Danmarks krige og krigshistorie.I vores udstillinger kan du rejse med en ung dansk soldat til det krigshærgede Afghanistan, gå på opdagelse blandt modellerne af historiske krigsskibe fra den danske flåde, udforske historierne om 21 danske krige de seneste 500 år og se nærmere på vores skatkammer, der rummer enestående krigsklenodier fra hele verden.
Følg pressemeddelelser fra Krigsmuseet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krigsmuseet
Kæmp som en viking på Krigsmuseet i vinterferien5.2.2025 13:28:47 CET | Pressemeddelelse
I vinterferien indtager vikingerne Krigsmuseet. Her kan gæsterne se dem kæmpe og teste sig selv med militære, fysiske øvelser i børneaktiviteten Fit for Fight.
Krigsmuseet udbyder nye, krigshistoriske foredrag i foråret6.1.2025 16:19:59 CET | Pressemeddelelse
Forårets program for foredragsrækken Fad & Foredrag på Krigsmuseet er nu klar – det byder på alt fra russisk hybridkrig til danskere, der kæmpede på den forkerte side under 2. Verdenskrig.
I dag åbner ny spotudstilling om droner på Krigsmuseet19.11.2024 14:39:58 CET | Pressemeddelelse
Udstillingen ’Gamechanger? Droner i krig’ sætter spot på, hvordan droner bruges i krige i dag – og hvordan de vil påvirke fremtidens slagmark. Har droner allerede fundamentalt ændret måden, vi går i krig på? Den nye udstilling åbner 19. november på Krigsmuseet.
Ny spotudstilling: Har droner ændret måden, vi fører krig på?28.10.2024 14:43:40 CET | Pressemeddelelse
Hvad betyder droner for nutidens krige? Og hvordan vil dronerne påvirke fremtidens slagmark? Det og meget mere giver Krigsmuseets nye spotudstilling ’Gamechanger? Droner i krig’ svar på. Udstillingen åbner 19. november.
Efterårsferie på Krigsmuseet: Bliv rekrut for en dag25.9.2024 13:41:20 CEST | Pressemeddelelse
I efterårsferien bliver Krigsmuseet forvandlet til træningsbane for nye rekrutter – her er aktiviteter for hele familien, der har lyst til en aktiv oplevelse sammen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum