4 millioner kroner skal styrke turismen på Bornholm

Del

Regeringen vil sikre, at den positive udvikling i dansk turisme fortsætter. Derfor er der på finansloven for 2025 afsat 200 millioner kroner, som i fire år skal gå til nye turismeinitiativer. Som en del af regeringens turismeindsats afsættes 4 millioner kroner til Udviklingsplan for Bornholm, som skal styrke den strategiske udvikling af turismeindsatsen på Bornholm.

By-, Land- og Kirkeministeriet

Det glæder minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin:

Bornholm er med sit unikke klippelandskab, charmerende byer og store naturoplevelser allerede i dag et helt naturligt trækplaster for mange turister. Der er outdooroplevelser, kunsthåndværk og lokale råvarer i verdensklasse. Det glæder mig som minister for byer og landdistrikter, for turismeerhvervet skaber vækst og arbejdspladser og ikke mindst stærke fællesskaber i lokalsamfundet.

Men der er stadig mange potentialer for at udvikle turismen på klippeøen. Derfor ligger det mig også meget på sinde, at der bliver lagt nogle ambitiøse og langsigtede planer for, hvordan vi sikrer fremtidens turisme, som områdets beboere både kan leve af og leve med og som varer hele året. Det er et arbejde, der allerede er godt i gang, men jeg er glad for, at vi i dag afsætter 4 millioner til at fortsætte arbejdet med sikre en bæredygtig vækst i turismen på Bornholm.”

Turismen på Bornholm går godt. Blandt andet overnattede 1.712.000 turister på Bornholm i 2024, og det var en stigning på 2,6 procent ift. året før. Udviklingsarbejdet for Bornholm har været i gang siden 2022 i samarbejde mellem destinationsselskaber, kommunen og øens turismeerhverv. Udviklingsplanen er med til at sætte en klar strategi for at dels at sprede turismen ud over hele øen ved at udvikle og styrke turismepotentialer i nye områder. Som fremtidig energiø er der desuden fokus på grøn turisme, ligesom der er stort fokus på at styrke outdoorturismen og den rekreative infrastruktur, der forbinder den bornholmske nord- og sydkyst.

På landsplan blev 2024 rekordår for overnatninger i den såkaldte skuldersæson i månederne marts, april, maj, juni, september og oktober, hvor rekordmange udenlandske turister valgte at rejse til Danmark uden for højsæsonen. Halvdelen af de udenlandske overnatninger lå nemlig i skuldersæsonen, mens 36 procent af de udenlandske turisters overnatninger foregik i højsæsonen. Overnatninger uden for højsæsonen skaber vækst og helårsbeskæftigelse i turismeerhvervene både i byerne og landdistrikterne. Det er en styrkeposition, regeringen ønsker at fastholde og udvikle både nationalt og regionalt.

Kontakter

Om By-, Land- og Kirkeministeriet

By-, Land- og Kirkeministeriet betjener ministeren for byer og landdistrikter, kirkeministeren og ministeren for nordisk samarbejde. Opgaverne som minister for nordisk samarbejde koordineres af Udenrigsministeriet.

Morten Dahlin (V) har siden den 23. november 2023 været minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde.

By-, Land- og Kirkeministeriet består af et departement, der også omfatter Folkekirkens It, og af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

Departementet har hjemsted på Slotsholmen i København. Folkekirkens It har medarbejdere i både København og Aarhus. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har adresse på hhv. Kalvebod Brygge i København og i Nykøbing Falster.

Følg pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet

5 millioner kroner skal styrke turismen i hovedstadsregionen15.9.2025 10:03:50 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen vil sikre, at den positive udvikling i dansk turisme fortsætter. Derfor er der på finansloven for 2025 afsat 200 millioner kroner, som over fire år skal gå til nye turismeinitiativer. Som en del af regeringens turismeindsats afsættes 5 millioner kroner til at styrke Udviklingsplan for Hovedstadsregionen, som skal styrke den strategiske udvikling af turismeindsatsen i hovedstadsregionen.

6 millioner kroner skal styrke turismen på Sjælland og øerne15.9.2025 09:02:01 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen vil sikre, at den positive udvikling i dansk turisme fortsætter. Derfor er der på finansloven for 2025 afsat 200 millioner kroner, som over fire år skal gå til nye turismeinitiativer. Som en del af regeringens turismeindsats kan minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, i dag på et besøg på Storebælt Camping i Korsør på Vestsjælland fortælle, at der afsættes 6 millioner kroner til Udviklingsplan for Sjælland og Øerne, som skal styrke den strategiske udvikling af turismeindsatsen i området.

43 millioner kroner skal styrke turismen lokalt og regionalt15.9.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Det går godt med turismen i Danmark. 2024 var endnu et rekordår for dansk turisme med et samlet turismeforbrug på knap 170 mia. kr. Derudover valgte rekordmange udenlandske turister at overnatte uden for højsæsonen i den såkaldte skuldersæson i månederne marts, april, maj, juni, september og oktober. Det er en prioritet for regeringen at skabe forudsætningerne for dansk turisme i fortsat udvikling og vækst.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye