Dramatisk styrt og ny løbsrekord ved Copenhagen Half Marathon
14.9.2025 12:46:27 CEST | Sparta Atletik og Løb | Pressemeddelelse
Trods regnvåde gader blev der løbet historisk stærkt ved søndagens CPH Half, da etiopieren Likina Amebaw hos kvinderne vandt i ny løbsrekord 1:04,44 time. Mændenes dyst blev en dramatisk affære, hvor kenyaneren Nicholas Kipkorir vandt en tæt spurt efter at være styrtet. De bedste danskere overgik også sig selv med nye personlige rekorder.

Som den første af 32.000 løbere kunne Nicholas Kipkorir søndag krydse målstregen som vinder af Copenhagen Half Marathon. Den 26-årige kenyaner brugte 58:23 minutter på de 21,1 km, og selvom han dermed forpassede løbsrekorden fra 2019 med 22 sekunder, er det den næst hurtigste tid i verden i år.
Det lignede ellers ikke en triumf, da han efter 7 km måtte ned og bide i asfalten efter i et sving at være gledet på en glat vejstribe. Fem km senere dukkede han dog op i førergruppen igen, og selvom det kort før mål lignede en klar 2. plads, fik han igen hevet sig op og snuppede sejren med ét sekund foran landsmanden Vincent Langat.
”Jeg er bare så glad for sejren i dag. Er virkelig overrasket over at vinde efter mit styrt. Efterfølgende blev jeg lidt bange for at glide igen, men jeg bevarede energien og kunne slutte stærkt,” lød det fra vinderen, som ved OL i Tokyo 2021 blev nr. 4 på 5000 meter.
Fornem debut af ungt dansk håb
Kenya gjorde rent bord og tog de første seks pladser. Den danske debutant Joel Ibler Lillesø fik en fornem halvmaratondebut med en 15. plads i 1:02,31 time. En tid, der placerer ham som historiens 6. hurtigste dansker på distancen.
”Jeg er meget tilfreds og virkelig overrasket over, hvor godt det føltes. Kunne måske godt have hentet nogle sekunder, om jeg ikke havde vinket til tilskuerne langt opløbet. Men det var bare en fed måde at slutte sæsonen af på, og virkelig en sjov oplevelse at løbe i gaderne og mærke opbakningen,” lød det fra den 21-årige Bagsværd-løber.
Etiopisk kvinde smadrer løbsrekorden
Hos kvinderne var der indtil det sidste flere med i spillet om sejren. I sidste ende var Likina Amebaw dog den klart stærkeste, og den 27-årige etiopier kunne med sluttiden 1:04,44 skære 24 sekunder af den tidligere løbsrekord fra 2021. Også nummer to, årets vinder af Boston Marathon, kenyanske Sharon Lokedi var under rekorden med 1:05,00.
Det var heller ikke langt fra at en dansk rekord her havde set lyset. Alberte Kjær Pedersen (Aarhus GF) manglede således bare 13 sekunder, da hun løb ind på 19. pladsen i 1:11,20. Lige efter i 1:11,34 fulgte Nanna Bové fra Sparta i personlig rekord 1:11,34.
Fakta: Resultater ved Copenhagen Half Marathon
Kvinder
1. Likina Amebaw, Etiopien 1:04,44 – løbsrekord
2. Sharon Lokedi, Kenya 1:05,00
3. Wede Kefale, Etiopien 1:05,21
19. Alberte Kjær Pedersen, AGF 1:11,20
20. Nanna Bové, Sparta 1:11,34
Mænd
1. Nicolas Kipkorir, Kenya 58:23
2. Vincent Langat, Kenya 58:24
3. Isaiyah Lasoi, Kenya 58:49
15. Joel Ibler Lillesø, Bagsværd AC 1:02,31
27. Thijs Nijhuis, Vexa HLM 1:03,58
Fakta om Copenhagen Half Marathon
-
Næste års Copenhagen Half Marathon afvikles som VM i halvmaraton ved World Athletics Road Running Championships Copenhagen søndag den 20. september.
-
Halvmaraton ved VM i 2026 er udsolgt for de mange motionister, der vil løbe i hælene på verdens hurtigste, mens det stadig er muligt at købe startnummer til one mile og 5 kilometer-distancerne.
-
Læs mere om World Athletics Road Running Championships Copenhagen her: https://worldathletics.org/competitions/world-athletics-road-running-championships/copenhagen26
Nøgleord
Kontakter
Morten Eklöf RisagerPresseansvarligSparta Atletik & Løb
Tlf:2223 8020mori@sparta.dkBilleder


Links
Om Sparta Atletik & Løb
Sparta Atletik & Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med over 2.200 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som Copenhagen Half Marathon, Copenhagen Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games.
Sparta Atletik & Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletikklub båret af en passioneret trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til internationalt eliteniveau.
I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.
Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Verdensrekord, europæisk rekord og dansk rekord ved VM i København20.9.2026 12:50:05 CEST | Pressemeddelelse
København dannede søndag formiddag rammen om en verdensrekord i halvmaraton hos kvinderne. Derudover brød svenske Andreas Almgren 30 års afrikansk dominans ved VM på samme distance, mens Jacob Simonsen blev det helt store danske lyspunkt med rekordtiden 60.46.
Allerede 100.000 i lotteriet til Copenhagen Half Marathon19.9.2026 21:13:51 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for CPH Half 2027 har været massiv, siden lotteriet åbnede onsdag den 16. september. Over 100.000 håbefulde løbere har nu registreret sig til de 45.000 pladser. Lotteriet er fortsat åbent og lukker først den 30. september.
Lillesø ét sekund fra dansk rekord til VM 5 km19.9.2026 18:19:09 CEST | Pressemeddelelse
Et for hårdt udlæg kostede sandsynligvis Joel Ibler Lillesø en ny dansk rekord i den imødesete VM-dyst over 5 km. Helt fremme snød en Eritrea-løber Jakob Ingebrigtsen på målstregen.
Sensationelt: Annemarie Nissen løber i mål som nr. 4 i verden19.9.2026 14:14:20 CEST | Pressemeddelelse
Weekendens VM i København fik en uventet flot dansk åbning, da Annemarie Nissen overraskede alt og alle med en sensationel 4. plads på One Mile.
The world’s best runners will take over the streets of Copenhagen18.9.2026 21:49:05 CEST | Press release
It’s all about running this weekend in the Danish capital, where the World Athletics Road Running Championships Copenhagen 26 will take place. On Friday, some of the expected stars joined the official press conference.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum