Nu er de nominerede til ’Den Sociale Virksomhedspris 2025’ fundet
15.9.2025 06:45:00 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Tre virksomheder er nu udvalgt blandt de indstillede for deres bemærkelsesværdige indsats inden for beskæftigelse, uddannelse og støtte til borgere med forskellige udfordringer.

Sidste år vandt Billund VVS Teknik Den Sociale Virksomhedspris, fordi de gjorde en fantastisk indsats for at hjælpe mennesker tilbage på arbejdsmarkedet. Nu er det igen blevet tid til at hylde de virksomheder, som gør en særlig indsats.
"De tre nominerede viser på hver deres måde, hvordan man med omtanke og social ansvarlighed kan skabe nye muligheder for mennesker. Det er en stor inspiration for os alle, og jeg glæder mig til at se, hvem dommerpanelet kårer som årets vinder." siger Robert Terkelsen, formand for Unge-, Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget.
Og de nominerede er
Unge-, Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget har i år valgt at nominere: Grindsted-Urup Menighedsråds Sogne, JYSK i Grindsted og LEGO House.
I løbet af september måned kan man se små videoklip med de tre nominerede virksomheder, hvor de selv fortæller om deres arbejde med borgere længere væk fra arbejdsmarkedet. Klippene kan bl.a. ses på billund.dk under Den Sociale Virksomhedspris.
Dommerpanelet mødes i uge 40 for at udvælge vinderen, og prisen bliver offentliggjort inden årets udgang.
Vinderen modtager en statuette, et diplom og en økonomisk påskønnelse på 10.000 kr.
Om Den Sociale Virksomhedspris
Billund Kommune uddeler hvert år prisen til en lokal virksomhed, der har vist særligt socialt ansvar gennem samarbejde med Jobcenter Billund.
Prisen hylder virksomheder og organisationer, der gør en særlig indsats for at hjælpe mennesker tættere på arbejdsmarkedet. For at komme i betragtning skal virksomheden bl.a. have arbejdet med at hjælpe unge i gang med job eller uddannelse, at give langtidsledige en ny chance på arbejdsmarkedet eller at samarbejde med Jobcenter Billund om rekruttering og fastholdelse.
Formålet er at fremhæve de gode eksempler, inspirere andre og anerkende den forskel, virksomhederne gør i hverdagen.
Fakta
Dommerpanelet består af formanden og næstformanden for Unge-, Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget, repræsentanter fra Virksomhedsnetværket, en repræsentant fra Jyske Vestkysten og lederen af Jobcenter Billunds Virksomhedsservice.
Kontakter
Anya PalmKommunikationschefBillund Kommune
Tlf:20482139anpa@billund.dkKlaus H. NielsenArbejdsmarkedschef
Tlf:23 34 57 16Robert TerkelsenFormand for Unge-, Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget
Tlf:23 30 60 54Billeder

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Tre forskellige projekter har fået del i de Grønne Puljer7.10.2026 08:48:33 CEST | Pressemeddelelse
De to Grønne Puljer på i alt godt 2 mio. kr. fra Havremarken Solcellepark i Billund og Solcelleparken Herregårdsvej i Urup blev uddelt på kommunalbestyrelsens seneste møde den 6. oktober 2026. I alt 10 projekter havde søgt om midlerne, som endte med at blive fordelt på tre projekter i hhv. Urup, Filskov og Grindsted.
Danmark får EM i dart 2028 hjem på 50-års jubilæet med Billund som værtsby2.10.2026 13:55:29 CEST | Pressemeddelelse
Europamesterskabet i dart vender tilbage til Danmark i 2028. Den Europæiske Dartunion har tildelt mesterskabet til Danmark, hvor, Dansk Dart Union, Billund Kommune og Sport Event Denmark står bag værtskabet. Samtidig markerer EM 2028 et særligt jubilæum, da det er 50 år siden, Danmark var med til at skabe turneringen.
Visionen om Børnenes Hovedstad skal leve videre i ny struktur29.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gennem 14 års samarbejde mellem Billund Kommune og LEGO Fonden har arbejdet med Billund som Børnenes Hovedstad udviklet sig og opnået bredere forankring. Det modnede samarbejde går nu ind i en ny fase, hvor det fællesejede selskab Center for Børnenes Hovedstad vil blive afviklet. Den fælles ambition om Billund som Børnenes Hovedstad fortsætter, men samarbejdet får fremover en ny form.
Det er aldrig for sent at bede om hjælp28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I uge 40 deltager Billund Kommune i den landsdækkende alkoholkampagne, der skal skabe større åbenhed om alkohol og gøre det lettere for borgere og pårørende at søge hjælp, hvis alkohol fylder for meget i hverdagen.
DH Billund kåret som Årets Sociale Forening 2026 på Frivillig Fredag25.9.2026 19:45:35 CEST | Pressemeddelelse
Et stort arbejde med at synliggøre handicappede som et aktiv for både frivillige foreninger og arbejdspladser er blandt nogle af begrundelser for, at DH Billund er valgt som Årets Sociale Forening 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum