Stigende interesse for investeringsfonde har sendt de danske detailfonde på rekordkurs
15.9.2025 07:00:00 CEST | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Investorerne har udnyttet årets sidste sommermåned til igen at handle danske investeringsfonde. Globale og europæiske aktier er fortsat blandt de mest populære, men også obligationsfondene har i august genvundet investorernes interesse. 2025 nærmer sig rekorden for største årlige nettokøb i danske detailfonde.
I august er der netto blevet købt danske detailfonde for knap 7 mia. danske kroner. Gennem 2025 har samtlige af årets måneder budt på et positivt nettokøb, som samlet set lyder på godt 74 mia. kr. Tallene vidner om en stærk og voksende interesse for investeringsfonde blandt de danske investorer. Det nærmer sig endda et rekordår for investeringsfondene. For nuværende har 2020 rekorden for det største årlige nettokøb i danske detailfonde - dengang blev der købt fonde for 79 mia. kr.
Det er i særdeleshed fonde med globale aktier, som trækker investorer til sig. Men investorerne har så sandelig også genfundet interessen for europæiske aktier i 2025. I august lander nettokøbet af fonde i de to kategorier på henholdsvis 923 mio. kr. og 846 mio. kr.
Det er da også blandt fondene med europæiske aktier, at man har kunnet finde pæne afkast i 2025. I gennemsnit har disse fonde leveret et afkast på 11,1 pct. siden årets begyndelse. Dette er kun overgået af kategorien ’Aktier Kina’, som tegner sig for et afkast på 15,5 pct. over perioden. I toppen blev fondene med kinesiske aktier gjort selskab af fonde med japanske aktier, som begge leverede afkast i omegnen af 5 pct. i august.
Den stigende interesse for aktiefonde er dog gået ud over obligationsfondene, som der er blevet solgt ud af for 10 mia. kr. gennem året. Men tendensen blev brudt i august, hvor der blev købt obligationsfonde for 3,4 mia. kr. Det er særligt ’Obligationer Emerging Markets’, som investorerne har solgt. Dette på trods af, at kategorien har leveret det højeste afkast blandt obligationskategorierne, både i august og for året som helhed.
Alt i alt tegner der sig positive tendenser for investorerne og de danske detailfonde. Med en værdi på 1.284 mia. kr. ved udgangen af august, er der investeret mere formue i detailfondene end nogensinde før. Udviklingen imponerer særligt i lyset af den usikkerhed og volatilitet, som har præget markederne i 2025.
Læs hele nyheden her
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Finans Danmark advarer: Faresignaler hos fire ud af ti finfluencere22.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end hver tredje unge investor har fulgt råd fra finfluencere på sociale medier. En undersøgelse viser imidlertid mange brodne kar, og Finans Danmark advarer mod profiler, der lokker med luksusliv, falske følgere og hurtige gevinster.
Boligkøbere optager flere lån – og fast rente er igen i fremgang21.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne optog 16.200 nye lån til køb af ejerboliger i tredje kvartal 2026 – det højeste antal siden tredje kvartal 2021. Fremgangen var størst i Nordjylland, Østjylland og Nordsjælland, mens antallet faldt i København by. Samtidig vælger flere boligkøbere igen fast rente - andelen af fastforrentede lån er steget med 7,1 procentpoint på et år. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Flere kvinder investerer – men afstanden til mændene vokser21.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er 132.000 flere mandlige end kvindelige investorer i Danmark. Trods rekordstor investeringslyst er det markante kønsgab ikke blevet lukket. Tværtimod er forskellen målt i antal personer blevet lidt større, viser nyeste tal.
Finans Danmark: Vismændene sår tvivl om grundlaget for særskat på finanssektoren20.10.2026 12:02:08 CEST | Pressemeddelelse
Der er ikke tegn på overnormal profit i finanssektoren, der kan begrunde en højere særbeskatning, vurderer vismændene. Finans Danmark opfordrer derfor vismændene til at undersøge grundlaget for særskatten nærmere og peger på de betydelige samfundsøkonomiske omkostninger ved at øge beskatningen af finanssektoren.
Unge er blevet vilde med investering: Andelen er næsten fordoblet på fem år20.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver fjerde unge voksne under 30 år investerer i dag sine penge. Samtidig ejer de unge flere aktiesparekonti end nogen anden aldersgruppe. Det viser nye tal fra Finans Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum