Ni måneder med ny bogføringslov: Udbydere gør compliance til en styrke
15.9.2025 07:00:00 CEST | Digisense A/S | Pressemeddelelse
Ved årsskiftet blev flere danske virksomheder underlagt den nye bogføringslov, der betyder, at de skal bogføre digitalt. En bøvlet og bekostelig affære for særligt små og mellemstore virksomheder, lød kritikken. Men nogle valgte at se muligheder i stedet for forhindringer.

Bogføringsloven, der gradvist er blevet indført for at udfase hjemmelavede regnskaber i Excel-ark, krøllede kvitteringer i nettoposer og falmede ringbind, er efterhånden ikke nogen nyhed. Alligevel er det en ny virkelighed for alle virksomheder, der er pålagt at aflægge årsrapport. Fra 1. januar 2025 skulle denne type virksomheder bogføre digitalt – med mindre de følger forskudt regnskabsår, hvor kravet tilsvarende er forskudt.
Fra lovkrav til konkurrencefordel
Et godt eksempel på en aktør, der har set mulighederne i den nye lovgivning, er journalsystemet al dente, der leverer digitale administrationsløsninger til tandklinikker. al dente er i dag optaget i Erhvervsstyrelsens fortegnelse som et registreret standardbogføringssystem og lever dermed op til samtlige krav i kravbekendtgørelsen. Men de nåede ikke dertil alene.
For at kunne leve op til de tekniske krav i bogføringsloven valgte al dente at integrere Digisense som leverandør af e-faktura og godkendelsesflow. Digisense har leveret en komplet compliance-komponent, der giver adgang til Peppol og Nemhandel, digital bilagshåndtering og funktionalitet til fakturagodkendelse. Det betyder, at tandlæger i dag kan bogføre direkte fra det system, de bruger i forvejen – og samtidig være fuldt compliant.
“Vi kunne have købt adgang til et bogføringssystem ude i byen, men det ville have resulteret i et ringere og ikke mindst dyrere produkt for vores kunder,” fortæller Michael Munk Jakobsen, administrerende direktør i al dente. Han uddyber: “Vores styrke er, at vi skræddersyr systemet til tandlæger. De har ikke brug for de samme funktioner som hoteller, pizzarier eller tømrere.”
En administrativ byrde eller digital hestesko
Samarbejdet har haft en konkret effekt for tandlægerne: Fakturaer kan nu modtages elektronisk og sendes direkte til godkendelse og betaling uden manuelle trin. Det sparer tid og reducerer risikoen for fejl.
“Tandlægerne har ikke valgt at blive tandlæger for at sidde med bogføring. De vil fokusere på patienterne,” forklarer Michael Munk Jakobsen og tilføjer: “Vi har nu givet dem et værktøj, der faktisk gør deres hverdag lettere, selv efter de nye krav.”
Digisense tilbyder denne compliance-overbygning til en række systemudbydere, som enten er registreret som standardbogføringssystemer eller er på vej mod registrering. Løsningen er især attraktiv for branchesystemer, der har egne brugerflader og fagspecifikke funktioner, men mangler den tekniske motor bag digital fakturahåndtering og dokumenteret overholdelse af bogføringsloven.
“Vi ser det som vores rolle at sikre, at systemudbydere ikke skal opfinde compliance fra bunden,” udtaler Henrik Kruse, CEO i Digisense. Han uddyber: “De kan fokusere på deres fagområde, mens vi leverer e-faktura, bilagsflow, dokumentation og den tekniske forbindelse til offentlige netværk.”
Henrik Kruse peger også på, at kravene ikke stopper ved bogføringsloven. Med den nye høring om SAF-T 2.0 bliver der fra juli 2026 krav om, at registrerede standardbogføringssystemer skal kunne eksportere regnskabsdata i et struktureret og myndighedsklart format. Digisense har allerede udviklet funktionalitet til at understøtte det kommende format, så udbydere kan sikre fremtidig compliance – uden nødvendigvis selv at stå for alt udvikling og vedligehold.
“Når vi når det punkt, hvor alle fakturaer sendes elektronisk, og virksomheder fuldt ud omfavner digitale arbejdsgange, vil vi virkelig se gevinsten af den nye lov. Det handler ikke kun om at overholde regler - det handler om at arbejde smartere,” mener Henrik Kruse.
For systemudbydere som al dente betyder det, at de ikke blot lever op til lovens krav, men også kan gøre compliance til en konkurrencefordel. Klinikkerne slipper for dobbeltarbejde og får en enklere hverdag. Og udbyderen står med en moderne og markedsrelevant løsning – uden at skulle investere i egen e-fakturaudvikling, Nemhandel-integration eller SAF-T-eksport.
Digisense har allerede hjulpet flere udbydere med at opnå og opretholde registrering som standardbogføringssystemer – og er klar til at hjælpe flere med både lovens krav i dag og dem, der snart kommer.
Nøgleord
Kontakter
Henrik KruseCEODigisense A/S
Tlf:+45 22 27 96 97hk@digisense.dkBilleder
Om al dente
al dente er et komplet, integreret administrationssystem, der gør det lettere at drive en tandklinik. I mere end 20 år har de været en fast og uundværlig del af tandlægernes hverdag. De mere end 5000 daglige brugere i Danmark og på Færøerne får glæde af værktøjer til alt fra journalhåndtering, aftalebooking og økonomistyring.
Om Digisense
Digisense hjælper virksomheder og udbydere af bogføringssystemer med at få fuldt udbytte af e-fakturaer gennem adgang til Nemhandel og Peppol samt en overbygning med digitalt godkendelsesflow. Herved undgås manuelle arbejdsgange og virksomhederne kan realisere de markante tidsbesparelser, som følger med et komplet e-faktura-setup. Løsningen sikrer samtidig, at systemerne lever op til kravene i bogføringsloven - og gør overholdelse til en fordel frem for en byrde.
Se om din virksomhed er klar til de nye krav på: https://digisense.dk/saft og hvordan udbydere af bogføringssystemer sikrer at de nye krav kommer virksomhederne til gode: https://digisense.dk/e-faktura
Følg pressemeddelelser fra Digisense A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digisense A/S
PDF-fakturaens dage er talte: Erhvervsstyrelsen tager det tunge skyts i brug2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsstyrelsen vil vende tilmeldingen til e-faktura om: Fremover skal virksomheder som udgangspunkt være tilmeldt Nemhandelnetværket, medmindre de selvaktivt fravælger det. Hos Digisense har vi kørt med samme model i over et år – og ser det som et vendepunkt for hele markedet, der nu kan gøre den velkendte hverdag med PDF-fakturaer i mailindbakken til fortid.
AI spænder ben for gevinsten ved e-fakturaer31.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport slår fast, at det er billigere, mere korrekt og ikke mindst enormt tidsbesparende at sende e-fakturaer. Alligevel promoverer tech-giganterne AI-løsninger til at omgå dem.
74-årige Lone får 9 ud af 10 leverandører til at droppe PDF-fakturaen28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bogholder Lone Møller hjælper sine kunder med at spare tusindvis af kroner ved at insistere på e-fakturaer. Med en simpel standardmail og en stor portion vedholdenhed har hun fået 90 pct. af leverandørerne til sine kunder til at sende e-fakturaer.
Bogføring bliver meget nemmere i fremtiden – men et misforstået hensyn kan ramme op mod 40.000 virksomheder23.4.2026 14:35:25 CEST | Pressemeddelelse
Fra januar 2027 skal registrerede bogføringssystemer understøtte SAF-T 2.0 som led i automatisk erhvervsrapportering. Men op mod 40.000 virksomheder er fritaget, og det risikerer at skabe et A- og B-hold, advarer Digisense.
Digisense vil med nyt opkøb gøre europæiske virksomheder uafhængig af USA25.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Europa arbejder på højeste niveau mod at blive uafhængig af amerikanske techgiganter. Softwarevirksomheden Digisense har netop købt et dansk AI-modul, og sikrer dermed, at virksomheder kan holde samtlige af deres fakturadata inden for EU’s grænser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


