DMI-fyrtårn skal sikre dansk fokus på ’tipping points’
11.9.2025 15:10:29 CEST | DMI – Danmarks Meteorologiske Institut | Pressemeddelelse
11 danske eksperter skal hjælpe med at lægge det videnskabelige fundament til forståelsen af verdens fremtidige klima – herunder stigninger i havniveau og kollaps af havstrømme. Næste hovedrapporter fra FN’s Klimapanel skal være klar i 2028 og 2029

Shuting Yang fra Nationalt Center for Klimaforskning på DMI er udnævnt til hovedforfatter til et særligt kapitel, der efter dansk ønske skal kaste lys på risikoen for ’tipping points’ og pludselige ændringer, som eksempelvis er forandringer i klimasystemet, som menneskeheden ikke vil kunne fortryde.
IPCC har sat forfatterholdet, der over de næste fire år skal skrive den næste store klimarapport. DMI har som dansk kontaktpunkt til FN’s Klimapanel nomineret 39 eksperter fra universiteter og forskningsinstitutioner i hele landet til at bidrage til den syvende hovedrapport fra klimapanelet, hvis engelske titel er IPCC, Intergovernmental Panel on Climate Change.
– Danske politikere og eksperter er enige om at få risikoen for ’tipping points’ som store havstigninger, pludselig afsmeltning af Antarktis eller et kollaps af havsystemet AMOC højt prioriteret i den næste store klimarapport. Ikke alene får vi for første gang et særligt kapitel med fokus på risikoen for ’tipping points’, vi har også et fagligt fyrtårn med som hovedforfatter, det er en god begyndelse, siger Adrian Lema, chef for Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.
Nationalt Center for Klimaforskning bidrager med endnu en forsker til IPCC-arbejdet, nemlig Mark Payne, der videnskabelig leder af Klimaatlas. Klimaatlas er et nøgleværktøj i den danske klimatilpasning, og det er i den egenskab, han skal være kommentarredaktør i et kapitel, der handler om netop klimatilpasning.
11 danskere udvalgt
Shuting Yang fra DMI er hovedforfatter til kapitel 8 – Pludselige ændringer, begivenheder med lav sandsynlighed og stor indvirkning samt kritiske tærskler, herunder ’tipping points’, i Jordens system.
I alt er 11 danske forskere blevet udvalgt til arbejdet, heraf otte kvinder.
Tre eksperter – herunder Shuting Yang fra DMI – tilknyttes arbejdsgruppe 1, der beskæftiger sig med den naturvidenskabelig baggrund i form af observationer og modelfremskrivninger af klimaet.
Fem eksperter tilknyttes IPCC arbejdsgruppe 2, - herunder Mark Payne fra DMI - der beskæftiger sig med klimatilpasning og konsekvenser af klimaforandringer
Tre eksperter tilknyttes IPCC arbejdsgruppe 3, der beskæftiger sig med reduktion af drivhusgasser og modvirkning af klimaforandringer.
Forskellige roller
IPCC forsker ikke selv, men samler og vurderer eksisterende viden. Denne samlede, tværgående vurdering formidles i store rapporter. DMI er dansk kontaktpunkt og samtidig klimavidenskabelig rådgiver for den til enhver tid siddende danske regering. Den brede og autoritative viden fra IPCC står som hjørnestenen i klimapolitik verden over, og herhjemme er data skaleret til danske forhold og udstillet i DMI’s Klimaatlas, der anvendes af stort set alle danske kommuner i klimatilpasningen.
FN’s Klimapanel arbejder efter et nøje tilrettelagt system, når den seneste globale litteratur om klimaet samles og analyseres.
Ud over de 11 eksperter, der er udpeget i august 2025, optræder yderligere tre danske eksperter i det kommende arbejde.

|
Ekspert |
Sted |
Rolle |
Spor |
Kapitel |
Afsnit |
|
Riikka Rinnan |
KU |
Hovedforfatter |
Arbejdsgruppe I |
Kapitel 4. |
Fremskridt i forståelsen af hvordan ændringer i Jordens system sker |
|
William Colgan |
GEUS |
Hovedforfatter |
Arbejdsgruppe I |
Kapitel 4. |
Fremskridt i forståelsen af hvordan ændringer i Jordens system sker |
|
Shuting Yang |
DMI |
Hovedforfatter |
Arbejdsgruppe I |
Kapitel 8. |
Pludselige ændringer, begivenheder med lav sandsynlighed og stor indvirkning samt kritiske tærskler, herunder vippepunkter, i Jordens system |
|
Mark Payne |
DMI |
Kommentar-redaktør |
Arbejdsgruppe II |
Kapitel 3. |
Nuværende fremskridt, effektivitet og tilstrækkelighed i tilpasningen |
|
Carina Ren |
AAU |
Hovedforfatter |
Arbejdsgruppe II |
Kapitel 11. |
Regionale vurderingskapitler: Europa |
|
Benjamin Sovacool |
AU |
Koordinerende hovedforfatter |
Arbejdsgruppe II |
Kapitel 20. |
Fattigdom, levebrød, mobilitet og sårbarhed |
|
Lily Salloum Lindegaard |
DIIS |
Hovedforfatter |
Arbejdsgruppe II |
Kapitel 20. |
Fattigdom, levebrød, mobilitet og sårbarhed |
|
Shreya Some |
DTU |
Hovedforfatter |
Arbejdsgruppe II |
Tekniske retningslinjer for vurdering af klimaændringernes konsekvenser og tilpasning hertil |
|
|
Sandra Cassotta |
AAU |
Koordinerende hovedforfatter |
Arbejdsgruppe III |
Kapitel 4. |
Bæredygtig udvikling og afbødning |
|
Maria Figueroa |
CBS |
Kommentar-redaktør |
Arbejdsgruppe III |
Kapitel 11. |
Transport- og mobilitetstjenester og -systemer |
|
Marie Münster |
DTU |
Hovedforfatter |
Arbejdsgruppe III |
Kapitel 14. |
Integration og interaktion på tværs af sektorer og systemer |
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkOm Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Kragetæer fra gamle årbøger gør gavn i marken17.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årbøger med 40 millioner vejrobservationer fra Danmark, Færøerne og Grønland tilbage fra 1873 er forvandlet til dataserier med hjælp af kunstig intelligens. Kommuner, erhvervsliv og landbrug kan anvende den nye viden hentet i årbøgerne.
Varm vinter i Grønland blev koldere i februar16.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter en varm åbning på vinteren faldt temperaturerne i løbet af februar, og flere steder endte vinteren tættere på det normale – selvom mange vejrstationer stadig lå i den varme ende.
Vinteren 2026 bød på markant mere sne end normalt12.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny opgørelse fra DMI viser næsten dobbelt så mange snedækkedøgn som normalt. Nordjylland topper listen, mens Vestkysten havde færrest snedøgn.
Søfolk mødes med DMI’s istjeneste om AI-iskort og navigation i artisk farvand10.3.2026 06:55:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere på Danmarks Meteorologiske Institut har udviklet iskort, der tegnes med AI og har været i operativ test. Nu mødes søfolk, iseksperter og forskere for at udveksle erfaringer fra de farlige isfyldte sejladser.
Vinteren 2025-26 var kold og knastør5.3.2026 14:15:39 CET | Pressemeddelelse
De fleste vil huske vinteren som meget kold og snerig. DMI’s klimatologer har kigget de kølige tal igennem. Vinteren placerer sig uden for top ti over de koldeste vintre i Danmark og var samtidig meget tør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum