Gigtforeningen

Mød professoren, der kan lære dig at håndtere træthed

Del

Er du træt af at være træt? Så kom med til inspirationsaften med Gigtforeningen på Rigshospitalet Glostrup, hvor du kan få gode råd til at leve med fatigue i hverdagen.

”Selvom behandlingen af gigt er blevet bedre, oplever mange patienter stadig, at fatigue er det mest belastede symptom. Mit mål er at give både patienter og pårørende redskaber, så de kan få mere energi, livsglæde og overskud,” fortæller professor Bente Appel Esbensen, Rigshospitalet Glostrup.
”Selvom behandlingen af gigt er blevet bedre, oplever mange patienter stadig, at fatigue er det mest belastede symptom. Mit mål er at give både patienter og pårørende redskaber, så de kan få mere energi, livsglæde og overskud,” fortæller professor Bente Appel Esbensen, Rigshospitalet Glostrup. Foto: Jacob Ljørring

Kender du følelsen af, at kroppen er fuldstændig tømt for energi? At en voldsom træthed overmander dig, og at du hverken kan hvile eller sove dig fra den?

Så er du sandsynligvis ramt af fatigue – en tilstand, mange af de 700.000 danskere, der lever med en gigtdiagnose, kender til. 

”Mange beskriver tilstanden som mere belastende end de smerter, der også følger med, når man har gigt”, fortæller professor i reumatologi på Rigshospitalet Glostrup Bente Appel Esbensen.

”Den invaliderende tilstand er usynlig og svær at forklare – og som pårørende kan det være vanskeligt at forstå og støtte på den rigtige måde”.

Konkrete råd til kommunikation i parforholdet

Bente Appel Esbensen er blandt dem, du kan møde, når Gigtforeningen onsdag den 24. september på Rigshospitalet Glostrup vil skabe et rum, hvor man som par får viden, håb og inspiration til at håndtere de usynlige udfordringer, som gigt kan føre med sig i hverdagen.

"Mit mål er at give både patienter og pårørende redskaber, så de kan få mere energi, livsglæde og overskud,” siger Bente Appel Esbensen.

Hun suppleres af parret Iben og Claus fra Glostrup, der har oplevet, hvordan gigten kom til at fylde for meget i deres parforhold. I en ærlig samtale fortæller de om, hvordan de var tæt på at kaste håndklædet i ringen og gå fra hinanden og om, hvordan de gennem parterapi og svære samtaler har fundet hinanden igen.

Med sig har de deres parterapeut, Marlene Dara, der vil give tilhørerne konkrete råd om, hvordan man som par kan kommunikere på en måde, så gigt, smerter og den ekstreme træthed, der ofte følger med, ikke skygger for kærligheden.

FAKTABOKS

Arrangementet er gratis og henvender sig især til dig, der lever med gigt, og din partner.

Onsdag den 24. september 2025 kl. 16.00-18.00. 

I pausen serveres kaffe, te og kage.

Rigshospitalet Glostrup

Valdemar Hansens Vej 17 

2600 Glostrup

Auditorie A: Beliggende i forhallen, adgang via indgang 1 eller 3

Af hensyn til forplejning er tilmelding nødvendig. Tilmeld jer her: Træt af at være træt? Gratis foredrag for dig og din partner | Gigtforeningen

Kontakter

Billeder

"Mit mål er at give både patienter og pårørende redskaber, så de kan få mere energi, livsglæde og overskud,” fortæller professor Bente Appel Esbensen, Rigshospitalet Glostrup.
"Mit mål er at give både patienter og pårørende redskaber, så de kan få mere energi, livsglæde og overskud,” fortæller professor Bente Appel Esbensen, Rigshospitalet Glostrup.
Jacob Ljørring
Download

Links

Om Gigtforeningen

Gigtforeningen er en dansk patientforening med mere end 80.000 medlemmer og støtter. Patientforeningen blev grundlagt i 1936 og har som vision at sikre et bedre liv for de mere end 700.000 mennesker med sygdomme og smerter i led, ryg og muskler.

Følg pressemeddelelser fra Gigtforeningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gigtforeningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye