To nye vandreruter sætter fokus på danske flagermus
11.9.2025 12:48:22 CEST | WWF Verdensnaturfonden | Pressemeddelelse
I Sønderjylland har WWF Verdensnaturfonden og Dansk Flagermus Forening skabt to vandreruter, der gør danskerne endnu klogere på de fredede flagermus. Ruterne blev indviet onsdag den 10. september.

I Søgård Skov og Hostrup Krat syd for Aabenraa lever hele ti ud af 17 danske flagermusarter. Derfor har WWF Verdensnaturfonden og Dansk Flagermus Forening også udpeget området til et hotspot for flagermus.
Nu sætter organisationerne yderligere fokus på de fascinerende, flyvende pattedyr med to vandreruter, der ved hjælp af informationstavler gør vandrerne endnu klogere på områdets mange flagermus.
Onsdag den 10. september indviede WWF Verdensnaturfonden og Dansk Flagermus Forening den 2,5 kilometer lange vandrerute i Søgård Skov sammen med skovrider Inge Gillesberg fra Naturstyrelsen.
Foruden gåturen i skoven fik deltagerne også mulighed for at prøve kræfter med termisk udstyr, der gør det muligt at se flagermusene i skumringen, samt lytte til dyrenes høje skrig, som ikke kan høres af det menneskelige øre.
”Åbningen af ruterne er kulminationen på flere års arbejde for flagermusene i Søgård Skov og Hostrup Krat. Derfor er vi også utroligt glade for endelig at kunne invitere danskerne ud i skoven for at opleve flagermusene på egen hånd,” siger Andreas Andersen, formand for Dansk Flagermus Forening, og fortsætter:
”Flagermus er en ofte overset og misforstået art, som mange endda er skræmte over. Men flagermus er meget fascinerende dyr, som spiller en vigtig rolle i vores økosystemer. Derfor håber jeg, at vandrerne på de nye ruterne går hjem med en større forståelse for dyrene.”
Der findes også en flagermusrute på 2,5 kilometer i Hostrup Krat.
Hjælp til fredede flagermus
Foruden vandreruterne har Dansk Flagermus Forening og WWF Verdensnaturfonden blandt andet opsat flagermuskasser og eksperimenteret med revner i træerne, som skal gøre det endnu mere attraktivt for flagermus at tage ophold i skovene.
”Det er meget unikt at have så mange flagermusarter repræsenteret på ét sted, som det er tilfældet her i Søgård Skov og omegn. Derfor skal vi naturligvis gøre, hvad vi kan for, at området fortsat er attraktivt for flagermus.
Samtidig vil vi gøre danskerne endnu klogere på, hvordan de kan være med til at hjælpe arten, som faktisk er fredet. Mange af flagermusarterne er i tilbagegang, og det gælder desværre også flere af de arter, der lever her,” siger Line Gylling, biolog og chef for dansk natur i WWF Verdensnaturfonden.
Vandreruterne er åbne for alle danskere, der lægger vejen forbi Søgård Skov og Hostrup Krat. Find mere information om ruterne på www.wwf.dk/flagermus.
Dansk Flagermus Forening tilbyder jævnligt guidede ture i området. Læs mere på www.daflaf.dk
Kontakter
Kiki LynggaardPresserådgiver
Tlf:+45 41 11 89 96kiki.lynggaard@wwf.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Krillfiskeri ved Antarktis stiger 117 procent og truer pingviner, hvaler og sæler20.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Sydhavet og omkring den antarktiske halvø er fiskeriet efter krill eksploderet efter en international fiskeriaftale er udløbet. Det er kritisk for hele fødekæden inklusive truede arter som kejserpingvin, pelssælen og blåhvalen, der lever her. WWF Verdensnaturfonden opfordrer kraftigt landene til at indgå en ny aftale, når denne skal forhandles i oktober.
WWF finder ny programleder i Grønland18.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jane P. Lantz skal stå i spidsen for WWF's arbejde med naturbevarelse, biodiversitet og bæredygtig udvikling i Grønland i samarbejde grønlandske partnere, lokalsamfund og myndigheder.
Flere danskere finder ingen pindsvin under national tælling17.8.2026 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelen af danskere, der ikke finder pindsvin under den landsdækkende pindsvinetælling, er steget. Det kan skyldes den rekordvarme sommer, mener Dr. Pindsvin og WWF Verdensnaturfonden, der står bag tællingen, som i år er gennemført for fjerde gang.
Tæl pindsvin lørdag den 8. august, og hjælp en presset art6.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert tredje pindsvin dræbes årligt i trafikken og kombineret med tab af levesteder, betyder det, at Danmarks pindsvin formentlig er i tilbagegang. For at få mere viden om den danske pindsvinebestand beder WWF og Dr. Pindsvin danskerne om at tælle pindsvin lørdag den 8. august.
Verdens overforbrug af klodens ressourcer har opbygget 20 års naturgæld30.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I mere end fem årtier har vi mennesker tæret mere på naturen, end den kan bære. I år er naturens ressourcer opbrugt for i år allerede 30. juli. Det skader økosystemer, truer dyr og planter, forværrer klimaforandringer og øger den globale ressourceknaphed. Danmark har ét af verdens højeste aftryk på naturen, og derfor opfordrer WWF regeringen til at inkludere et mål om at reducere det danske fodaftryk i den kommende natur- og biodiversitetslov.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


