Forskere finder celledefekt, som kan linkes til udviklingen af Alzheimers

Exosomer er indbegrebet af mikroskopisk småt. Så små at bare spidsen af et riskorn svarer til millioner af dem. Alligevel viser ny forskning fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, at de kan spille en nøglerolle, når vi udvikler Alzheimers. Det fortæller adjunkt Kristian Juul-Madsen, som er en af forskerne bag et nyt studie, som netop er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Alzheimer’s & Dementia.

”Exosomer bruges til at kommunikere med og aktivere omkringliggende celler, og vi har nu identificeret en defekt i både produktionen og kvaliteten af exosomer i celler, som vi ved er disponerede for Alzheimers.”

Der er i dag identificeret primært fire gener, som kan sammenkobles med Alzheimers. Og for at forstå det nye forskningsresultat, skal vi lige dykke lidt ned i de mere tekniske forklaringer. Et af de fire gener hedder Sorl1. Det gen koder for proteinet SORLA. Og når SORLA-proteinet muterer, er der risiko for at udvikle Alzheimers. Det, Kristian Juul-Madsen sammen med sine forskningskolleger nu har opdaget, er, at hvis der er fejl på SORLA-proteinet, bliver cellerne markant dårligere til at producere exosomerne.

”Vi fandt, at cellerne med denne mutation producerede 30 pct. færre exosomer, og dem som blev produceret, var markant dårligere til at stimulere vækst og modning af de omkringliggende celler – faktisk helt op til 50 pct. dårligere end i de celler, hvor SORLA-proteinet ikke er muteret.”

Og det kan være afgørende for fremtidens Alzheimers-forskning, siger han.

”Det fortæller os, at de exosomer, der bliver produceret særligt af hjernens immunceller, spiller en vigtig rolle i at opretholde hjernens sundhed - og at mutationer, der leder til mindre og dårligere produktion af disse exosomer, er forbundet med øget risiko for Alzheimers.”

Og Kristian Juul-Madsen håber på, at forskningsresultatet på sigt kan lede til bedre behandling af Alzheimers.

”Perspektivet er meget klart. Vi har nu mulighed for at undersøge nye behandlingsformer for Alzheimers, enten ved at stimulere funktionen af SORLA, så cellerne producerer flere og bedre exosomer. Eller ved at ramme andre kendte receptorer, som kan øge produktionen af exosomer.”

Alzheimers er den mest udbredte demens-sygdom i Danmark, det estimeres, at ca. 55.000 danskere er ramt, og der er endnu ikke nogen behandling for sygdommen.

Bag om forskningsresultatet 

• Studietype: Grundforskning og baserer sig primært på udnyttelsen af iPSC’er (induced pluripotent stem cells). Vi generer nye stamceller der indeholder den mutation vi vil undersøge og sammenligner dem med celler uden denne sygdomsassocierede mutation. Derudover bygger studiet på omfattende ”omics” analyser hvor vi har kigget både på protein og RNA-indholdet af exosomer.
• Samarbejdspartnere: Studiet er udført som et LF Postdoc projekt. Jeg har derfor arbejdet i Thomas Willnows laboratorie ved Max Delbrück Center for Molecular Medicine i Berlin og i hans laboratorie ved Instituttet for Biomedicin på Aarhus Universitet
• Ekstern finansiering: Studiet er primært støttet af et LF-postdoc grant fra Lundbeckfonden (R380-2021-1326) til Kristian Juul-Madsen og af et NNF Laureate grant fra Novo Nordisk Fonden til Prof. Thomas Willnow. Alzheimer Forschung Initiative, (18003)
• Eventuelle habilitetsproblemer: Ingen habilitetsproblemer
• Er forskningsresultatet baseret på en peer-reviewed artikel, der er publiceret i et videnskabeligt tidsskrift: Ja
• Læs mere i den videnskabelige artikel: https://alz-journals.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/alz.70591 

Kontakt:

Assistant Professor, Kristian Juul-Madsen
Institut for Biomedicin, Health, Aarhus Universitet
Mail:juul-madsen@biomed.au.dk
Telefon: +4561285520