Mørkhøj har fået ny cykelbane for børn
11.9.2025 10:20:42 CEST | Gladsaxe Kommune | Pressemeddelelse
Onsdag var der indvielse af Mørkhøjs nye cykelbane for børn. Det blev en festdag, hvor 200 glade børn og voksne samt Gladsaxe Garden deltog. Cykelbanen er resultatet af et rigtig godt samarbejde med lokale kræfter og et nyt, hyggeligt mødested, hvor alle er velkomne.

Cykelbanen er målrettet børn i førskolealderen og ligger foran det borgerdrevne mødested Huset i Mørkhøj. På den nye cykelbane kan børnene i trygge rammer øve deres cykelfærdigheder, inden de skal ud i den rigtige trafik. Samtidig er cykelbanen tænkt som et hyggeligt mødested for områdets familier. Der er således bænke og steder, hvor man kan spise sin medbragte mad.
- Cykelbanen skaber en tryg, inspirerende og legende ramme, hvor børn og unge kan lære at cykle, udvikle deres forståelse af trafikken og deres færdigheder til at færdes sikkert i trafikken. Vi har en udfordring med trafikken i Gladsaxe. Antallet af biler stiger og det bidrager til både CO2-udledning, støj og luftforurening. Derfor er det afgørende, at vi sammen arbejder for, at flere vælger grønne og bæredygtige transportformer. Derfor er det også rigtig godt, at vores børn får gode muligheder for at lære at cykle tidligt i livet, siger borgmester Trine Græse.
Alle er velkomne til at benytte cykelbanen. Man skal blot huske at have sin egen cykel og cykelhjelm med.
Tæt samarbejde mellem lokale kræfter i Mørkhøj
Den nye cykelbane er resultatet af et stærkt samarbejde mellem en masse engagerede mennesker i Mørkhøj. Projektet er således udviklet i et samarbejde mellem Gladsaxe Kommune og lokale boligafdelinger. Elever fra 7. klasser har som led i deres jobsnuser-forløb på GXU designet og bygget de bænke og blomsterkasser, som indrammer cykelbanen. De skaber en hyggelig atmosfære, hvor forældre og bedsteforældre kan sidde og følge med, mens børnene cykler rundt på banen.
Kunstneren Stine Hvid har skabt de flotte kunstværker, der pryder området omkring cykelbanen. Værkerne er inspireret af børnetegninger fra de lokale børnehuse og giver pladsen et farverigt og levende løft, som alle kan nyde og glæde os over.
Mørkhøj i rivende udvikling
Mørkhøj er en bydel i rivende udvikling. Der er i løbet af de senere år kommet godt gang i det borgerevne mødested Huset på Rybjerg Allé 62 på området omkring Torvegård. Her er aktiviteter som for eksempel banko, kreaklub og fællesspisning drevet af borgerne. Ud over Huset i Mørkhøj åbner der snart nye faciliteter i det gamle Blaagaard Seminarium, der nu hedder Mørkhøj Park. Her vil blandt andet Gladsaxe jazzklub fremover holde sine koncerter. Der er åbning af Mørkhøj Park fredag 19. september 2025 kl. 15-17, hvor der vil være jazzmusik og indvielse og alle er velkomne.
Kontakter
Ulla BadenKommunikationschef
Tlf:22765622ulla.baden@gladsaxe.dkBilleder







Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Medarbejdernes transportvaner er et konkurrenceparameter for arbejdspladser11.5.2026 15:11:27 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe og Ballerup kommuner, Movia, Gate21, seks forskellige arbejdspladser samt adfærdseksperter har i Green Mobility Shift-initiativet udviklet et såkaldt mobilitetsbarometer, der kan bidrage til, at medarbejdere transporterer sig mere grønt.
Gladsaxe ansætter 43 nye pædagogiske medarbejdere og nedsætter forældrebetalingen i børnehuse30.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune ansætter nu 43 nye pædagogiske medarbejdere og nedsætter allerede fra 1. august 2026 forældrebetalingen i kommunens børnehuse.
Sensorer skaber tryghed i demensboliger15.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune øger trygheden blandt beboere i demensboliger med et helt nyt sensorsystem.
Nyt projekt styrker børnefamiliers adgang til naturoplevelser i Gladsaxe9.4.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt tiltag i Gladsaxe fremmer børnefamiliers muligheder for gode oplevelser i naturen. Tiltaget hedder Svalens Naturkort og blev lanceret i dag onsdag den 8. april i Børnehuset Mosen.
Gladsaxe hylder de grønne transportvaner9.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune hylder igen i år alle, der vælger at gå, cykle, tage bus eller tog – eller køre sammen. De grønne transportvalg reducerer trafikstøjen og er til gavn for klimaet og sundheden – og giver plads på vejene til dem, der virkelig har behov for bilen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum