Pendlerrejser med bil, tog og færge over Øresund stiger markant
11.9.2025 09:21:36 CEST | Øresundsbron | Pressemeddelelse
Øresundsbrons 25-års jubilæum falder sammen med en periode med stærk vækst i trafikken over Øresund, viser Øresundsindex/Trafikstatistik Q2 2025.
I første halvår af 2025 steg trafikken for alle persontransporter – bil, tog og færge – mens godstrafikken faldt en smule.

Pendlerrejserne over Øresund steg mest i årets første halvår – en stigning på 13,6 procent sammenlignet med samme periode i 2024 ifølge Øresundsindex/Trafikstatistik.
– Øresundspendlingen vokser videre efter sidste års stærke udvikling. Stadig flere vælger at bo på den ene side af sundet og pendle til den anden med tog, færge eller bil. Det styrker regionen og åbner nye muligheder for hver enkelt pendler, siger Linus Eriksson, adm. direktør for Øresundsbron.
Personrejserne steg med 6,7 procent, mens antallet af personbiler, der passerede Øresund via bro og færge, steg med 6,1 procent. I alt blev der i gennemsnit foretaget 103.170 personrejser pr. døgn.
Udviklingen varierer tidsmæssigt inden for halvåret. Pendlertrafikken havde sin stærkeste vækst i første kvartal, mens personrejserne generelt set steg mere jævnt over perioden.
Øresundsindex/Trafikstatistik bygger på rejse- og trafikstatistik fra aktører, der er aktive over Øresund. Øresundsinstituttet står for dataindsamling og analyse på Øresundsbro Konsortiets initiativ.
Fakta: Øresundsindex/Trafikstatistik Q2 2025
Trafik pr. døgn, første halvår 2025 sammenlignet med samme periode 2024.
- Personrejser: 103.170 (+6,7 procent)
Antallet af personrejser over Øresund steg med 6,7 procent i første halvår 2025 til i gennemsnit 103.170 pr. døgn. Togrejserne voksede stærkt i begyndelsen af året, men aftog i løbet af foråret, mens bil- og færgerejser tog mere fart i andet kvartal. - Pendlerrejser: 20.591 (+13,6 procent)
Pendlingen steg med 13,6 procent sammenlignet med 2024. Væksten var stærkest i første kvartal (+20 procent), men holdt også i sig i andet (+8 procent). Antallet af pendlerrejser med tog stiger mest. - Personbiler: 21.145 (+6,1 procent)
Året begyndte svagere både nord og syd for Øresund. Væksten i antallet af personbiler på broen blev fordoblet mellem kvartalerne. For Øresundslinjens færger vendte minus til plus. - Godstransporter: 3.325 (-1,2 procent)
Godstransporterne faldt samlet med 1,2 procent. Godstransporter med færge og tog faldt, mens lastbiltrafikken over broen fortsatte med at stige.
Fakta: Hvad er Øresundsindex?
- Øresundsindex giver et tilbagevendende mål for, hvordan Øresundsregionen udvikler sig inden for ni områder – alt fra trafik og arbejdsmarked til erhvervsliv og hverdagsintegration. Øresundsindex 2025 blev præsenteret i maj 2025.
- Øresundsindex suppleres med Øresundsindex/Trafikstatistik i løbet af året, som bygger på rejse- og trafikstatistik fra infrastruktur- og transportaktører, der er aktive over Øresund.
- Øresundsbro Konsortiet er finansier og initiativtager til Øresundsindex, men analyse og dataindsamling udføres af det uafhængige dansk-svenske videnscenter Øresundsinstituttet på opdrag af Øresundsbro Konsortiet.
- Gennem et partnerskab med DSB/Skånetrafiken, Helsingborgs Havn og Øresundslinjen samles statistik for at få et samlet billede af trafikudviklingen i Øresundsregionen.
Nøgleord
Kontakter
John Alexander SahlinPresseansvarlig og senior kommunikationsrådgiver
Tlf:+45 33 41 61 15jsa@oresundsbron.comLinks
Om Øresundsbron
Øresundsbron bygger broer mellem mennesker, muligheder og oplevelser i hele Øresundsregionen. Øresundsbro Konsortiets opgave er at eje og drive Øresundsbron - en bro, en tunnel og den kunstige ø, Peberholm. En 16 kilometer lang fast forbindelse mellem Danmark og Sverige.
Følg pressemeddelelser fra Øresundsbron
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Øresundsbron
Øresundsindex: Rekord for person- og pendlerrejser over Øresund3.9.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Rejserne over Øresund fortsatte med at stige i første halvår af 2026 og nåede nye rekordniveauer for både person- og pendlerrejser, viser Øresundsindex/Trafikstatistik for første halvår. Togrejserne over broen udviklede sig særligt stærkt og voksede med 7,1 procent
Øresundsbron udskifter to ekspansionsfuger26.8.2026 09:50:00 CEST | Pressemeddelelse
To af Øresundsbrons største ekspansionsfuger udskiftes samtidig – en løsning, der forkorter den samlede projekttid med et helt år. Arbejdet er planlagt, så vejtrafikken påvirkes mindst muligt, men i cirka otte uger vil fremkommeligheden over broen være begrænset.
Åsa Melvanius bliver ny CDO på Øresundsbron20.8.2026 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Øresundsbron har udnævnt Åsa Melvanius til ny Chief Digital Officer (CDO) og tager dermed nye skridt i arbejdet med digitalisering og AI. Hun tiltræder som chef for enheden Digitalisering og IT den 1. september og bliver en del af selskabets direktion.
Højeste halvårstrafik nogensinde på Øresundsbron13.8.2026 09:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Fritidsrejser, pendlertrafik og godstransport fortsætter med at stige over Øresundsbron. I årets første halvår steg vejtrafikken med 1,9 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Øresundsbro Konsortiet kan samtidig præsentere et resultat på 859 mio. DKK før værdiregulering.
Tre nye trafikrekorder på Øresundsbron28.7.2026 08:45:50 CEST | Pressemeddelelse
Øresundsbron har sat nye trafikrekorder for døgn, weekend og uge – blot ét år efter de seneste topnoteringer. Med 37.669 vejpassager blev der sat ny døgnrekord lørdag den 25. juli, hvilket er 882 flere passager end den tidligere døgnrekord fra 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum