Salling Group klargør 50 beredskabsbutikker
Landets største dagligvarekoncern accelerer arbejdet med at forberede 50 beredskabsbutikker, som skal kunne fungere i minimum to dage uden strøm eller forbindelse til omverdenen. Det skal bl.a. ske ved at sikre større lagerbeholdninger og butikkernes infrastruktur såsom strøm.

Et stadigt mere usikkert sikkerhedsbillede, ekstreme vejrforhold og øget risiko for cyberangreb får nu Salling Group til at forberede 50 danske dagligvarebutikker til at kunne holde åbent i minimum to dage – selv uden strøm eller forbindelse til omverdenen. Butikkerne vil blive fordelt over hele landet, således op imod 80% af befolkningen har max 50 kilometer til en beredskabsbutik, som fortsat kan holde åbent trods en regional eller landsdækkende krisesituation.
Initiativet vil omfatte alle Bilka’er, de største føtex-varehuse samt udvalgte Netto-butikker, hvilket sikrer, at flest mulige danskere kan gøre sine nødvendige indkøb.
– Som landets største dagligvarekoncern har vi et naturligt samfundsansvar for at sikre, at vores kunder altid har adgang til de mest nødvendige dagligvarer i videst muligt omfang. Det er vores kerneopgave og et ansvar vi tager på os, og vi mener desuden, at det er rettidig omhu, at vi – ligesom andre lande – forbereder os på eventuelle krisesituationer, hvilket en god og konstruktiv dialog med ministeren for samfundssikkerhed og beredskab også har bekræftet os i. Vi håber ikke, det bliver nødvendigt, men skulle det ske, kan vores kunder regne med os, siger administrerende direktør i Salling Group, Anders Hagh.
Målet er, at de 50 beredskabsbutikker er klar inden udgangen af 2028, men arbejdet med de første butikker er allerede i gang. I dag er alle Bilka-varehuse og størstedelen af alle føtex’er udstyret med en nødgenerator, som i forbindelse med strømnedbrud tager over i større eller mindre grad. De vil alle blive gennemgået og nogle af dem opgraderet, således ydeevnen er bedst mulig. Alle butikker skal desuden kunne håndtere betaling, både kontant og via betalingskort.
Derudover skal alle butikker opbygge et nødlager enten på adressen eller på nærliggende lagre med de mest essentielle dagligvarer. Det omfatter blandt andet drikkevand, konserves og andre varegrupper, som anbefales af Beredskabsstyrelsen. Beredskabsbutikkerne er tiltænkt som supplement til eksisterende hjemmelagre og ikke til storindkøb.
– På tværs af Salling Group har vi længe arbejdet på at styrke vores beredskaber på alle forretningskritiske områder, men nu accelerer vi arbejdet, så vi er klar til at hjælpe vores kunder under en potentiel krisesituation. Vi har et mål om at skabe et mere robust Salling Group – det gælder ikke kun finansielt, men så sandelig også på vores drift, som skal være klar til at stå imod uforudsete hændelser, siger Anders Hagh.
Salling Group er pt. i gang med en større analyse af sit danske butiksnetværk, som nøje gennemgås for at udvælge de mest oplagte lokationer, således Bilka, føtex og Netto i videst muligt omfang kan dække hele landet indenfor rimelig afstand. Det gælder også brofaste øer, hvor en af Netto’erne på Bornholm vil blive til en beredskabsbutik.
Alle øvrige butikker vil under en krisesituation holde åbent så længe som muligt.
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comOm Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Rimi og Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 70.000 dedikerede kolleger i Danmark, Tyskland, Polen, Letland, Estland og Litauen servicerer hver uge millioner af kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 2,3 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Salling Group og Folkekirkens Nødhjælp fejrer 20 års partnerskab4.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I to årtier har Salling Group og Folkekirkens Nødhjælp samarbejdet om alt fra katastrofehjælp og bekæmpelse af madspild til støtte til Ukraine og indsamling af genbrugstøj.
føtex er ny hovedpartner for DBU Fodboldskole: Vil gøre en forskel for børn og unge over hele landet1.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt og landsdækkende samarbejde mellem DBU og føtex ser dagens lys: Fra 2026 vil føtex stå i spidsen som partner for DBU Fodboldskole, der hver sommer samler tusindvis af børn og unge til sjove og lærerige fodboldoplevelser.
10.000 danskere har fået målt blodtrykket under indkøbsturen – og hvert tiende er for højt29.10.2025 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
Samarbejdet mellem Hjernesagen og Salling Group har gjort det muligt for tusindvis af danskere at opdage forhøjet blodtryk i tide og tage vigtige skridt mod at forebygge stroke – ofte uden at kende til risikoen på forhånd. Indsatsen er med til at bringe forebyggelse og blodtryksmåling helt tæt på danskernes hverdag.
Ny teknologi skal hjælpe kunderne: Scan og find de bedste avocadoer i Bilka27.10.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Salling Group og Bilka sætter nu turbo på indsatsen for at tilbyde kunderne de bedste avocadoer. Det skal være slut med at komme hjem med u- eller overmodne avocadoer, når en helt ny scanner nu introduceres i Bilka.
Salling fejrer julen med tre spektakulære nyheder16.10.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Julen bliver ekstra magisk i år, når Salling tænder julelysene og præsenterer tre store juleoplevelser: en ny og strålende facadeudsmykning, åbningen af Salling Christmas Garden i Aarhus og et helt nyt juleshow med musik og dans i både Aarhus og Aalborg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum