Regionshospitalet Silkeborg får erfaren cheflæge fra AUH
10.9.2025 14:32:19 CEST | Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive | Pressemeddelelse
Lene Raun Nielsen bliver ny cheflæge i Center for Planlagt Kirurgi på Regionshospitalet Silkeborg. Hun kommer med omfattende erfaring fra Aarhus Universitetshospital.

Center for Planlagt Kirurgi på Regionshospitalet Silkeborg får ny cheflæge. Hun hedder Lene Raun Nielsen og har 24 års erfaring fra Aarhus Universitetshospital – både som overlæge, ledende overlæge samt cheflæge for Bedøvelse og Operation Øst.
Hun begynder som cheflæge i Hospitalsenhed Midt per 1. december 2025.
- Jeg glæder mig meget over ansættelsen af Lene Raun Nielsen, som jeg kender som en dygtig og vellidt leder. Jeg er sikker på, at hun kan være med til både at bevare og udvikle Center for Planlagt Kirurgis position som en spydspids inden for planlagt behandling - hvor patienterne i stigende grad kommer hjem samme dag, som de bliver opereret, siger Claus Brøckner Nielsen, lægefaglig direktør i Hospitalsenhed Midt.
Tæt på ortopædkirurgien
Lene Raun Nielsen er uddannet speciallæge i anæstesiologi. Hun har i sit arbejdsliv undervist mange forskellige faggrupper som medicinstuderende, sygeplejerske og læger – og har gennem en årrække været fast underviser på uddannelsen til anæstesisygeplejerske.
I Center for Planlagt Kirurgi vil hun udgøre centerledelsen sammen med cheflæge i ortopædkirurgi, Karsten Modin, og chefsygeplejerske Maria Brinck Krog.
Lene Raun Nielsen bliver nærmeste leder for 15 anæstesiologiske speciallæger og får også ledelsesansvaret for centrets smerteklinik og friklinik.
- I hele min tid som cheflæge har ortopædkirurgien været en væsentlig del af mit daglige arbejde, og det er både et spændende og udfordrende område med mange operationer af patienter i alle aldre. Jeg ser meget frem til at blive en del af Center for Planlagt Kirurgi, som er anerkendt for dygtige medarbejdere og stor patienttilfredshed, siger Lene Raun Nielsen.
Arbejdsliv i balance
Lene Raun Nielsen beskriver sig som en leder med et roligt temperament, der søger dialogen med sine medarbejdere og har et stort fokus på medarbejdertrivsel.
- Jeg ser et godt arbejdsmiljø som yderst vigtigt. Vi ser ind i en fremtid med et stort pres på hospitalsvæsenet, hvor der er flere patienter og færre uddannede sundhedsmedarbejdere. Hvis vi vil have vores nuværende personale engageret i denne udvikling ved for eksempel at bidrage med gode ideer og hjælpe med at rekruttere og fastholde medarbejdere, er vi nødt til at sikre et godt arbejdsliv i balance, siger Lene Raun Nielsen.
Lene Raun Nielsen afløser Vibeke Bladt, som har været konstitueret cheflæge i Center for Planlagt Kirurgi siden december 2024.
Privat bor Lene Raun Nielsen i Hammel.
Kontakter
PressevagtHospitalsenhed Midt
Tlf:7844 1120kommunikation@midt.rm.dkOm Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive
Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive
Heibergs Alle 5A
8800 Viborg
Hospitalsenhed Midt er den næststørste af fem hospitalsenheder i Region Midtjylland. Enheden rummer Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive. De fire hospitaler beskæftiger tilsammen cirka 4200 medarbejdere, som årligt behandler omkring 350.000 ambulante dagspatienter og udskriver flere end 50.000 patienter efter indlæggelse.
Følg pressemeddelelser fra Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive
Hospitalsenhed Midt henter erfaren leder til kommunikation og sekretariat2.3.2026 14:20:20 CET | Pressemeddelelse
Jens Flensted-Jensen bliver ny kommunikations- og sekretariatschef i Hospitalsenhed Midt. Han skal lede hospitalsenhedens kommunikation og sekretariatsarbejde i en tid med store forandringer i sundhedsvæsenet.
Underernæring bliver underrapporteret under indlæggelse2.3.2026 11:22:57 CET | Pressemeddelelse
Især forhøjet stofskifte og tidligt vægttab udfordrer hospitalers traditionelle målemetode for underernæring, der derfor ofte bliver underrapporteret under rehabiliteringen, fortæller en forsker bag en ny undersøgelse.
Hurtigere vej fra ledsmerter til gigtdiagnose19.2.2026 09:35:32 CET | Pressemeddelelse
Nyt studie i Hospitalsenhed Midt viser lovende resultater. Hurtig vurdering hos en speciallæge kan forkorte tiden til diagnose ved leddegigt.
Regionshospitalet Silkeborg åbner for plasmadonation som et nyt tilbud17.2.2026 10:28:15 CET | Pressemeddelelse
Nu kan borgere blive plasmadonorer på hospitalet i Silkeborg. Første donation har netop fundet sted og blev indledt af lidt festivitas med taler og klip af rød snor.
Ny forskning giver vigtig viden om hospitalsbehandling i eget hjem29.1.2026 10:10:41 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning dokumenterer for første gang, hvor meget tid og hvilke ressourcer der er brug for, når borgere får hospitalsbehandling i eget hjem. Resultaterne bygger på et tæt samarbejde mellem Regionshospitalet Viborg og kommunerne Viborg, Silkeborg og Skive. Den nye viden er vigtig for at udvikle det nære sundhedsvæsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum