CPH Half bliver en forrygende kamp om podiet
10.9.2025 15:42:23 CEST | Sparta Atletik og Løb | Pressemeddelelse
Den 10. udgave af Copenhagen Half Marathon sprudler af topklasse-løbere. Startlisten afslører blandt andet en dansk løbekomet, der debuterer på halvmaraton-distancen.

Der er dømt løbefest i Københavns gader, når startskuddet til den tiende udgave af Copenhagen Half Marathon lyder på Jagtvej søndag kl. 9.30. Med 32.000 løbere til start er deltagerrekorden på forhånd slået, mens eliteløberne i forreste række har fokus på at løbe rekordstærkt.
Fest og fart over feltet
Mændenes elitefelt er – som altid – stærkt besat. Fire af sæsonens syv hurtigste på halvmaraton-distancen har meldt deres ankomst, deriblandt Isaia Kipkoech Lasoi, som i sidste års tætte afgørelse endte som treer, sølle fem sekunder fra sejren. Den 25-årige kenyaner kan dog se frem til særdeles stærk modstand fra flere landsmænd, bl.a. Gilbert Kiprotich, som i marts vandt Malaga Halvmaraton i årets foreløbigt næstbedste tid 58:27 minutter.
Etiopien har vundet mændenes løb i to af løbets ni tidligere udgaver. I år hedder deres stærkeste kort Gemechu Dida, som i marts på suveræn vis vandt Berlin Halvmaraton. Europas bedste bud på en topplacering udgøres af engelske Patrick Dever, som to gange i år har været få sekunder fra at bryde den magiske en-times-grænse, og nu håber at kunne skrive historie i København. OL-guldvinderen Mo Farah er således den hidtil eneste brite, som har været under grænsen.
Debut til dansk løbekomet
Med lokale briller på er Joel Ibler Lillesøs halvmaraton-debut dog i fuld fokus. Den 21-årige Bagsværd-løber vandt i juli EM-U23 på 10000 meter, mens han i august satte dansk rekord på 5000 meter. Nu satser supertalentet på at afslutte sæsonen med et hurtigt løb på en uvant distance.
For første gang i mange år har CPH Half ikke status af DM; alligevel stiller en stor del af den danske elite til start. Det gælder bl.a. den tidligere OL-deltager på maraton, Thijs Nijhuis, som i forhold til unge Lillesø har væsentlig mere rutine.
Dobbelt Major-vinder til start
Hos kvinderne er der lagt op til en interessant dansk duel mellem Alberte Kjær Pedersen (AGF) og Nanna Bové (Sparta). Førstnævnte deltog i triatlon ved OL i Paris sidste sommer, men satser nu fuldt ud på løb, mens Bové efter nogle skadesplagede sæsoner er på vej mod den form, som i 2022 indbragte hende DM-guld ved netop CPH Half.
De to danske topnavne får dog mere end svært ved at gøre sig gældende i topstriden. Her finder man således to helt store forhåndsfavoritter fra Kenya. Den ene, Sharon Lokedi, har to Major-sejre på sit cv fra New York (2022) og Boston Marathon (2025), mens Joyciline Jepkosgei blev nr. 2 i London Marathon i april. Sidstnævnte åbnede sæsonen ved at vinde Barcelona Halvmaraton i 1:04,17, hvilket gør hende til den syvende hurtigste kvinde i historien.
Fakta om Copenhagen Half Marathon
- Copenhagen Half Marathon 2025 starter søndag den 14. september kl. 9.30
- Start og mål bliver på Østerbro med startområde på Jagtvej og målområde på Øster Allé ved Fælledparken
- Løbet er udsolgt med over 32.000 deltagere
- Se ruten og powerzoner til CPH Half 2025 her: https://map.cphhalf.dk/
- Næste års Copenhagen Half Marathon afvikles som VM i halvmaraton ved World Athletics Road Running Championships Copenhagen søndag den 20. september.
- Halvmaraton ved VM i 2026 er udsolgt for de mange motionister, der vil løbe i hælene på verdens hurtigste, mens det stadig er muligt at købe startnummer til one mile og 5 kilometer-distancerne.
- Læs mere om World Athletics Road Running Championships Copenhagen her: https://worldathletics.org/competitions/world-athletics-road-running-championships/copenhagen26
Nøgleord
Kontakter
Morten Eklöf RisagerPresseansvarligSparta Atletik & Løb
Tlf:2223 8020mori@sparta.dkBilleder
Links
Sparta Atletik & Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med over 2.600 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som Copenhagen Half Marathon, Copenhagen Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games.
Sparta Atletik & Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletikklub båret af en passioneret trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til internationalt eliteniveau.
I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.
Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Verdensrekord, europæisk rekord og dansk rekord ved VM i København20.9.2026 12:50:05 CEST | Pressemeddelelse
København dannede søndag formiddag rammen om en verdensrekord i halvmaraton hos kvinderne. Derudover brød svenske Andreas Almgren 30 års afrikansk dominans ved VM på samme distance, mens Jacob Simonsen blev det helt store danske lyspunkt med rekordtiden 60.46.
Allerede 100.000 i lotteriet til Copenhagen Half Marathon19.9.2026 21:13:51 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for CPH Half 2027 har været massiv, siden lotteriet åbnede onsdag den 16. september. Over 100.000 håbefulde løbere har nu registreret sig til de 45.000 pladser. Lotteriet er fortsat åbent og lukker først den 30. september.
Lillesø ét sekund fra dansk rekord til VM 5 km19.9.2026 18:19:09 CEST | Pressemeddelelse
Et for hårdt udlæg kostede sandsynligvis Joel Ibler Lillesø en ny dansk rekord i den imødesete VM-dyst over 5 km. Helt fremme snød en Eritrea-løber Jakob Ingebrigtsen på målstregen.
Sensationelt: Annemarie Nissen løber i mål som nr. 4 i verden19.9.2026 14:14:20 CEST | Pressemeddelelse
Weekendens VM i København fik en uventet flot dansk åbning, da Annemarie Nissen overraskede alt og alle med en sensationel 4. plads på One Mile.
The world’s best runners will take over the streets of Copenhagen18.9.2026 21:49:05 CEST | Press release
It’s all about running this weekend in the Danish capital, where the World Athletics Road Running Championships Copenhagen 26 will take place. On Friday, some of the expected stars joined the official press conference.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum