Masseturisme og vindsport truer Vadehavets fugle

Aktuelle planer om at gøre Rømø Sønderstrand tilgængelig for vindsportsturisme truer med at skræmme Europas største forekomst af sjældne dværgterner ud af området. Og på Fanø er op imod 10.000 splitterner i sensommeren dagligt på vingerne, fordi de forstyrres af turisme. Også den truede hvidbrystede præstekrave, der er helt afhængig af Vadehavet, bliver i stigende grad skræmt væk fra sine livsvigtige områder. Desuden er der dele af strandene på både Fanø og Rømø, som benyttes af store flokke af trækkende vadefugle.

Der er brug for en revision og en opstramning af Vadehavsbekendtgørelsen, som udstikker de overordnede retningslinjer for færdslen i Vadehavet.

Det mener Kim Fischer, der bor på Fanø, og som er en kender af Vadehavets natur gennem mange årtier.

Han kalder det en skandale, at Miljøministeriet ikke aktivt har reguleret og opdateret færdselsreglerne i Vadehavet, men lader regler tilbage fra 1970’erne gælde i en tid, hvor masseturisme i stigende grad præger området.

Anarki med fuglene som tabere

- Vadehavet er et verdens vigtigste vådområder for fugle, men det virker som om, at strandene er til salg for turisme. Flere firmaer tjener penge på vindsportsturisme, og de står på spring for at udvide deres interesseområder, som ofte kolliderer med hensynet til fugle. Summen af forstyrrelser i Vadehavet er vokset markant de senere år, og det går hårdt ud over fuglene, siger Kim Fischer, der er i bestyrelsen for DOF BirdLifes afdeling i Sydvestjylland.

Han mener, at der er brug for en ajourføring af reglerne for at færdes i Vadehavet, da de nuværende regler er fastsat i en tid, hvor der var begrænset turisme.

- I dag hersker anarki flere steder på strandene. Situationen kalder på en strategi, hvor der indføres zoner, hvor windsurfere, kitesurfere, strandsejlere og kitebuggies kan være, og andre zoner, som er forbeholdt fuglene i en slags mikro-reservater. Der er plads til alle i Vadehavet, men strategien bør være ’folk for sig og fugle for sig’. I dag er der vindsportsområder på Skallingen, på fire-fem kilometer af Fanø Strand og lige så meget omkring Rømø Sønderstrand. Her har man endda udvidet området og tilladt yderligere vindsport ved Lakolk på Rømø. Rømø Sønderstrand er et af sensommerens allervigtigste fugleområder for terner og vadefugle. Flere arter kommer til Vadehavet fra store dele af Nordeuropa. Vindsport vil her føre til ragnarok blandt rastende fugle, siger Kim Fischer, der kalder det en let opgave at udpege de zoner, hvor fuglene skal have fortrinsret.

- DOF BirdLife og Aarhus Universitet har den faglige ekspertise til at udpege de vigtigste fugleområder, der bør friholdes for turisme. Det burde være enkelt at indføre klare regler, fordi staten ejer mange af arealerne. Når opdaterede færdselsregler så er indført, bør de justeres hvert femte år, for naturen i Vadehavet er dynamisk, siger Kim Fischer.

Ny viden skal give bedre beskyttelse

I knap fire år frem til slutningen af 2027 har Aarhus Universitet et forskningsprojekt på vingerne i Vadehavet for at belyse omfanget af forstyrrelser og sluttelig give et bud på at forebygge fugleflugt fra vigtige rastepladser.

- Vi kan se, at løse hunde, der løber på kryds og tværs på stranden, giver den største forstyrrelse af fugle. Uforudsigelig færdsel både fra hunde og mennesker får fugleflokke til at flygte på de største afstande. Generelt vil en reguleret færdsel med stier og faste ruter til de rekreative interesser være det, som tager størst hensyn til fuglene, siger Thomas Bregnballe, der er projektleder og seniorforsker på Aarhus Universitet, Institut for Ecoscience.

- Næste år vil vi lave et forsøg på Fanø, der skal belyse, om en pælerække kombineret med skilte med henstillinger er tilstrækkeligt til at få strandens gæster til at bevæge sig udenom et af strandens rasteområder”, siger Thomas Bregnballe, der påpeger, at der er mange typer af menneskelig færdsel i Vadehavet, som skræmmer fugle væk fra deres rastepladser. Mountainbikere, løbere, hundeluftere, vindsportsentusiaster, alle kæmper de om pladsen på mange af strandene.

Når forskningsprojektet er slut, vil resultaterne blandt andet blive præsenteret for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, så en revision af Vadehavsbekendtgørelsen kan finde sted på et grundlag af den nyeste viden om turisme og rekreative interesser i samspil med Vadehavets fugle.

Stram op og vis hensyn til fuglene

DOF BirdLife fastslår, at det haster med at få revideret Vadehavsbekendtgørelsen, så reglerne for at bruge strandene til vindsport, surfing, drageflyvning og andre turistaktiviteter tager udgangspunkt i en bedre beskyttelse af områdets fugle.

- Det er ganske enkelt galimatias, hvis staten, der er ansvarlig for at beskytte det unikke område, accepterer, at vindsport breder sig til flere områder, der er helt afgørende rastepladser for terner og vadefugle. Der er brug for en opstramning og en regulering af den turisme, der lægger et stigende og massivt pres på naturen. Vi har brug for en minister, der vil beskytte fuglene, siger Egon Østergaard, der er formand for DOF BirdLife.

FAKTA - Forskning i forstyrrelser:

I perioden 1. februar 2024 til 15. december 2027 undersøger forskere fra Aarhus Universitet, hvad rekreative interesser betyder for rastende vandfugle i Vadehavet.

Projektet samarbejder med Nationalpark Vadehavet, Naturstyrelsen Blåvandshuk, Fanø og Esbjerg Kommuner, DOF Sydvestjylland og en række frivillige tilknyttet Aarhus Universitet, Nationalpark Vadehavet, DOF BirdLife og Danmarks Naturfredningsforening (DN).

Blandt andet skal følgende spørgsmål belyses:

Hvilke arter bruger stranden på de forskellige årstider?

Hvordan ændrer fuglene opholdssted i forhold til lavvande og højvande?

Hvordan og på hvor lang afstand reagerer vadefuglene, ternerne og mågerne på forskellige typer af rekreative aktiviteter?

Hvor lille kan et mikroreservat være og stadig have værdi for rastende fugleflokke?

Hvor mange forstyrrelser skal der til, før en flok terner eller vadefugle giver op og flytter til et roligere sted?