Sorøvej får ny asfalt mellem Ugerløse og Stenmagle
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Sorøvej mellem Ugerløse og Stenmagle. Arbejdet begynder den 12. september og forventes at vare til den 28. september.

Fra fredag den 12. september og frem til søndag den 28. september skifter Vejdirektoratet asfalten på en 3,5 kilometer lang strækning af Rute 57 Sorøvej mellem Ugerløse og Stenmagle. De 3,5 kilometer strækker sig fra det sydlige byskilt i Ugerløse til det nordlige byskilt i Stenmagle.
Arbejdet er nødvendigt, fordi den nuværende asfalt er nedslidt og trænger til at blive udskiftet.
Sådan foregår arbejdet
Første opgave går ud på at fjerne den gamle asfalt, så der er plads til at foretage reparationer af den underliggende belægning.
Når det er gjort, bliver der lagt ny asfalt, og som afslutning skal kørebanen have nye vejstriber.
Information til trafikanterne
For at påvirke trafikken mindst muligt vil arbejdet foregå om eftermiddagen, aftenen og natten på hverdage og som dagarbejde i weekender.
Vejarbejdet betyder, at der spærres for gennemkørende trafik på strækningen. Der vil i stedet være skiltet med omkørsel. Beboere, hjemmepleje og beredskab kan dog med forsigtighed og efter entreprenørens anvisninger køre på strækningen.
Mens der køres på affræset overflade, og afstribning mangler, vil hastigheden være nedsat til 70 km/t. Trafikanter må derfor forvente lidt længere rejsetid i forbindelse med omkørsel og nedsat hastighed.
Da vejarbejde er vejrafhængigt, er der altid en risiko for, at det kan blive udskudt på grund af vejrforhold.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte påføre naboer og trafikanter.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Felix PoulsenEntrepriselederVejdirektoratet
Tlf:72 44 33 31fpo2@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Otte støjskærme langs E45 ved Aarhus er på vej10.9.2025 10:38:29 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet har efter udbud valgt en entreprenør til at opføre otte støjskærme på i alt syv kilometer langs E45 Østjyske Motorvej rundt om Aarhus.
Bro ved Brahetrolleborg Vandmølle får nyt liv9.9.2025 14:58:32 CEST | Pressemeddelelse
Den fredede Møllebro ved Brahetrolleborg Slot på Sydfyn trænger til aflastning, og nu tager Vejdirektoratets entreprenør hul på byggeriet af en ny bro, der skal gå hen over den gamle. I den forbindelse spærres Reventlowsvej ved Møllebro fra den 15. september og lige knap en måned frem. Der vil være trafikomlægninger i perioden.
Ny asfalt på landevej ved Svestrup9.9.2025 12:30:01 CEST | Pressemeddelelse
Fra lørdag 13. september og frem til tirsdag 23. september lægger Vejdirektoratet ny asfalt på en knap én kilometer lang strækning af Frederikssundsvej udfor Svestrup, mellem Ølstykke og Frederikssund. Arbejdet foregår i aften- og nattetimerne og medfører omkørsel.
Dele af Rute 12 får ny asfalt mellem Sig og Ølgod9.9.2025 09:04:22 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 10. september begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på tre dele af Rute 12 ved henholdsvis Sig, Tistrup og Ølgod. Arbejdet forventes at tage omkring fire uger.
To strækninger ved Skagen får ny asfalt8.9.2025 12:19:51 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet udskifter fra tirsdag den 9. september og cirka tre uger frem asfalten to steder på Rute 40 ved Skagen. Arbejdet udføres i natte- og morgentimerne for at give færrest gener for trafikanterne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum