Guldborgsund tildeler færre førtidspensioner end sammenlignelige kommuner
11.9.2025 06:30:00 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune har en lavere tilgang til førtidspension end andre kommuner med lignende socioøkonomiske vilkår. Det skyldes en ressourcefokuseret og aktiv indsats samt en tro på, at de fleste borgere har noget at bidrage med på en arbejdsplads.

Analyser viser, at der er store forskelle i tilgangen til førtidspension mellem kommunerne, selv når man tager højde for geografiske og socioøkonomiske forhold. Guldborgsund Kommune har en relativ lav tilgang, når man tager højde for disse faktorer. Det skyldes blandt andet en målrettet indsats med fokus på borgernes ressourcer og muligheder for at fastholde eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.
I 2024 havde Guldborgsund Kommune en tilgang til førtidspension på ca. 1 procent set i forhold til antallet af 16-66 årige i befolkningen. Det svarer til landsgennemsnittet. Det skal ses i forhold til, at Guldborgsund Kommune er den kommune i landet med det 5. højeste socioøkonomiske indeks. Dermed burde Kommunen være en af de kommuner i landet, der har den største tilgang til førtidspension.
”Vi møder som udgangspunkt borgere med en grundlæggende tro på, at de har noget at bidrage med, hvis de får den rette støtte, og der bliver taget de nødvendige hensyn,” siger René Christensen, formand for Beskæftigelsesudvalget i Guldborgsund Kommune.
Kommunen arbejder ud fra en ressourcefokuseret tilgang, hvor målet er at støtte borgere med nedsat arbejdsevne eller andre udfordringer i at finde veje til beskæftigelse frem for at tildele førtidspension.
”Når vi placerer en borger på førtidspension, så er de helt ude af systemet og får ingen hjælp fra jobcentret. Derfor gør vi alt, hvad vi kan for at hjælpe dem i job, inden vi tager det skridt. Hvis borgeren har ressourcer og kompetencer, der kan bruges på en arbejdsplads, så er førtidspension ikke den rigtige løsning,” understreger René Christensen.
Selvom kommunen har en relativ lav tilgang til førtidspension, viser tal fra juli 2025, at 10,1 procent af borgerne i Guldborgsund Kommune modtager førtidspension. Derfor er det fortsat et prioriteret fokusområde.
Førtidspension kan tildeles, hvis en borgers arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, og vedkommende ikke kan forsørge sig selv – heller ikke i et fleksjob med skånehensyn.
”Alle muligheder for at udvikle arbejdsevnen skal være udtømte, før vi bevilger førtidspension. Vi vil hellere hjælpe folk til et aktivt liv end at lade dem leve i ensomhed og af en passiv pension,” afslutter René Christensen.
Og indsatsen stopper ikke der. Kommunen har også fokus på at støtte borgere, der allerede har fået tilkendt førtidspension, i at finde veje tilbage til arbejdsmarkedet.
Et godt eksempel på dette er Maj Søndergaard på 35 år fra Sakskøbing, som efter mange år på førtidspension nu er tilbage i job. Maj fik tilkendt førtidspension som 23-årig på grund af psykiske belastningsreaktioner, herunder stress. Dengang boede hun i en anden kommune, men i 2020 flyttede hun til Guldborgsund Kommune.
I 2023 blev Majs sag revurderet – en proces, der typisk sker hvert femte år for at vurdere, om borgerens arbejdsevne har ændret sig. På det tidspunkt begyndte Maj selv at overveje nye muligheder i livet, og hendes sagsbehandler i Jobcentret støttede aktivt op om hendes ønske om at afprøve arbejdsmarkedet igen.
Maj tog selv initiativ til at finde praktikpladser, som kunne afklare hendes muligheder for fleksjob. ”Min sagsbehandler skubbede en del på for, at jeg skulle forsøge at komme ud på arbejdsmarkedet igen. Det var lidt skræmmende i starten, men det førte noget godt med sig,” fortæller Maj Søndergaard.
I dag er Maj ansat i et fleksjob på 16 timer om ugen hos Bruhns Gaard.
Kontakter
René ChristensenFormand for Beskæftigelsesudvalget
Tlf:52501118rc@guldborgsund.dkAndreas JohansenPresse- og kommunikationskonsulentGuldborgsund Kommune
Tlf:25182357andr@guldborgsund.dkFølg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Folkeoplysningsudvalget beholder sin formand - har uddelt første penge i 20261.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Folkeoplysningsudvalget beholder den siddende formand og er i gang med arbejdet.
Støtter forsamlingshus: De er kernen i det rige hverdagsliv30.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikts-, bosætnings-, og medborgerskabsudvalget støtter Våbensted Forsamlingshus med næsten 80.000 kroner til nyt gulv.
Jobmesse skaber konkrete ansættelser27.3.2026 08:54:32 CET | Pressemeddelelse
Virksomhedsservice i Guldborgsund kan nu sætte tal på effekten af årets Job- og Uddannelsesmesse, og resultaterne viser tydeligt, at messen gør en reel forskel for både virksomheder og jobsøgende.
Guldborgsund Kommune nedjusterer med 14 pladser på botilbuddet Lindevang25.3.2026 12:34:38 CET | Pressemeddelelse
Socialudvalget i Guldborgsund Kommune har netop besluttet at nedlægge 14 almene socialpsykiatriske pladser på botilbuddet Lindevang.
Millionstøtte skal styrke bymidten i Nykøbing F17.3.2026 09:05:22 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune sætter nu gang i tre nye projekter i Nykøbing Falsters bymidte. To af projekterne har netop modtaget støtte fra EU’s Regionalfond. Projekterne bliver de første konkrete skridt i realiseringen af kommunens bymidtestrategi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum