Årets Behandlerpris: Sygeplejerske hædres for indsats for mennesker med diabetes
10.9.2025 14:29:16 CEST | Diabetesforeningen | Pressemeddelelse
Sygeplejerske Janie Parris fra Faxe Sundhedscenter modtog onsdag Diabetesforeningens behandlerpris 2025 for sit arbejde med patientuddannelse og fællesskaber for mennesker med diabetes. Hun hædres for en indsats, der både gør en forskel lokalt og inspirerer til bedre tilbud i hele landet.

Sygeplejerske Janie Parris fra Faxe blev onsdag overrasket med Diabetesforeningens behandlerpris 2025 for sit enestående arbejde med netværksgrupper og aktiviteter, der hjælper mennesker med diabetes.
Prisen uddeles på baggrund af indstillinger fra mennesker med diabetes. Den går til behandlere, der yder en ekstra indsats for, at man kan leve godt med sygdommen. Med prisen følger 25.000 kr.
Janie Parris fik overrakt prisen i Faxe Sundhedscenter, hvor hun hver måned samler tre hold af 20 mennesker med diabetes og deres pårørende til undervisning, netværksgrupper og aktiviteter som madlavning og gang. Her inviterer hun også sundhedsfaglige eksperter som øjenlæger og fodterapeuter ind, så deltagerne får både ny viden, praktiske redskaber og inspiration med hjem.
Det er en inspiration til, hvordan man kan lave bedre tilbud til mennesker med type 2-diabetes over hele landet, siger Claus Richter, administrerende direktør i Diabetesforeningen.
– Janies forløb illustrerer på fornem vis, hvordan en styrket indsats for patientuddannelse kan skabe værdi for mennesker med type 2-diabetes. Det understreger behovet for, at alle borgere fremover får lige adgang til tilsvarende tilbud som en integreret del af sundhedsreformen, siger han.
I år var der 39 indstillinger til prisen. Det er første gang, at behandlerprisen går til en sygeplejerske i et sundhedshus, som står for et kommunalt forløb.
Indstillerne fortæller, at Janie Parris’ engagement og smittende humør skaber et trygt fællesskab, hvor deltagerne føler sig set og støttet.
– Janie Parris er et lysende eksempel på, hvordan en ildsjæl kan skabe rammer, der giver mennesker med type 2-diabetes både viden, fællesskab og styrke til at leve et godt liv. Hun formår at omsætte sin personlige erfaring til et professionelt engagement, der gør en stor forskel for mange, siger Tanja Thybo, forskningschef i Diabetesforeningen.
Fakta om behandlerprisen
- Uddeles årligt af Diabetesforeningen på baggrund af indstillinger fra mennesker med diabetes
- Gives til behandlere, der yder en ekstra indsats for, at mennesker kan leve godt med diabetes i hverdagen
- Med prisen følger 25.000 kr., hvoraf 5.000 kr. er en personlig gave og 20.000 kr. går til et valgfrit projekt
Nøgleord
Kontakter
Diabetesforeningens pressetelefonDiabetesforeningen
Tlf:63129012eva@diabetes.dkGitte LaasbyPresserådgiverDiabetesforeningen
Tlf:63129012gla@diabetes.dkBilleder

Om Diabetesforeningen
Diabetesforeningen kæmper for at komme diabetes til livs. Opdage sygdommen i tide. Forebygge at den udvikler sig. På sigt at kunne helbrede den. Og hver dag løfte livskvaliteten for dem med sygdommen inde på livet. Diabetesforeningen begyndte sit virke i 1940 og har omkring 90.000 medlemmer. Hovedsædet ligger i Glostrup.
Følg pressemeddelelser fra Diabetesforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Diabetesforeningen
Diabetesforeningen: Ny regering sætter kurs mod et sundere Danmark2.6.2026 16:06:09 CEST | Pressemeddelelse
Regeringsgrundlaget varsler tiltrængt fokus på forebyggelse og sundhed som afgørende investeringer for et sundere Danmark.
Sundhedsbus skal finde danskere med skjult type 2-diabetes27.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af danskere med type 2-diabetes er steget med 44 procent på bare 10 år. Samtidig lever rekordmange danskere med sygdommen. Derfor ruller Diabetesforeningens sundhedsbus igen ud på de danske veje for at tilbyde gratis risikotests for type 2-diabetes
Diabetes-armbånd skaber tryghed til sommerens festivaler og events20.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Diabetesforeningens armbånd skal hjælpe samaritter og festivalgæster med at reagere hurtigt ved lavt blodsukker
Trods ny diabetesrekord: Livsvigtigt måleredskab er kun for de få9.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har igen sat rekord i type 2-diabetes. 348.500 voksne har nu sygdommen – og tallet forventes kun at stige. Alligevel har kun 1 procent adgang til sensorer, der kan give indsigt i sygdommen og forebygge alvorlige følgesygdomme
Ny rekord: Aldrig har så mange danskere haft diabetes – og aldrig er så mange blevet diagnosticeret26.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
384.600 danskere lever nu med diabetes, og flere end nogensinde fik diagnosen i 2025. De nye tal kalder ifølge Diabetesforeningen på en systematisk og ambitiøs plan for forebyggelse af kroniske sygdomme i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum