Kulturminister sylter regler for ophavsret og AI

Regeringens forsøg på at gribe ind overfor techgiganternes systematiske høst af ophavsretligt beskyttet materiale endt som en syltekrukke.

For selv om kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) i juni sidste år reagerede ved at nedsætte en ekspertgruppe, som fik seks måneder til at beskrive de ophavsretlige udfordringer med AI og komme med løsningsforslag, så er der intet sket her otte måneder efter den fastsatte tidsfrist.

Og det er dybt bekymrende, mener Maria Hvid, der er AI-ekspert for Ingeniørforeningen IDA og stifter af AI-virksomheden Neurospace.

Hun vil have AI-virksomhederne til at kompensere de kunstnere, forfattere og skribenter, der har fået udnyttet deres værker til at træne AI-modeller som ChatGPT og Copilot uden at have givet tilladelse.

”Ingen kan jo være i tvivl om, at det, der foregår, er tyveri ved højlys dag. Techvirksomhederne udnytter indhold, der er beskyttet af ophavsretten, og anvender det til at træne deres AI-modeller. Det gælder både tekster, bøger, kunstværker, musik og film. Vi er vidner til en techindustri, der går på rov i vores kunst og kultur for at vinde markedsandele på AI-området. Hvis det ikke stoppes, hvad er så pointen i ophavsret? I så fald må vi alle jo bryde den uden konsekvenser”, siger Maria Hvid.

Da ekspertgruppen blev nedsat sidste sommer, lød det fra kulturministeren, at ”brugen af kunstig intelligens udvikler sig med rivende fart, og vores lovgivning skal følge med tiden”.

Samtidig problematiserede Jakob Engel-Schmidt, at kunstneriske værker uautoriseret indgår som træningsmateriale for udviklingen af kunstig intelligens, uden at kunstnerne bag får penge for det.

Derfor virker det ifølge Maria Hvid besynderligt, at ekspertgruppens har trukket sine anbefalinger i langdrag, og uden at ministeren har grebet ind.

"Det er som om, at vi alle har glemt, at der stadig verserer store retssager i udlandet mod techgiganterne for brud på ophavsretten. Vi ved faktisk heller ikke, hvad konsekvenserne bliver, såfremt domstolene vurderer, at AI-tjenesterne har handlet ulovligt. Vi skal værne om ophavsretten, og det indebærer, at AI-virksomhederne skal yde økonomisk kompensation og sikre sig de nødvendige tilladelser fra kunstnere og andre brancher”, siger Maria Hvid.

Den amerikanske techvirksomhed Anthropic, som udvikler AI-modellen Claude, har netop indgået forlig med en række forfattere om at betale næsten 10 milliarder kroner i erstatning.

Men IDA-eksperten peger på, at det givetvis er svært for ekspertgruppen at finde fælles forslag mellem repræsentanter fra Dansk Industri og Dansk Erhverv på den ene side, og Dansk Journalistforbund, Danske Medier og Dansk Skuespillerforbund på den anden.

”Erhvervslivet øjner givetvis muligheden for øget produktivitet og vil høste de fordele, som brugen af AI-genereret indhold kan give, mens de øvrige repræsentanter vil beskytte deres materiale mod udnyttelse. Men alle bør kunne enes om, at der skal økonomisk kompensation og klare aftale på bordet”, siger Maria Hvid.

Hun fremhæver, at der allerede er sat flere skibe i søen herhjemme, hvor man udvikler nye AI-modeller bygget på etiske principper og godkendte data, som en lang række organisationer har givet tilladelse til at træne på. Det gælder blandt andet Dansk Sprogmodel Konsortium, som IDA deltager i.

”Vi ved, hvordan vi skal gøre det her på den rigtige måde. Udfordringen er, at det tager tid, og at teknologien udvikler sig så hurtigt, at det virker næsten uoverkommeligt at gøre de nuværende AI-modeller ulovlige. Men lige nu står vi og kigger passivt på et åbenlyst lovbrud. Der er brug for handling”, siger Maria Hvid.