Naturperle åbner for en eksklusiv tur
Nu får borgere og andre interesserede en eksklusiv mulighed for at se og høre mere om den naturperle, der ligger i området omkring Skallebjerg Grusgrav.

Det bliver nu muligt at se den store isblå sø, det kløftede landskab og den vilde unikke natur, som ligger omkring Skallebjerg Grusgrav.
I marts 2025 købte Assens Kommune og Den Danske Naturfond sammen grusgraven af Nymølle Stenindustrier og i løbet af 2026 får de overdraget området. Parterne købte området for at sikre og udvikle den unikke natur, der er i området og give mulighed for, at borgerne på sigt kan få adgang til nogle ret utrolige naturoplevelser.
Nymølle Stenindustrier graver fortsat i området, hvorfor der normalt er lukket for offentligheden. Men den 23. september 2025 er parterne gået sammen om, at åbne området en stund, så borgere og andre interesserede får mulighed for at opleve området, få en rundvisning og høre mere om de ambitioner, der er for området, når det en gang bliver gravet færdig og overdraget til parterne.
“Der er mange tanker om, hvad området kan bruges til. Vi har købt det for at beskytte og forbedre naturen, men samtidig ønsker vi også på sigt at åbne dele af området for offentligheden med fokus på oplevelse, formidling og forskning. Det er håbet, at området vil blive brugt af både herboende borgere og turister med stor respekt for bevarelsen af naturen”, siger Søren Thomsen, som er formand for Medborgerskab, Kultur og Beskæftigelsesudvalget i Assens Kommune.
Grusgraven er stadig en aktiv arbejdsplads for Nymølle Stenindustrier, og der er derfor ikke normalt offentlig adgang.
”Vi går her jo til dagligt og kan se, hvor fantastisk en natur, området rummer. Derfor glæder vi os meget til at dele den oplevelse med omverdenen. Vi har stor erfaring med at efterbehandle graveområder og skabe nye levende områder til gavn for natur, biodiversitet og oplevelser, og vi glæder os meget til at være en del af den kommende proces, hvor vi er med til at sikre grusgravens efterliv”, siger Ole Nørklit, administrerende direktør for Nymølle Stenindustrier.
”Området har et stort potentiale, og vi er meget optagede af, at sikre og styrke den unikke natur, de naturtyper og de sjældne arter, der er i området gennem forskellige plejetiltag og naturprojekter. Derudover vil vi også gerne styrke viden om natur, geologi og landskabsdannelse igennem formidling, undervisning og forskning. Så vi glæder os meget til at dele vores tanker med dem, som møder op til arrangementet”, siger formand for Miljø, Teknik og Planudvalget i Assens Kommune, Jens Jakobsen.
Skallebjerg Grusgrav bliver gravet færdig inden for få år. Det betyder, at Assens Kommune og Den Danske Naturfond til at begynde med får adgang til ca. 70 procent af området, mens der fortsat vil blive gravet grus i den resterende del af området. Når Nymølle Stenindustrier er færdig med at udvinde det sidste grus, bliver den sidste del af området også overdraget til parterne.
Praktisk information om Åben Grusgrav
Det foregår tirsdag den 23. september 2025 kl. 17.30 til 19.00 på adressen Skallebjergvej 11, 5683 Haarby.
Parkering er mulig ved Skallebjergvej 11, 5683 Haarby.
Tilmelding skal ske senest onsdag 17. september 2025 på: https://www.assens.dk/om-os/udvikling-og-strategi/by-land-og-kultur/miljoe-og-teknik/skallebjerg-grusgrav
Vi gør opmærksom på, at det kan være svært at færdes i området for gangbesværede, da området ikke er gravet færdig, og idet der dermed endnu ikke er arbejdet med adgangsforhold eller stisystemer.
Program for dagen:
- Assens Kommune byder velkommen:
- Søren Thomsen, formand for Medborgerskab, Kultur og Beskæftigelsesudvalget
- Jens Jakobsen, formand for Miljø, Teknik og Planudvalget
- Assens Kommune fortæller om naturen i området, og hvad der skal ske.
- Gå med på en tur og hør om et af følgende emner:
- Biodiversitet i området ved Assens Kommune
- Grusgraven i dag ved Nymølle Stenindustrier A/S
- Geologi og landskab ved geolog, Søren Skibsted
- Lokal forankring ved Haarby Lokalråd og Assens Kommune
- Oplevelsesmuligheder og turisme ved Udvikling Assens
- Nyd udsigten med et let traktement.
- Tak for i dag.
Kontakter
Søren ThomsenFormand for Medborgerskab, Kultur og BeskæftigelseAssens Kommune
Tlf:22 43 58 82Jens JakobsenFormand for Miljø, Teknik og PlanudvalgetAssens Kommune
Tlf:29 31 99 40Ole NørklitAdm. Direktør/ CEO i Nymølle Stenindustrier
Tlf:40 10 82 01Kim Walsted KnudsenAfdelingsleder, Natur og LandbrugAssens Kommune
Tlf:29375834kiwak@assens.dkBilleder
Om Assens Kommune
I vores fællesskab er der hjerterum, albuerum og højt til loftet. Vi har plads både til dem, der bidrager til fællesskabet og til dem, der har brug for det. Hos os lever det gode nærdemokrati og aktive medborgerskab.
Følg pressemeddelelser fra Assens Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Kommune
Tre skoler klar til at teste skolemad i landsdækkende forsøg19.12.2025 11:22:01 CET | Pressemeddelelse
Hvad betyder det for elevers sundhed, trivsel og læring, hvis de får serveret en fælles frokost hver dag? Det er tre folkeskoler i Assens Kommune nu klar til at finde ud af som led i det landsdækkende skolemadsforsøg. Når eleverne på udvalgte årgange vender tilbage efter juleferien, skal de nemlig samles til et gratis måltid hver dag i de næste 2,5 år.
Gavl på bygning delvist faldet sammen – Ingen er kommet til skade12.12.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kl. 7:15 fik Assens Kommune en melding fra vores entreprenør om, at gavlen på den bygning, som de er ved at renovere på Tommerup Skole, var faldet delvis sammen. På grund af renoveringen har bygningen ikke været i brug til undervisning. Bygningen stod derfor tom og har været afspærret. Da hændelsen fandt sted, var der to medarbejdere til stede fra Entreprenørvirksomheden Myllerup, som udfører renoveringen. Ingen er kommet til skade. En lang række fagfolk blev straks tilkaldt til stedet, og der blev omgående lagt en plan for at stabilisere og sikre bygningen. Det arbejde er nu fuld i gang. Der er desuden opsat ekstra afspærring, så børn, voksne og andre forbipasserende ikke kan komme i nærheden af området. Hvad der er årsag til sammenstyrtningen, og hvor stort omfanget af skaderne er på bygningen, vil nu blive undersøgt nærmere. Først når omfanget kendes, kan der lægges en plan for genopbygning, derfor er tidshorisonten for, hvornår bygningen igen kan tages i brug lige nu uvis. Forældre
Kæmpe kran kraner nyt samlingssted ned ved Verninge Mose4.12.2025 17:17:30 CET | Pressemeddelelse
Mandag den 8. december ankommer et nyt samlings- og mødested, som vil danne ramme om fællesskabet, naturformidling og undervisning i Verninge og omegn. Her vil en kæmpe kran sænke bygningen ned på sin nye placering ved Verninge Mose.
Ny fond danner fast bund under det kommende Kyst- og Lystfiskercenter1.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En nystiftet fond bliver fremover fundamentet, der skal sikre det kommende Kyst- og Lystfiskercenters udvikling, opførelse og drift på Assens Havn.
Ny fond danner fast bund under det kommende Kyst- og Lystfiskercenter1.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En nystiftet fond bliver fremover fundamentet, der skal sikre det kommende Kyst- og Lystfiskercenters udvikling, opførelse og drift på Assens Havn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


