Indvielse af nyt torv i Nykøbing F
Fredag den 12. september kl. 15.30 inviterer Guldborgsund Kommune i samarbejde med Vores Nykøbing og de lokale erhvervsdrivende til officiel indvielse af et nyt torv i den sydlige del af Nykøbing F.

Et nyt torv er lige ved at være klar til brug i den sydlige del af gågaden i Nykøbing F.
Torvet er blevet til efter mange års ønske fra lokale aktører og er skabt som et samlingssted, hvor både borgere, handlende og besøgende kan mødes og nyde bylivet. Projektet er realiseret i tæt samarbejde mellem erhvervsliv, ejendomsejere, Vores Nykøbing og Guldborgsund Kommune. Torvet ligger ved det, som mange kender som Midtpunktet.
Ved indvielsen vil udvalgsformand for Teknik, Klima og Miljøudvalget, Jesper Blomberg, holde tale.
”Med det nye torv skaber vi et byrum, som bidrager til Nykøbing som en attraktiv handels- og oplevelsesby. Når vi investerer i byrum som dette, investerer vi i Nykøbings fremtid. Vi giver plads til både byliv, handel og oplevelser – og det er netop det, der gør en by levende,” siger Jesper Blomberg og fremhæver også det brede samarbejde mellem parterne.
”Det er et rigtig godt eksempel på, hvad vi kan opnå, når kommune og erhvervsliv arbejder sammen.”
Også Vores Nykøbing glæder sig til indvielsen:
”Vi har længe ønsket et torv, hvor de omkringliggende butikker og restauranter kan skabe liv og stemning sammen. Det nye byrum giver os netop den mulighed, og vi ser frem til at bruge det aktivt til arrangementer, oplevelser og hyggelige møder,” siger André Andersen, Erhvervs- & Citychef for Vores Nykøbing.
Torvet er skabt i visuel sammenhæng med belægningsprojektet i St. Kirkestræde, men har samtidig sin egen identitet. Her er plads til udeservering for en kommende restaurant, og der er etableret et nyt offentligt toilet i samarbejde med den lokale ejendomsejer. Det vil være klar til brug inden for en måneds tid.
De lokale butikker markerer åbningen med gode tilbud, et glas vin og lidt kage til de besøgende. Senere på efteråret bliver torvet yderligere forskønnet med beplantning i bedene og nye siddemøbler.
Praktiske oplysninger:
Sted: Skolegade/Jernbanegade (ved Midtpunktet)
Tid: Fredag den 12. september 2025 klokken 15.30
Alle er velkomne til at deltage i festlighederne.
Kontakter
Jesper BlombergFormand for Teknik, Klima og Miljøudvalget
Tlf:40 19 44 90byjb@guldborgsund.dkStine Melissa JensenKommunikationskonsulentCenter for Teknik & Miljø
Tlf:2518 0490stmj@guldborgsund.dkFølg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Enigt byråd godkender lokalplan på havnen12.9.2025 06:07:26 CEST | Pressemeddelelse
Den tredje lokalplan for den sydlige del af havnen er nu godkendt, og dermed er byggeriet af et nyt rådhus et skridt nærmere. Derudover er der grønt lys for at etablere nye cykel- og gangstier, en park og et ungeområde med adgang til vandet.
Nyt budget i Guldborgsund med fortsat fokus på børnene11.9.2025 20:02:48 CEST | Pressemeddelelse
BUDGET: Børnene i Guldborgsund Kommunes dagtilbud kan se frem til flere voksne omkring sig. Det er et af resultaterne i dette års budgetforlig, som faldt på plads torsdag.
Guldborgsund tildeler færre førtidspensioner end sammenlignelige kommuner11.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune har en lavere tilgang til førtidspension end andre kommuner med lignende socioøkonomiske vilkår. Det skyldes en ressourcefokuseret og aktiv indsats samt en tro på, at de fleste borgere har noget at bidrage med på en arbejdsplads.
Opgaveudvalg er nu klar med konkrete initiativer, der skal styrke det gode seniorliv9.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det seneste år har et politisk nedsat opgaveudvalg arbejdet tæt sammen med borgere, foreninger, frivillige og på tværs af forvaltninger for at få ideer og forslag til, hvordan det gode seniorliv bliver styrket. Opgaveudvalget har udarbejdet anbefalinger og en række konkrete initiativer, som netop er blevet fremlagt for Ældre og Omsorgsudvalget.
Kulturens Analyseinstitut ser stort potentiale i Guldborgsund29.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at Guldborgsund Kommune har et bredt funderet kulturliv med høj aktivitet og stor tilfredshed blandt borgerne. Samlet set placerer Guldborgsund sig i den øvre del af gennemsnittet sammenlignet med andre kommuner i landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum