Dyrenes Beskyttelse roser regeringen: Hævet strafferamme er vigtigt våben mod dyremishandling

Fødevareminister Jacob Jensen og Justitsminister Peter Hummelgaard har i dag præsenteret regeringens forslag om at udvide strafferammen for dyremishandling fra to til seks år, hvilket er på niveau med f.eks. faunakriminalitet.

Det er et stort skridt i kampen mod kriminalitet begået mod dyr. En forøget strafferamme betyder nemlig, at myndighederne får flere efterforskningsværktøjer og sender et signal om, at dyrevelfærdskriminalitet tages alvorligt. Det vil bl.a. give politiet mulighed for at bruge teledata og overvågning i efterforskningen.

Direktør for Dyrenes Beskyttelse Britta Riis udtaler:

”Jeg vil gerne takke Jacob Jensen og Peter Hummelgaard for denne melding. Det er et vigtigt våben imod dyrekriminalitet og dårligt nyt for dem, der mishandler dyr. Jeg både håber og tror, at forslaget vil finde bred opbakning i Folketinget, da jeg ved, at dyrevelfærdsordførere på tværs af Folketinget har arbejdet for det.”

Syv ud af ti danskere bakker op

En holdningsmåling blandt danskerne, foretaget af analyseinstituttet Verian for Dyrenes Beskyttelse, viste i sommer, at syv ud ti danskere bakker op om en øget strafferamme fra to til seks år.

Man kan derfor mene, at det er nemt for regeringen at foreslå en udvidelse af strafferammen til seks år, men Britta Riis anerkender, at forslaget ikke er omkostningsfrit:

”Med en strafferamme på seks år får politiet stillet flere efterforskningsværktøjer til rådighed, og det vil forhåbentlig kunne medføre en konsekvens i flere sager. Det koster jo nogle penge, og det ved jeg, at regeringen er opmærksom på. Derfor skal de også have ros for at foretage denne prioritering.”

Flere års kamp for dyrene har betalt sig

Dyrenes Beskyttelse har i mange år kæmpet for, at strafferammen blev hævet til seks år, og den indsats har altså betalt sig:

”Dagens forslag står på ryggen af et stort arbejde i vores beredskab. Dyrenes Beskyttelse har længe sat fokus på de rystende overtrædelser, som dyr udsættes for, og politiets manglende ressourcer til at efterforske dem. Det er derfor en sejr for dyrene, at det nu fører til politisk handling,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Organisationen afventer fortsat at se, hvor bredt den forhøjede strafferamme dækker. I dyreværnssager vurderes det nemlig i grader fra ’uforsvarlig behandling’, ’grovere uforsvarlig behandling’ til ’groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling’.

”Der skal ikke herske tvivl om, at vi gerne ser, at det ikke kun gælder den højeste grad af dyreværnssager. Der er mange sager i kategorien ’grovere uforsvarlig behandling’, hvor det vil være tiltrængt med de udvidede efterforskningsmuligheder for politiet,” siger Britta Riis.

Selv sager på det midterste trin af skalaen kan være ganske voldsomme som denne nylige sag, hvor en landmand ikke havde givet sine køer adgang til tilstrækkeligt vand og foder, så flere af dem var så afmagret, at de måtte aflives.

Stadig behov for flere midler til dyrepoliti og konsekvens

Regeringens forslag er som nævnt et stort skridt mod reel konsekvens for dyremishandlere, men det kan ikke stå alene.

Dyrenes Beskyttelse opfordrer til, at Folketingets partier finder midler til at styrke politiets arbejde med overtrædelser af dyrevelfærdsloven i de igangværende forhandlinger om politiets- og anklagemyndighedens økonomi. Ligesom sagen med otte politianmeldelser af svineavler Jørgen Popp Petersen i Tønder illustrerer, at der er behov for, at politiet prioriterer forbrydelser mod dyr i det industrielle landbrug.

”En forøget strafferamme kan ikke stå alene. Folketingets partier er netop nu i gang med at forhandle et nyt politiforlig. Her er det vigtigt, at der også afsættes yderligere ressourcer til politiets efterforskning.” siger Britta Riis.