Dyrenes Beskyttelse roser regeringen: Hævet strafferamme er vigtigt våben mod dyremishandling
10.9.2025 06:01:31 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse
Der venter hårdere straffe og flere efterforskningsmuligheder i sager om dyremishandling. Det glæder Dyrenes Beskyttelse, der håber, at den hævede strafferamme gælder alle de groveste sager.

Fødevareminister Jacob Jensen og Justitsminister Peter Hummelgaard har i dag præsenteret regeringens forslag om at udvide strafferammen for dyremishandling fra to til seks år, hvilket er på niveau med f.eks. faunakriminalitet.
Det er et stort skridt i kampen mod kriminalitet begået mod dyr. En forøget strafferamme betyder nemlig, at myndighederne får flere efterforskningsværktøjer og sender et signal om, at dyrevelfærdskriminalitet tages alvorligt. Det vil bl.a. give politiet mulighed for at bruge teledata og overvågning i efterforskningen.
Direktør for Dyrenes Beskyttelse Britta Riis udtaler:
”Jeg vil gerne takke Jacob Jensen og Peter Hummelgaard for denne melding. Det er et vigtigt våben imod dyrekriminalitet og dårligt nyt for dem, der mishandler dyr. Jeg både håber og tror, at forslaget vil finde bred opbakning i Folketinget, da jeg ved, at dyrevelfærdsordførere på tværs af Folketinget har arbejdet for det.”
Syv ud af ti danskere bakker op
En holdningsmåling blandt danskerne, foretaget af analyseinstituttet Verian for Dyrenes Beskyttelse, viste i sommer, at syv ud ti danskere bakker op om en øget strafferamme fra to til seks år.
Man kan derfor mene, at det er nemt for regeringen at foreslå en udvidelse af strafferammen til seks år, men Britta Riis anerkender, at forslaget ikke er omkostningsfrit:
”Med en strafferamme på seks år får politiet stillet flere efterforskningsværktøjer til rådighed, og det vil forhåbentlig kunne medføre en konsekvens i flere sager. Det koster jo nogle penge, og det ved jeg, at regeringen er opmærksom på. Derfor skal de også have ros for at foretage denne prioritering.”
Flere års kamp for dyrene har betalt sig
Dyrenes Beskyttelse har i mange år kæmpet for, at strafferammen blev hævet til seks år, og den indsats har altså betalt sig:
”Dagens forslag står på ryggen af et stort arbejde i vores beredskab. Dyrenes Beskyttelse har længe sat fokus på de rystende overtrædelser, som dyr udsættes for, og politiets manglende ressourcer til at efterforske dem. Det er derfor en sejr for dyrene, at det nu fører til politisk handling,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
Organisationen afventer fortsat at se, hvor bredt den forhøjede strafferamme dækker. I dyreværnssager vurderes det nemlig i grader fra ’uforsvarlig behandling’, ’grovere uforsvarlig behandling’ til ’groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling’.
”Der skal ikke herske tvivl om, at vi gerne ser, at det ikke kun gælder den højeste grad af dyreværnssager. Der er mange sager i kategorien ’grovere uforsvarlig behandling’, hvor det vil være tiltrængt med de udvidede efterforskningsmuligheder for politiet,” siger Britta Riis.
Selv sager på det midterste trin af skalaen kan være ganske voldsomme som denne nylige sag, hvor en landmand ikke havde givet sine køer adgang til tilstrækkeligt vand og foder, så flere af dem var så afmagret, at de måtte aflives.
Stadig behov for flere midler til dyrepoliti og konsekvens
Regeringens forslag er som nævnt et stort skridt mod reel konsekvens for dyremishandlere, men det kan ikke stå alene.
Dyrenes Beskyttelse opfordrer til, at Folketingets partier finder midler til at styrke politiets arbejde med overtrædelser af dyrevelfærdsloven i de igangværende forhandlinger om politiets- og anklagemyndighedens økonomi. Ligesom sagen med otte politianmeldelser af svineavler Jørgen Popp Petersen i Tønder illustrerer, at der er behov for, at politiet prioriterer forbrydelser mod dyr i det industrielle landbrug.
”En forøget strafferamme kan ikke stå alene. Folketingets partier er netop nu i gang med at forhandle et nyt politiforlig. Her er det vigtigt, at der også afsættes yderligere ressourcer til politiets efterforskning.” siger Britta Riis.
Nøgleord
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder

Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Rekordmange katte blev indleveret på internaterne i løbet af sommeren21.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med Kattens Uge 39 sætter Dyrenes Beskyttelse fokus på den usædvanligt store strøm af katte og killinger, der hen over sommeren har haft brug for hjælp på organisationens internater.
Dyrenes Beskyttelse revser tidligere regering: Voldsomt lemfældig dyrevelfærdskontrol8.9.2026 09:28:19 CEST | Pressemeddelelse
Det er et eklatant svigt af dyrene, som er blevet begået i perioden 2025 til første halvdel af 2026, mener Dyrenes Beskyttelse, efter justitsministeriet har oplyst, at 1500 opfølgende dyrevelfærdskontroller mangler at blive gennemført i den periode.
Borgerpanel: Omlæg griseproduktionen eller luk den2.9.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et uvildigt borgerpanel kommer med et opsigtsvækkende opgør med dansk svineproduktion: Langt færre grise, markant mere plads, stop for levende eksport, fiksering og halekupering og dyrevelfærd før pris og volumen. Og hvis den konventionelle produktion ikke grundlæggende ændres, mener panelet, at den bør reduceres med 95 procent. Dyrenes Beskyttelse kalder anbefalingerne et markant opgør med den måde, Danmark producerer grise på.
Grønne organisationer og virksomheder: Vores ni anbefalinger til fremtidens danske fødevareproduktion28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bedre plads til dyrene, stop for sojaimport og en hektarstøtte, der belønner grønne resultater. Det er blandt anbefalingerne fra en række virksomheder og organisationer, der vil udnytte Danmarks styrkeposition inden for fødevareproduktion til at skabe et moderne fødevaresystem.
Dyrenes Beskyttelse: Gør fodring af ulve strafbart og beskyt yngleområder18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nærgående ulve skaber utryghed, men hvis vi vil undgå flere konflikter, skal debatten også handle om menneskers ansvar for at lade ulve forblive vilde og vise dem respekt i naturen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum