Lyn, Bille og Lilje - øget klimabevidsthed kan nu ses i vores valg af navne
En ny undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at vi i stigende grad giver vores børn navne, som signalerer et tæt forhold til naturen og klimaet.

De sidste 20 år har klima, bæredygtighed og natur optaget danskerne mere og mere, og det har haft konsekvenser for alt fra livsstil og forbrug til politiske holdninger. Men noget tyder på, at det også har haft betydning for, hvordan vi navngiver vores børn.
Det viser navneforsker Birgit Eggert i en ny undersøgelse, hvor hun zoomer ind på en lang række nyere navne, som alle har det til fælles, at de har et klimarelateret betydningsindhold.
- Jeg har identificeret tre kategorier af fornavne, som peger på en øget natur- og klimabevidsthed: Det er særligt navne, der er identiske med ord for vejrforhold, dyr og planter, som vores nyfødte i stigende grad har fået som fornavn siden år 2000, forklarer Birgit Eggert og fortsætter:
- Lyn, Bille og Lilje er gode eksempler på navne inden for hver kategori. De relaterer sig indlysende til natur og klima, og det er samtidig navne, som peger på håndgribelige, konkrete fænomener i verden.
Traditionelle navne som Hans og Lis er der ikke længere nogen, der ved, hvad betyder. Så tendensen til at finde navne, som også peger på konkrete ting i vores omverden, har været med til at skubbe på udviklingen med at bruge klimarelaterede navne, vurderer Birgit Eggert.
Vi vil have unikke navne, der afspejler vores værdier
En række af de klima- og naturnavne, der først er blevet godkendt for nylig, er ikke givet til nyfødte børn, viser Birgit Eggerts undersøgelse. Det betyder, at relativt mange voksne skifter fornavn til et af de navne, der falder inden for kategorierne vejr, dyr og planter.
- At op mod 5.000 voksne mennesker skifter navn hvert år, hænger formentlig sammen med en megatrend, som navneforskere har kunnet spore på tværs af mange lande: vi vil gerne have mere unikke og diverse navne, siger Birgit Eggert.
De gamle traditionsnavne appellerer ikke længere til os, fordi vi ikke forbinder noget med dem, og vi føler måske ikke, at de passer til vores personlighed. Et nyt navn, der samtidig er et velkendt ord for et dyr eller en plante, kan ifølge sprogforskeren vække en helt anden genklang hos mange.
Samtidig kan vi også positionere os gennem det betydningsindhold, der ligger i navnet:
- Navngivning handler selvfølgelig også om at vise, hvem vi er som mennesker, og hvilke værdier vi har - uanset om det er til vores nyfødte barn eller til os selv. Så når vi vælger et navn som Lyn, Bille eller Lilje, hænger det formentlig sammen med, at vi gerne vil signalere, at vi abonnerer på en værdi som natur- og klimabevidsthed.
Eksempler på klimarelaterede navne
Vejr
Lyn, Rim, Sol, Skye, Stormy og Sne
Dyr
Bille, Kat, Mejse, Igle, Alk og Ørn
Planter og træer
Lilje, Apple, Bønne, Hyben, Asp og Safran.
Om undersøgelsen
Birgit Eggerts forskning bygger på data fra Danmarks Statistik og Familieretshusets lister over godkendte fornavne. Undersøgelsen, som bærer titlen ”Navnevalg som indikator for klimabevidsthed”, er netop udgivet i bogen Klima i litteratur, sprog og medier.
Nøgleord
Kontakter
Birgit Eggert, lektor
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Københavns Universitet
Mail: beggert@hum.ku.dk
Telefon: 35 32 85 63
Carsten Munk Hansen, presserådgiver
KU Kommunikation
Mail: carstenhansen@adm.ku.dk
Telefon: 28 75 80 23
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Holdspil sænker blodtryk og forbedrer funktion hos patienter med kroniske sygdomme8.9.2025 15:35:37 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at holdspil er en særdeles effektiv og potentiel livsforlængende træningsform for patienter med forhøjet blodtryk og KOL. Selv efter et relativt kort træningsforløb med holdspil kan man måle et markant forbedret blodtryk hos deltagerne.
Children from homes with fewer resources have an increased risk of asthma8.9.2025 08:17:00 CEST | Press release
Children from less-advantaged socio-economic circumstances have a significantly increased risk of developing asthma. Smoking during pregnancy and breastfeeding are two of the major contributing factors to these inequalities This is stated by a new European study led by the University of Copenhagen. The researchers call for the authorities to support families better.
Børn fra hjem med færre ressourcer har forhøjet risiko for astma8.9.2025 07:16:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn af forældre med lav uddannelse og lav indkomst har markant forhøjet risiko for at få astma. Rygning under graviditeten og amning er to af de store forklaringer på den sociale ulighed. Det fastslår et nyt europæisk studie, som Københavns Universitet står i spidsen for. Forskerne opfordrer til at myndighederne støtter familierne bedre.
Scientists transform plastic waste into efficient CO2 capture materials5.9.2025 20:02:00 CEST | Press release
From waste to valuable resource: Chemists at the University of Copenhagen have developed a method to convert plastic waste into a climate solution for efficient and sustainable CO2 capture. This is killing two birds with one stone as they address two of the world’s biggest challenges: plastic pollution and the climate crisis.
Forskere forvandler plastikskrald til effektiv CO2-fanger5.9.2025 20:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra skrald til værdifuld ressource: Kemikere ved Københavns Universitet har udviklet en teknik, der kan forvandle plastikaffald til en klimaløsning, for effektiv og bæredygtig CO2-fangst. Opfindelsen slår dermed to fluer med et smæk og takler to af verdens største udfordringer på en gang: plastikforurening og klimakrisen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum