Fra poesi til pop ups – Litteraturdag samler 250 unge på Kulturværftet
9.9.2025 15:46:08 CEST | Kulturværftet & Toldkammeret | Pressemeddelelse
Fredag den 12. september fyldes Store Scene i Kulturværftet af 250 elever fra forskellige ungdomsuddannelser. De møder et spændende program, hvor fire fremtrædende forfattere giver deres bud på, hvordan litteratur kan spejle og udfordre unge i dag.

Fælles løft af ungdomsområdet
Der er sket meget på kulturområdet i forhold til unge i Helsingør på det seneste, og kommunen kunne ovenikøbet kalde sig Årets Ungdomskommune i 2025 – en titel tildelt af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Det er ikke uden grund: de senere år er nye kulturtilbud vokset frem, og de unge har fået flere muligheder for at forme byens kulturliv.
Den udvikling ønsker Helsingør Kommunes Biblioteker og Kulturværftet nu at bygge videre på i fællesskab. Målet er at give samarbejdet endnu mere kraft og samtidig udvikle nye rammer, hvor unges kulturliv kan blomstre her ved Kulturhavnen.
“Unge skal opleve, at læsning ikke er en pligt, men en kilde til både indsigt og oplevelser. Biblioteket står stærkt på litteraturen og læselysten – og med Kulturværftet som partner kan vi præsentere litteraturen i nye rammer, der taler direkte til de unge,” siger Birgitte Refbjerg Hansen, bibliotekschef i Helsingør Kommune.
Fra poesi til tegneserier og spiluniverser
Fredag den 12. september fyldes Store Scene i Kulturværftet af 250 elever fra forskellige ungdomsuddannelser. De møder et spændende program, hvor fire fremtrædende forfattere giver deres bud på, hvordan litteratur kan spejle og udfordre unge i dag. Digteren og dramatikeren Elias Sadaq bringer med Djinn stærke fortællinger om kærlighed og identitet, mens tegneserieskaberen Karoline Stjernfelt tager de unge med ind i 1700-tallets drama og magtspil i sin prisbelønnede trilogi I morgen bliver bedre. Samtidig viser debutanterne Christine Kærulv og Johan Feierskov, hvordan computerspil, familieliv og digital kultur kan blive til både poesi og prosa, der rammer lige ned i ungdomslivets dilemmaer.
“Biblioteket er super skarpe til at sammensætte et forfatterprogram, der rammer tiden og de unge. Vi glæder os til at bidrage med en række kulturhus-pop ups, der kan vise bredden i kulturen. At fylde huset med 250 unge er i sig selv stærkt, og sammen får vi vist, hvordan litteratur og kultur kan skabe oplevelser, der åbner nye perspektiver,” siger Søs Krogh Vikkelsøe, leder af Kulturværftet.
Litteraturdagen som døråbner
Litteraturdagen er et forsøg på at vække ny læselyst og nysgerrighed hos unge, der ofte omtales som en generation i “læsekrise”. I stedet for at tale om, hvad de ikke læser, møder de her litteraturen i nye former og sammenhænge – side om side med Kulturværftets ”kulturhus-glimt”. Tilsammen viser dagen, at kultur kan være både vedkommende, underholdende og tankevækkende.
For både Biblioteket og Kulturværftet handler det om at åbne dørene for unge i Helsingør: at skabe steder, hvor man kan komme, som man er – alene eller sammen med andre – og finde oplevelser, der både spejler én selv og åbner nye perspektiver. Når litteratur og kultur mødes på den måde, får unge ikke bare mulighed for at blive inspireret, men også for at være med til at præge byens kulturliv.
Faktaboks
- Litteraturdagen for unge er et samarbejde mellem Helsingør Kommune Biblioteker og Kulturværftet, som finder sted fredag den 12. september kl. 10-14 på Store Scene på Kulturværftet.
- Program består af fire forfattere – Elias Sadaq, Karoline Stjernfelt, Christine Kærulv og Johan Feierskov – som giver deres bud på litteratur og unges liv i dag.
- Ungdomsuddannelser kan tilmelde sig frem til torsdag den 11. september kl. 12. Få mere info på www.helsbib.dk/litteraturdag
- Hvad sker der for unge på Kulturværftet og Biblioteket? Det kan man følge med i på Kulturværftets Instagram @kuto.3000 og Bibliotekets Instagram @helsbib.
Kontaktperson
For mere information, kontakt venligst kommunikationsmedarbejder Hanne Lykke Andersen, Helsingør Kommunes Biblioteker, tlf. 41 86 91 04
Kontakter
Anne BorgPresse, Kommunikation og Marketing
Tlf:+45 41 86 94 23abo03@helsingor.dkBilleder

Kulturværftet
Kulturværftet er et moderne kulturcenter og et regionalt spillested centralt placeret i Kulturhavn Kronborg i Helsingør Kommune. Året rundt præsenterer Kulturværftet et bredt og mangfoldigt kulturelt program fra koncerter, foredrag, debatter, film, teater, familiearrangementer, værksteder, udstillinger samt møder og konferencer for erhvervslivet over til tv- og filmproduktioner, profilskabende begivenheder som internationalt orienterede festivaler og events.
Ud over at præsentere et kommercielt program danner Kulturværftet sammen med Toldkammeret ramme om fællesskaber og kunstneriske læringsmiljøer og talentudvikling inden for samtidskunst og musikscenen.
På europæisk plan har Kulturværftet endvidere gennem de seneste 15 år samarbejdet og produceret kulturproduktioner inden for samtidskunst og teknologi. Årligt gæster 552.000 besøgende Kulturværftet, og 140.000 deltager i Kulturværftets program.
I 2024 blev Kulturværftet genudpeget af Statens Kunstfond som regionalt spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt.
Se mere på www.kuto.dk

Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Ny forpagter i Toldkammeret vil gøre Spisekammeret til hele Helsingørs mødested27.8.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. september får Kulturværftets kulturhus Toldkammeret ny caféforpagter. Det bliver Thomas Isaksen, der overtager driften af Spisekammeret. Ambitionen er at skabe et levende og uformelt mødested, hvor god mad, fællesskab og kultur går hånd i hånd.
Stor interesse fra unge kunsttalenter i Nordsjælland til Kulturværftets kunstuddannelse25.8.2026 13:12:55 CEST | Pressemeddelelse
I alt 12 nye elever er optaget på BGK Artlab, der netop har afsluttet årets optag på den treårige billedkunstneriske talentuddannelse på Kulturværftet. Interessen er dermed fortsat stor: Over 20 unge søgte optagelse i år, og 16 blev udvalgt til optagelsesprøven – et niveau, der afspejler en stigende interesse blandt unge for målrettede, kreative talentmiljøer.
Nyt samarbejde skal skabe mere lige adgang til kulturlivet i Helsingør19.8.2026 11:00:08 CEST | Pressemeddelelse
Boliggården, Helsingørs Boligsociale Helhedsplan, Kulturværftet, Helsingør Teater og M/S Museet for Søfart går sammen om et treårigt projekt med titlen ”Kunsten at trives”. Med en bevilling på 2.786.000 kroner fra Augustinus Fonden skal partnerskabet udvikle nye metoder, der gør kunst, kultur og frivillige fællesskaber mere tilgængelige for voksne i socialt udsatte positioner.
Kulturværftet går all in på efteråret – og gør Helsingør til hospot for kunst og kultur på tværs af generationer18.8.2026 14:13:42 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver alt andet end et stille efterår i Helsingør. Kulturværftet præsenterer et sæsonprogram, der går all in på stærke kulturoplevelser med en bred vifte af internationale navne, aktuelle danske artister og markante sceniske formater. Samtidig lægger byen scene til en international musikbegivenhed for børn og unge, som samler deltagere fra hele verden.
Popkorn Nordic er tilbage: I august åbner ansøgningen for musikere, der er vil styrke deres performance på livescenerne12.8.2026 11:38:28 CEST | Pressemeddelelse
Der er hverken dommere eller udstemninger her. Til gengæld er der scener, tid og sparring til at finde sit eget udtryk i professionelle rammer. Popkorn Nordic vender tilbage, og nu får nye musikere mulighed for at blive en del af et forløb, hvor liveerfaring og fællesskab er i centrum. Ansøgning om at blive en del af Popkorn Nordic åbner den 17. august på Kulturværftets hjemmeside kuto.dk, og forløbet besøger igen en række af Sjællands spillesteder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum