Papir på ledelse: GF Forsikrings interne uddannelse giver officiel anerkendelse
Det er helt unikt, at et internt lederprogram tæller som officiel uddannelse. Men det gør den hos GF Forsikring. Her giver forløbet ”Ledelse i bevægelse” nemlig deltagerne ECTS-point på Akademiuddannelsen i ledelse. ”Det understreger, at vi ser ledelse som en strategisk drivkraft”, siger direktør for Mennesker & Kultur.

Hos det medlemsejede GF Forsikring stopper lederudvikling ikke ved interne kursusmapper og gode intentioner. Med forløbet ”Ledelse i bevægelse” har forsikringsselskabet skabt et strategisk forankret internt lederprogram, hvis formål bl.a. er at give ledere et fælles sprog og en fælles retning. På grund af programmets høje faglige niveau udløser det helt op til 30 ECTS-point på Akademiuddannelsen i ledelse, og det er med til at understrege, at GF investerer i god ledelse, fortæller her Pernille Eshøj, direktør for Mennesker & Kultur i GF Forsikring.
- I GF prioriterer vi lederudvikling, fordi god ledelse er altafgørende for, at vi når vores strategiske mål. Derfor glæder det mig, at vi har udviklet et stærkt internt lederprogram, som er af så høj kvalitet, at det kan godskrives i det formelle uddannelsessystem – det er faktisk ret unikt. Vi investerer ikke kun i ledelse her på den korte bane – et af formålene med lederprogrammet er at sikre vores ledere bæredygtige kompetencer – både nu og i fremtiden, siger hun.
Øjenåbner for deltagerne
Det er ledere fra samtlige af GF Forsikrings 50 lokationer rundt omkring i Danmark, der bliver tilbudt at blive en del af lederprogrammet, og flere af dem har allerede været igennem forløbet. Mette Langagergaard, der er direktør for GF Aalborg, er en af dem.
- Jeg er stolt af at være en del af en organisation, der prioriterer ledelsesudvikling som en strategisk investering og med et program, der anerkendes på linje med uddannelser i det officielle system. Det betyder noget, at vi som ledere får mulighed for at styrke vores rolle – ikke bare for vores egen udvikling, men for at kunne understøtte den samlede retning og fælles succes. For mig er mennesker altid udgangspunktet i ledelse. Det er gennem relationer, retning og klare rammer, vi skaber både engagement, trivsel og forretningsmæssige resultater, siger hun.
Også afdelingschef i GF Huset, Alexander Stapelfeldt, der netop har afsluttet programmet, peger på koblingen mellem hverdag og formel læring:
- Jeg oplever, at vi blandt lederne har fået et fælles sprog for ledelse. Det er viden, der kan bruges fra dag ét – og programmet har givet mig håndgribelige værktøjer til at skabe retning og motivation for mine kolleger i afdelingen. Samtidig føles det som en ekstra investering i mig som leder, at jeg kan bruge forløbet som springbræt til en akademiuddannelse, siger han.
Lederprogrammet er en central del af GF Forsikrings femårige strategi ”GF i bevægelse”, der løber frem til 2028.
Nøgleord
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Rasmus DamkjærKommunikation & PresseGF Forsikring
Presse- og kommunikationskonsulent
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Fra piccoline til erhvervspioner: Lene Panch markerer 40 år i GF Forsikring2.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
MUNKEBO: Lene Panch ser tilbage på 40 års tro tjeneste i GF Forsikring, hvor kolleger, arbejdskulturen og fællesskabet har været drivkraften gennem hele karrieren. Og, nå ja, så var hun blandt de første medarbejdere i GF’s erhvervssatsning.
Gør hjemmet klar til julen: Flere danskere oplever indbrud i årets sidste måneder18.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Juletiden er højsæson for ubudne gæster i hjemmet, og i Danmark er antallet af anmeldte indbrud i årets sidste måneder steget med 1,6 procent fra 2023 til 2024. Ifølge GF Forsikring skal der dog ganske lidt til for at gøre dit hjem utiltalende for tyve, mens du er bortrejst i juledagene.
GF Nordvest i Holstebro har vokseværk15.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
HOLSTEBRO: GF Forsikrings lokale kontor i Holstebro er vokset ud af de nuværende rammer på Viborgvej 41A og flytter derfor til større og mere tidssvarende lokaler.
Unge føler sig presset til at lade cykelhjelmen ligge: Den er ikke sej11.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
TRAFIKADFÆRD: En ny undersøgelse fra GF Fonden afslører, at unge mellem 18 og 29 år i stor stil dropper cykelhjelmen, fordi det ikke er sejt. Ofte handler det også om gruppepres – en farlig tendens, advarer GF Forsikring.
GF Forsikring sætter foden på bremsen: Stabile bilpriser trods stigende omkostninger4.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
BILFORSIKRING: Mens store dele af forsikringsmarkedet har varslet markante prisstigninger, fastholder GF Forsikring stabile bilforsikringspriser for fjerde år i træk. Samtidig får medlemmerne del i mere end samlet 185 millioner kroner i overskudsdeling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum