Billund Kommune

Bredt budgetforlig landet i Billund Kommune

Del

Budgettet for Billund Kommunes økonomi i 2026-2029 er nu faldet på plads. Alle partier har valgt at være med i forliget.

Forhandlingsudvalget i Billund Kommune underskrev idag budgetforlig for kommunens økonomi 2026-2029. Foto: Billund Kommune
Forhandlingsudvalget i Billund Kommune underskrev idag budgetforlig for kommunens økonomi 2026-2029. Foto: Billund Kommune

Det glæder borgmester Stephanie Storbank, at Billund Kommunes kommunalbestyrelse i dag samlet kan stå frem og præsentere et budgetforlig:

”Vi har haft en række gode dialoger i budgetforhandlingsprocessen, og jeg er glad for, at alle er
med i budgetforliget her i Billund Kommune.”

Dialogen er foregået partierne imellem – men i høj grad også med inddragelse af borgerne i den gode borgerdialog:

Budgetforliget er udformet med stor opmærksomhed på de modtagne høringssvar fra borgere, organisationer og råd, og høringssvarene har blandt andet påvirket beslutningerne om en mere fleksibel allokering af ressourcer til den gode skolestart, implementeringen af beskæftigelsesreformen og en udvidelse af saneringspuljen.

”Det er en del af vores lokale demokrati her i Billund, som jeg sætter stor pris på,” siger borgmesteren.

 

Rettidig omhu i den kommunale økonomi

Budgettet tager afsæt i, at Danmark står overfor seks reformer, der rækker ind i stort set alle dele af det kommunale arbejde, og betyder, at de kommunale velfærdstilbud er under forandring.

Forligspartierne har derfor valgt at indarbejde konsekvenserne af reformerne i det budgetforlig, der nu er indgået.

” Det er et budget præget af rettidig omhu. Vi er blevet enige om et budget, som vi mener tager højde for den aktuelle situation, som kommunerne står i,” siger borgmester i Billund Kommune, Stephanie Storbank.  

Budgettet ligger i tråd med Billund Kommunes visioner om rettidig velfærd, stærke byer og vokseværk i erhvervslivet:

”I sidste ende handler det om at levere god velfærd til Billunds borgere, og det har vi lagt et godt fundament for med budgettet her,” lyder det fra Stephanie Storbank.

FAKTABOKS:

Nedslag i Billund Kommunes budgetforlig for 2026-2029:

  • 75 procent af lektionerne i 0. og 1. klasse skal dækkes af både lærer og pædagog, med fuld dækning i dansk og matematik.
  • Der allokeres 250.000 kroner årligt til et SFO-eftermiddagstilbud primært rettet mod 4. klasser, der sikrer en tryg overgang fra SFO til fritidsliv.
  • Der er afsat midler til en etapeopdelt renovering på BillundSkolen.  
  • Der afsættes 1,65 millioner kroner til en udvidelse af specialbørnehaven Sommerfuglene.
  • Der afsættes 1,5 millioner kroner til 12 nye vuggestuepladser i Hejnsvig.
  • Der afsættes 39 millioner kroner til nye byggegrunde i 2028-2029 i Billund Syd. Derudover midler til byggemodninger i Grindsted, Sdr. Omme, Vorbasse og Hejnsvig.
  • Der afsættes midler til en saneringspulje til håndtering af forfaldne ejendomme.
  • Billund Idrætscenter overgår til selvejende institution i 2026 med 0,5 millioner kroner til overgangen og 876.000 kroner til drift.
  • Der afsættes 30,1 millioner kroner over fire år til cykelstier, herunder en ny cykelsti mellem Billund og Grindsted, medfinansieret af Transportministeriet.
  • Der afsættes 3,0 millioner kroner i 2026 og 2,6 millioner kroner i 2027 til hjemmepleje og udvidelse af daghjemspladser. Daghjem Hedelyng udvides for at øge antallet af pladser fra 6 til 9.
  • Der afsættes 10,3 millioner kroner i 2026, stigende til 19,1 mio. kr. i 2029 til det specialiserede socialområde.
  • Der investeres på beskæftigelsesområdet.
  • Der afsættes 1 million kroner årligt til småjobs på de kommunale arbejdspladser.

Kontakter

Links

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune

Kom med til indvielse af Kunsthåndværkernes Hus i Grindsted22.8.2025 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Torsdag den 28. august indvies Kunsthåndværkernes Hus i Grindsted, og alle interesserede er velkomne. Foreningen er rykket ind i nyindrettede lokaler centralt beliggende på hjørnet af Vesterbrogade og Solvej i forbindelse med udflytningen af aktiviteter fra Nordre Skole. Indvielsen sker i forbindelse med Grindsted Festuges arrangement ’Åbent i Kunstværkernes Hus’, hvor man også kan opleve værker af gæsteudstiller Jette Seidenschnur.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye