September lægger ud med flere høje prisudsving
Onsdag topper den rene elpris med 2,05 kr/kWh, men byder samtidig på priser ned til 0,58 kr/kWh. Det er langt fra første gang i denne måned, at elprisen svinger med mere end én krone, og det vil vi se mere til i fremtiden.

Skal du tørre vasketøj i dag, vil det økonomisk set være klogest at sætte tørretumbleren i gang klokken 13. Her rammer den rene elpris nemlig 0,58 kroner/kWh*. Omvendt vil det være en dyr fornøjelse at trykke start midt i aftensmaden klokken 19, hvor den rene elpris når op på 2,05 kroner/kWh.
Her ti dage inde i september har det ikke været noget særsyn at se så markant et prisudsving i løbet af døgnet. Faktisk er det sket mere end hver anden dag.
- Det er generelt her i sensommeren og begyndelsen af efteråret, at vi ser flest af de helt store udsving i elprisen. Vi får stadig en del solenergi i løbet af særligt middagstimerne, men samtidig skruer vi op for elforbruget i de mørkere aftentimer, hvilket er med til at drive prisen op. Det er dog vigtigt at huske på, at de her store prisudsving rigtig ofte skyldes, at prisen rammer bunden og fx er negativ, siger Mads Brøgger, direktør i Norlys’ energiforretning.
Danmark er delt op i to elprisområder vest (DK1) og øst (DK2) for Storebælt**. I september har prisforskellen mellem den laveste og højeste timepris for strøm ligget på mere end én krone 8 og 7 gange i hhv. DK1 og DK2.
Hjælp til at udnytte de billige timer
Kigger man på de kommende dage, er der en stor chance for, at vi får flere dage med prisudsving på mere end én krone.
Faktisk er det en tendens, der indtil videre har været tydelig hen over det mest af året. Faktisk har knap hver tredje dag i 2025 budt på store prisudsving.
- Vi har fået mere vedvarende energi i vores energisystem, og det betyder, at vi ser flere og større udsving i elprisen, og derfor kan det godt betale sig at holde øje med priserne, hvis man har en variabel elprisaftale. I Norlys gør vi meget for at hjælpe vores kunder med at bruge strømmen klogere. Vores hjemmeladere kan indstilles til automatisk at lade elbilen op, når strømmen er billigst og grønnest, og i vores elpris-app kan kunderne også få hjælp til at finde de største strømslugere i hjemmet, siger Mads Brøgger.
Hvis man helst vil undgå at skulle tænke over de store prisudsving, kan man også vælge en elaftale med en fastpris som fx MånedsEl fra Norlys. Her er man garanteret en fast elpris en måned ad gangen og derfor ikke nær så påvirket af udsvingene.
Antal dage med prisudsving på mere end 1 krone i hhv. DK1 og DK2.
|
2025 |
DK1 |
DK2 |
|
Januar |
6 |
9 |
|
Februar |
4 |
4 |
|
Marts |
14 |
11 |
|
April |
17 |
16 |
|
Maj |
16 |
12 |
|
Juni |
14 |
14 |
|
Juli |
3 |
3 |
|
August |
12 |
11 |
|
September |
8 |
7 |
*Den rene elpris er uden moms. Udover moms skal også den statslige elafgift, eltarif til Energinet, abonnementer, spottillæg og nettarif til det lokale elnetselskab også medregnes for at finde den endelige pris. Nettarifferne kan også svinge fra time til time alt efter, hvilken tarifmodel de enkelte netselskaber bruger. Medregner man disse tillæg til den rene elpris vil det stadig være billigst at bruge strøm klokken 13 sammenlignet med 19.
**Det danske elsystem er inddelt i to zoner kaldet DK1 og DK2. DK1 dækker over Vestdanmark (Jylland og Fyn), mens DK2 er Østdanmark (Sjælland og Bornholm).
DK1 er koblet på det centraleuropæiske elsystem, mens DK2 er koblet på det nordiske.
Derfor kan priserne i de to områder variere, da de også påvirkes af de markeder, de er tilknyttet.
Der er derfor også forskel på, hvor mange og hvilke dage, der har været 1 krone eller mere i forskel på døgnets dyreste og billigste time i hhv. DK1 og DK2
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkThomas Klose JensenPresserådgiverNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkBilleder
Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne.
Vi ejer landets største elnet, landets største fibernet og halvdelen af landets største mobilnet, TT Netværket. Derudover ejer vi aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne, cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Vores 4.500 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København kæmper for et grønt og digitalt Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Nye Norlys-ladeparker giver vognmænd opladningssikkerhed i hele landet12.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fredag d. 12. december indvier Norlys hele fem nye offentlige ladeparker til den tunge transport på én gang. Dermed får vognmænd nu sammenhængende muligheder for at lade deres ellastbil i hele Danmark. Det gør elektrificeringen af branchen mere tilgængelig end nogensinde.
Norlys føjer knap 300 nye ladepunkter til hovedstaden som en del af stort udbud3.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Norlys har netop vundet et nyt udbud i Københavns Kommune og føjer derfor knap 300 nye ladepunkter til det københavnske ladenet.
Norlys med juleadvarsel: Danskerne har travlt i december, og det forsøger hackerne at udnytte1.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Op mod jul stiger de it-kriminelles aktivitet markant, og derfor er det vigtigt, at danskerne er ekstra opmærksomme på, hvilke links de fx klikker på i de mails, de modtager.
Norlys Vækstpulje uddeler støtte for mere end 22 millioner kroner26.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tæt på overgangen til december måned har flere lokale initiativer netop fået besked om, at de får en tidlig julegave fra Norlys Vækstpulje, der har udvalgt dem som et af de i alt 301 projekter, der støttes økonomisk. I alt har Norlys Vækstpulje støttet de mange projekter med 22,4 millioner kroner.
Norlys sænker prisen på flere ladeprodukter11.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra januar bliver det billigere at have en ladeboks fra Norlys. Samtidig skruer energi- og telekoncernen op for rabatten, når ladeboks-kunderne lader på Norlys’ landsdækkende ladenetværk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
