Bro ved Brahetrolleborg Vandmølle får nyt liv
9.9.2025 14:58:32 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Den fredede Møllebro ved Brahetrolleborg Slot på Sydfyn trænger til aflastning, og nu tager Vejdirektoratets entreprenør hul på byggeriet af en ny bro, der skal gå hen over den gamle. I den forbindelse spærres Reventlowsvej ved Møllebro fra den 15. september og lige knap en måned frem. Der vil være trafikomlægninger i perioden.

Vejdirektoratets entreprenør har behov for at spærre Reventlowsvej, der går ind over Møllebro ved Brahetrolleborg Vandmølle. Vejen spærres ved broen, da den skal graves op i forbindelse med etableringen af en ny bro, der skal aflaste den gamle.
Spærringen sker fra den 15. september kl. 06 og varer frem til den 14. oktober kl. 18.
I perioden vil der være omkørsel for alle trafikanter, der normalt benytter broen.
Selve arbejdet omfatter blandt andet etablering af betonpæle, der skal understøtte den nye bro, og montering af et nyt brodæk, der går hen over den eksisterende bro. Den nye bro skal ikke erstatte den fredede Møllebro, som vil ligne sig selv, når arbejdet er færdigt.
Trafikanter kan følge med på Trafikkort
Der vil i perioden være omkørsel for bilister og lastbiler via Hågerupvej/Fåborgvej og/eller Nyborgvej/Odensevej, som vist i vedlagte omkørselsvejledning for bilister. Lastbiler skal dog køre fra tidligere end personbiler, som det også fremgår af kortet. Cyklister kan benytte stierne ad Øvej/Kaj Lykkesvej.
Trafikanter kan desuden holde sig opdateret på Vejdirektoratets trafikkort, hvor man kan følge trafikken i realtid og holde øje med skiltningen i området. Find trafikkortet på Trafikinfo.dk.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, der måtte være for trafikanter på strækningen.
Vejdirektoratet driver og vedligeholder samlet cirka 2.500 broer og tunneler, som indgår i statsvejnettet. De bliver regelmæssigt efterset for at sikre en tilfredsstillende stand af selve bygværket og sikkerheden for de trafikanter, som benytter broen eller tunnelen. Læs mere om Vejdirektoratets vedligeholdelse af bygværker på Bygværker | Vejdirektoratet.
Kontakter
Julie KiellbergKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 36 01Tlf:61 50 36 01juk1@vd.dkPer ThorsagerProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 25 98pbth@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Billeder
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Stort cykelløb kan give køer på de danske veje24.7.2026 09:17:23 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 29. juli starter cykelløbet PostNord Danmark Rundt. Løbet varer fem dage med finale søndag den 2. august i Rødovre og kommer til at påvirke trafikken i store dele af landet.
Sporspærring bliver fire dage forlænget for regionaltog og enkelte InterCitytog mellem Odense og Fredericia23.7.2026 10:21:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionaltogene og enkelte InterCitytog mellem Odense og Fredericia kommer først på skinnerne den 31. juli i stedet for den 27. juli. Der er stadig togbusser de fire ekstra dage.
Sporarbejde på Fyn forsinket20.7.2026 15:08:08 CEST | Nyhed
Vejdirektoratet arbejder ved jernbanen for at forberede, at den nye jernbane over Vestfyn kan kobles til den eksisterende bane. Dog er Vejdirektoratets entreprenør ikke blevet færdig med sporarbejdet som planlagt, og derfor vil der de kommende to aftener også blive arbejdet udenfor normal arbejdstid.
Nordre Ringvej i Viborg totalspærret i 14 dage i august15.7.2026 09:08:57 CEST | Nyhed
Vejdirektoratet skal udskifte en rørunderføring af Nørremølle Å under Nordre Ringvej ved Viborg. Arbejdet går i gang den 20. juli og vil stå på til slutningen af august. I en periode på 14 dage, fra den 10. – 23. august, vil Nordre Ringvej være totalt spærret for trafik, og trafikanterne skal derfor ud på en længere omkørsel enten via Rødding eller ind igennem Viborg by.
Stormflodssikring ved Guldborgsundtunnelen går i gang14.7.2026 13:05:34 CEST | Nyhed
Vejdirektoratet går snart i gang med at stormflodssikre Guldborgsundtunnelen. Det betyder, at de eksisterende diger omkring tunnelen bliver forhøjet og forlænget. Det skal sikre og beskytte tunnelen mod fremtidige stormfloder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


