Den ultimative Malmö-guide til Netflix-serien ”DIARY OF A DITCHED GIRL”

Del

Smid popcornene i mikroen og åbn en flaske naturvin! Fra den 11. september kan du streame den svenske Netflix-serie Diary of a Ditched Girl – en dramedy baseret på Amanda Romares succesroman Det halve Malmø består af fyre, der har dumpet mig (Natur och Kultur 2021; Grønningen 1 2024 på dansk). Og når du har binget alle afsnittene, venter fortsættelsen i realtid på Malmös gader. Tag VISIT MALMÖS DUMPING-KORT til hjælp og gå i Amandas hjertesorgsfodspor.

Halva Malmo foto Folkets Park Carolina Romare Netflix
Halva Malmo foto Folkets Park Carolina Romare Netflix

I syv afsnit følger vi Amanda, 31 år, i hendes mildest talt desperate jagt på Den Eneste Ene. Hun dater alle mulige og umulige fyre, swiper løs på Tinder og flirter ihærdigt på Malmøs barer, caféer og klubber. Hun spiller cool, sexet, fræk – men bliver alligevel dumpet igen og igen. Tænk rap dialog, hudløs humor og konstant følelsesmæssig friktion!

Fortællingen er samtidig en varm kærlighedserklæring til Malmös slidte baggårde, romantiske udeserveringer, gramsevenlige klubber og sørgelige pizzasteder. En by lille nok til at du kan rende ind i din eks tre gange på en dag, men stor nok til at lade som om du aldrig så vedkommende. Kort sagt: en underdog man ikke kan lade være med at elske. Præcis som Amanda.

Carla Sehn, der spiller Amanda, kommer fra Stockholm men siger det ligeud: hun elsker det sofistikeret usofistikerede Malmö. Det mest uimodståeligt usmarte? ”Möllantigeren!” – det slidte tøjdyr, der i over ti år har siddet uden for en vekselbiks på Möllan og er blevet lidt af et lokalt vartegn (og TikTok-kendis). Og det mest Malmö-typiske under optagelserne? ”Da Moah [Madsen, der spiller Amandas søster Adina] og jeg ved et tilfælde rendte ind i Amanda under vores første tur derned. Hun var megaflot, vi var mega-grimme. Men det fungerede alligevel.” Måske også typisk Malmö? Lidt flot, lidt grimt – men altid ægte. F*ck perfection – welcome to Malmö!

Præcis den følelse kan du selv fange. VISIT MALMÖS DUMPING-KORT guider dig til optagelsesstederne + andre steder, der optræder i bogen. Perfekt til din egen opdagelsesrejse i Amandas skønne hipsterkvarter og mere til. Og hvem ved – måske møder du en, du kan blive lidt tilpas ulykkeligt forelsket i undervejs?

(Tip: På mobilen viser Google Maps-appen kun punkter og lag. Åbn kortet i mobilens browser for at se billederne!)

Se nogle klip fra serien:
”Nej, det er nok… Det er bare noget med lyset.”
”Amanda, du er en fucking 10’er.”
”The stopword is red.”

Relaterede links
Visit Malmö
Visit Malmös dumping-kort
Malmö stads mediabank
Officiel trailer (Netflix)

For at se dette indhold fra www.youtube.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Diary of a Ditched Girl | Date Announcement | Netflix

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Halva Malmo foto Folkets Park Carolina Romare Netflix
Halva Malmo foto Folkets Park Carolina Romare Netflix
Download
Halva Malmo foto Folkets Park CarolinaRomare Netflix
Halva Malmo foto Folkets Park CarolinaRomare Netflix
Download
HalvaMalmo Foto Saerun Noren Netflix
HalvaMalmo Foto Saerun Noren Netflix
Download

Følg pressemeddelelser fra Visit Malmö/Destinationssamverkan Malmö

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Visit Malmö/Destinationssamverkan Malmö

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye