Ny asfalt på landevej ved Svestrup
9.9.2025 12:30:01 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Fra lørdag 13. september og frem til tirsdag 23. september lægger Vejdirektoratet ny asfalt på en knap én kilometer lang strækning af Frederikssundsvej udfor Svestrup, mellem Ølstykke og Frederikssund. Arbejdet foregår i aften- og nattetimerne og medfører omkørsel.

Frederikssundsvej, der også er kendt som rute 211, skal have ny asfalt på en kortere strækning mellem Ølstykke og Frederikssund, ud for Svestrup og Store Rørbæk. Derfor går Vejdirektoratet i gang med at udskifte den nedslidte asfalt fra lørdag 13. september til tirsdag 23. september.
Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne mellem kl. 19.00 og 5.00 af hensyn til trafikanterne. Dog kan der arbejdes mellem 19 og 09, natten mellem 13.-14. september.
Sådan foregår arbejdet
Først bliver den gamle asfalt fjernet, så man kan reparere den underliggende belægning. Derefter bliver der udlagt nyt asfalt. Når det er gjort, får kørebanen nye vejstriber.
Information til trafikanterne
Vejen spærres for gennemkørende trafik.
Der etableres omkørsel via Frederiksborgvej i Ølstykke, Udlejrevej, Store Rørbækvej, tilbage til Frederikssundsvej og omvendt.
Kørsel til ejendomme med direkte adgang til den afspærrede strækning vil være muligt med forsigtighed og efter anvisning fra entreprenøren fra Ølstykke-enden af strækningen.
Cyklister og fodgængere kan med stor forsigtighed og efter anvisning fra entreprenøren krydse Frederikssundsvej ved Svestrupvej. Det anbefales dog at benytte sig af den nævnte omkørselsrute eller via Lille Rørbækvej.
Vejdirektoratet forventer, at arbejdet tager lidt over én uge – dog med det forbehold, at dårligt vejr kan give forsinkelser. I weekenden, lørdag- mandag 19.-21. september er der som udgangspunkt ingen aktiviteter. I de perioder, hvor der ikke bliver udført arbejde, vil vejen være åben. Dog kan trafikanterne blive nødt til at køre på fræset eller ikke-afstribet overflade med nedsat hastighed
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for naboer og trafikanter.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Læs mere på Trafikinfo.dk
Kontakter
Frederik V. LandboEntrepriselederVejdirektoratet
Tlf:72 44 24 98fvl@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Ny rundkørsel skal øge trafiksikkerheden ved Hulvigvej og Vardevej9.6.2026 14:17:17 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet ombygger krydset mellem Vardevej og Hulvigvej på rute 12 mellem Tistrup og Sig til en rundkørsel for at forbedre trafiksikkerheden for trafikanterne, der dagligt kører på strækningen.
Holstebrovej ved Ringkøbing skal have ny asfalt9.6.2026 13:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra torsdag 18. juni og omkring tre uger frem lægger Vejdirektoratet ny asfalt på Holstebrovej ved Ringkøbing.
Stort cykelløb giver tæt trafik i weekenden9.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Cykelløbet Copenhagen Sprint påvirker trafikken i København, Nordsjælland og hovedstadsområdet i weekenden den 13. og 14. juni.
Ny støjskærm skal give mindre motorvejsstøj ved Grønningen8.6.2026 12:13:08 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet bygger en 1,2 kilometer lang støjskærm langs Vestmotorvejen ved Grønningen i Slagelse i vestgående retning. Arbejdet betyder i første omgang spærring af tilkørsel 39 Slagelse S mod København fra den 10. til den 12. juni.
Festival giver ekstra trafik ved Lillebælt8.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter skal forvente ekstra rejsetid på E20 og Den Nye Lillebæltsbro, når der i weekenden bliver afholdt Rock under Broen i Middelfart.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum