Historisk lavt udbud sender ejerlejlighedspriser i København på rekordkurs
9.9.2025 07:00:00 CEST | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort statistikken for boligudbud for august 2025.
Tallene viser blandt andet:
• For anden måned i træk ligger antallet af ejerlejligheder til salg i Københavns Kommune under 1.000. Det er aldrig sket før i statistikkens historie og understreger det historisk lave udbud i hovedstaden. Sammenlignet med august sidste år er udbuddet faldet med over 39 pct., hvilket er med til at lægge et yderligere pres på markedet.
• Samtidig er udbudspriserne steget markant. På landsplan er priserne på ejerlejligheder steget med knap 10 pct. sammenlignet med august sidste år. Med en stigning på mere end 15 pct., er det især København, der driver udviklingen. En gennemsnitlig ejerlejlighed på 85 kvm blev i august udbudt til knap 6,5 mio. kr. – det højeste niveau nogensinde.
• Den høje efterspørgsel afspejles også i liggetiden. I København er det gennemsnitlige antal dage, ejerlejligheder er udbudt til salg, faldet med over 32 pct. på ét år. Det vidner om et marked, hvor boliger omsættes hurtigere, og køberne konkurrerer om et begrænset udbud.
• Også i Aarhus Kommune ses lignende tendenser. Her er udbuddet af ejerlejligheder faldet med næsten 39 pct., og liggetiden er ligeledes reduceret med næsten 36 pct. Det er altså ikke kun i København, at der er rift om ejerlejlighederne.
“Det rekordlave udbud af ejerlejligheder i København betyder, at mange købere oplever et boligmarked med få valgmuligheder og høje priser. Når konkurrencen om lejlighederne øges, bliver de typisk solgt hurtigere og dyrere. Det er et mønster, vi har set flere gange før – og det forstærkes i år af det historisk lave udbud og den fortsat robuste økonomi,” siger Peter Jayaswal, underdirektør for Realkredit, ejendomsfinansiering og samfundsomstilling.
Læs hele nyheden her
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Finans Danmark advarer: Faresignaler hos fire ud af ti finfluencere22.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end hver tredje unge investor har fulgt råd fra finfluencere på sociale medier. En undersøgelse viser imidlertid mange brodne kar, og Finans Danmark advarer mod profiler, der lokker med luksusliv, falske følgere og hurtige gevinster.
Boligkøbere optager flere lån – og fast rente er igen i fremgang21.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne optog 16.200 nye lån til køb af ejerboliger i tredje kvartal 2026 – det højeste antal siden tredje kvartal 2021. Fremgangen var størst i Nordjylland, Østjylland og Nordsjælland, mens antallet faldt i København by. Samtidig vælger flere boligkøbere igen fast rente - andelen af fastforrentede lån er steget med 7,1 procentpoint på et år. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Flere kvinder investerer – men afstanden til mændene vokser21.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er 132.000 flere mandlige end kvindelige investorer i Danmark. Trods rekordstor investeringslyst er det markante kønsgab ikke blevet lukket. Tværtimod er forskellen målt i antal personer blevet lidt større, viser nyeste tal.
Finans Danmark: Vismændene sår tvivl om grundlaget for særskat på finanssektoren20.10.2026 12:02:08 CEST | Pressemeddelelse
Der er ikke tegn på overnormal profit i finanssektoren, der kan begrunde en højere særbeskatning, vurderer vismændene. Finans Danmark opfordrer derfor vismændene til at undersøge grundlaget for særskatten nærmere og peger på de betydelige samfundsøkonomiske omkostninger ved at øge beskatningen af finanssektoren.
Unge er blevet vilde med investering: Andelen er næsten fordoblet på fem år20.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver fjerde unge voksne under 30 år investerer i dag sine penge. Samtidig ejer de unge flere aktiesparekonti end nogen anden aldersgruppe. Det viser nye tal fra Finans Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum