Pippi fylder 80 år og holder åbent i efterårsferien
9.9.2025 09:32:44 CEST | Kron Kommunikation | Pressemeddelelse
Verdens stærkeste pige, Pippi Langstrømpe, fylder 80 år - men i Astrid Lindgrens Verden er hun altid ni år og lige så legesyg som dengang, hun kom til verden i 1945. Pippi siger særligt velkommen til danske børn og barnlige sjæle i efterårsferien, hvor Astrid Lindgrens Verden og andre Pippi-oplevelser i Småland holder åbent.

Astrid Lindgren har sat et stort præg på hele verdens billede af Sverige med sine mange bøger, tv-serier og film. Den første bog om Pippi Langstrømpe blev udgivet i 1945, og siden har Sveriges nok mest folkekære forfatter skrevet et væld af historier om både Pippi, Emil, Ronja og alle de andre figurer. At Pippi nu fylder 80 år, viser hvor inspirerende og livskraftig fortællingen stadig er. Astrid Lindgren voksede selv op i Vimmerby i Småland - et oplagt sted at møde Pippi i Astrid Lindgrens Verden, som holder særligt åbent i danskernes efterårsferie.
”Pippi og Astrid Lindgren betyder meget for os i Småland, og vi har fejret hende hele året. Efterårsferien bliver en hyggelig finale. Småland rummer samtidig alt det, mange danske gæster søger: smuk natur med dybe skove og blanke søer, åbne landskaber, gæstfrihed, lokal mad – og måske også et lidt langsommere tempo. Her får både børn og voksne glæde af den nostalgi, som både oplevelserne og landskabet vækker,” siger Stine Breum Appelquist, ansvarlig for internationale markeder hos Visit Småland.
Astrid Lindgrens Verden – mød Pippi i levende live
I efterårsferien kan man møde Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg og Ronja Røverdatter i deres egne universer i Astrid Lindgrens Verden i Vimmerby. Parken byder på teaterforestillinger med de kendte figurer, legepladser og masser af aktiviteter at gå på opdagelse i. Efterårets farverige blade, parkens høstmarked og duften af nybagte kanelboller danner rammen om en hyggelig oplevelse.
Åbent 17.–19. oktober samt 25. oktober – 2. november.
Læs mere om Astrid Lindgrens Verden
Filmbyen Småland - træd ind i Astrid Lindgrens filmverden
Filmbyn Småland er et interaktivt museum, hvor man kan udforske kulisserne fra klassiske Astrid Lindgren-film som Emil fra Lønneberg og Pippi Langstrømpe. Børn kan klæde sig ud, lege filmstjerner og prøve kræfter med at lave deres egne film – en oplevelse, der både er sjov og nostalgisk for hele familien. Museet har særligt åbent i den danske efterårsferie. Besøget kan rundes af med svenske köttbullar i museets restaurant eller leg i den naturskønne oplevelsesskov udenfor. Filmbyn ligger i Mariannelund, kendt fra historierne om Emil fra Lønneberg.
Åbent 16.–19. oktober.
Læs mere om Filmbyn Småland
Sagomuseet i Ljungby - fortællinger og sagn der er UNESCO immateriel kulturarv
Sagomuseet i Ljungby holder ekstra åbent i den danske efterårsferie og inviterer børnefamilier til en eventyrlig verden af nordiske fortællinger. Museet – også kendt som The Museum of Legends – bygger på den mundtlige fortælletradition i området, hvor eventyr og sagn er blevet fortalt gennem generationer, en tradition der er på UNESCO’s liste over immateriel kulturarv.
Her kan børn og voksne opleve både lange, fantasifulde eventyr og korte, dramatiske sagn om menneskers møder med det overnaturlige. Man kan også gå på jagt efter historier ude i naturen. I området findes 43 sagnsteder med fortællinger, som man finder med et særligt kort. Derudover kan man også gå på geocaching, hvor man ved hjælp af GPS-koordinater finder stederne, som fortællingerne knytter sig til.
Læs mere om Sagomuseet
Læs mere om efterårsferie i Småland
Om Småland
Visit Småland er turistorganisation for hele Småland og arbejder for at fremme turismen i Småland og på Øland. Småland er skove, enge, marker, glitrende søer og en varieret kystlinje. Skovene strækker sig milevidt og indbyder til vandreture og andre naturoplevelser. Her kan man opleve fuldstændig stilhed, kun afbrudt af fuglenes kvidren - og måske et glimt af skovens konge, elgen. Det er her, Emil fra Lønneberg og Børnene fra Bulderbyn levede deres liv i Astrid Lindgrens bøger. De røde hytter og markerne ser stadig ud, som dengang. Småland er også kendt for glaspusterier i Glasriget - en tradition, der går hundredvis af år tilbage – samt stærke møbeltraditioner med IKEA som det mest kendte eksempel. Byerne Växjö, Kalmar og Jönköping byder på spændende madoplevelser samt rige kultur- og historieoplevelser.
Læs mere om Småland her.
Nøgleord
Kontakter
Anna Kron BoysenSenior Advisor
Tlf:+45 26 16 13 76akb@kronkommunikation.comBilleder










Velkommen til Kron Kommunikation!
Kron Kommunikation er et PR- og kommunikationsbureau med base i København. Bureauet er specialiseret i PR og kommunikation for kunder i turist- og rejsebranchen - særligt med fokus på de skandinaviske turistdestinationer.
Følg pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Flere danskere rejser til Vestsverige – nu starter efterårssæsonen med hummerfiskeri, lysfestival, fika, natur og spa23.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere danskere holder ferie i Vestsverige. I juli steg antallet af danske overnatninger med 14 procent, og i årets første syv måneder var fremgangen knap 10 procent. Nu venter efteråret med oplevelser, der spænder fra lysfestival og fika til hummerfiskeri, skærgårdsliv, vandring og spa – flere af dem midt i danskernes efterårsferie i uge 42.
Oplev verdens højeste luciaoptog: Göteborg søger deltagere til den ultimative svenske julehygge22.9.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Julen skal være årets hyggeligste tid, men for mange er den i stedet blevet en af de mest stressende. Nu søger Göteborg internationale deltagere, der vil opleve svensk julmys – den afslappede og stressfrie julehygge, som er en vigtig del af den svenske jul. De udvalgte deltagere i den skræddersyede oplevelse The Ultimate Gothenburg Julmys Experience får blandt andet mulighed for at opleve et ægte svensk luciaoptog i Nordens højeste bygning, Karlatornet.
Småland åbner dørene til fabriksproduktion, design og glashåndværk i danskernes efterårsferie9.9.2026 08:55:03 CEST | Pressemeddelelse
To store arrangementer i oktober giver danskerne mulighed for at komme helt tæt på Smålands stærke traditioner for produktion, design og glashåndværk. I starten af efterårsferien åbner mere end 50 virksomheder dørene under Fabriksrundan, og weekenden efter gløder ovnene i Glasriget, hvor årets højdepunkter blandt andet tæller afsløringen af glaskunstneren Bertil Valliens største glasbåd nogensinde.
Småland og Øland byder på nye, lokale drikkeoplevelser – med alt fra alkoholfrie birkebobler og icewine til vin, øl, gin og snaps18.8.2026 09:39:10 CEST | Pressemeddelelse
Småland og Øland er kendt for skove, søer, kystlandskaber og stærke madtraditioner. Nu vokser også områdets tilbud inden for drikkevarer, og som besøgende kan man opleve alt fra vinproduktion, gårdsbryggeri og gin med lokale råvarer til Sveriges ældste kartoffelbrænderi, mousserende birkesaft og alkoholfri icewine lavet af nedfaldsfrugt.
Klimaet påvirker ferievalget: Havila Voyages mærker gæsternes interesse for både coolcation og silent travelling17.8.2026 09:58:29 CEST | Pressemeddelelse
Klimaet er ifølge European Travel Commission sammen med sikkerhed og økonomi blandt de afgørende faktorer, når europæerne vælger deres feriedestination. Havila Voyages tilbyder en både køligere og roligere ferieform, og for danske rejsende er Norge et nærliggende og sikkert alternativ med adgang til fjelde, fjorde og kystsamfund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum