Støtten til meget syge børn og ældre forbedres
9.9.2025 07:00:00 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Politikerne i Region Hovedstaden forbedrer den palliative indsats med døgnåben rådgivningsvagt, udvidet socialrådgiverhjælp til familier med meget syge børn og planer om at forbedre bl.a. samarbejdet mellem hospitaler, kommuner og almen praksis for patienter med livstruende sygdom og deres pårørende.
Politikerne i Region Hovedstaden prioriterede sidste år 2,6 mio. kr. i 2025 og 2,5 mio. kr. årligt fra 2026 og frem til at styrke den palliative indsats. Nu har regionsrådet fordelt pengene til tre indsatser:
- Døgndækket palliativ rådgivningsvagt i Region Hovedstaden
- Styrket socialrådgiverindsats for meget syge børn og deres familie
- Indsats for et tættere samarbejde mellem hospitaler, kommuner og almen praksis
Døgndækkende palliativ rådgivningsvagt
Regionsrådsmedlem Jørgen Johansen (C) var formand for regionens opgaveudvalg ”En værdig sidste tid”, der sidste år kom med en række anbefalinger til regionsrådet.
”Jeg er meget glad for, at nogle af de input, vi har fået fra patienter og pårørende i opgaveudvalget, nu bl.a. udmønter sig i en styrket rådgivningsvagt. Det giver en stor tryghed for patienterne og borgerne, men også for personalet. Udover læger kan sygeplejersker på specialiserede palliative sengeafsnit og kommunale hjemmesygeplejersker med patienter fra de palliative udkørende funktioner nu også kontakte vagttelefonen døgnet rundt,” siger Jørgen Johansen.
Initiativet flugter med intentionerne i Kræftplan V
- Læs mere om regeringens udspil Et bedre liv med og efter kræft – Kræftplan V
Støtte til meget syge børn
Det er Palliativt Team for Børn og Unge (PABU), der varetager den specialiserede palliative indsats for meget syge børn og deres familie. De råder i dag over 0,4 årsværk til socialrådgivning, men det rækker ikke. Ofte må sundhedspersonale løse opgaver, som rettelig bør varetages af socialrådgivere. Det skaber uhensigtsmæssige arbejdsgange og øger presset på det sundhedsfaglige personale. Med en opnormering til 1,5 årsværk vil man sikre bedre støtte til familierne, styrke det tværsektorielle samarbejde og øge kapaciteten til undervisning og sparring i kommunerne. Det er særligt relevant i lyset af sundhedsreformens fokus på det nære sundhedsvæsen.
Tættere samarbejde på tværs af sektorer
For at sikre et tættere samarbejde om den palliative støtte mellem hospitaler, kommuner og almen praksis nedsættes der en arbejdsgruppe, som skal komme med anbefalinger til en større sammenhæng og koordination i den palliative indsats.
Kontakter
Region Hovedstadens presseRegion Hovedstaden
Tlf:70209588presse@regionh.dkFølg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Nyt psykiatrisk medicinambulatorium til børn og unge åbner i Hillerød24.6.2026 11:54:35 CEST | Pressemeddelelse
Det store antal af børn og unge som henvises til børne- og ungdomspsykiatrien betyder, at ventetiden på især medicinsk behandling har været stigende. Det skal et nyt medicinambulatorium i Hillerød nu ændre på.
Ny regional senfølgeklinik skal hjælpe patienter med senfølger efter kræft23.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu får borgere i Region Hovedstaden én samlet indgang til hjælp ved komplekse senfølger efter kræft med åbningen af en ny regional senfølgeklinik på Herlev og Gentofte Hospital.
20 mio. skal give børn og mennesker med demens hurtigere hjælp18.6.2026 12:55:27 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 4600 patienter får snart hurtigere tid til undersøgelser og operationer i Region Hovedstaden.
Grundvandets stemmer skal inspirere de lokale treparter18.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ni af de centrale organisationer, der passer på vores grundvand, kommer i en ny video med konkrete løsninger til en bedre beskyttelse af grundvandet. Videoen skal inspirere de lokale treparter til at tænke rent drikkevand ind i fremtidens arealplanlægning.
Næsten hver tredje unge kvinde i Region Hovedstaden kæmper med angst6.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange unge i Region Hovedstaden oplever psykiske udfordringer. Især blandt unge kvinder fylder angst og depression meget, og flere får også en ADHD-diagnose. Det viser en ny rapport fra Sundhedsprofilen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum