Udenrigsministeriet

I juli 2025 steg Danmarks samlede eksport 3,3 pct. i forhold til juni. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til 12 måneder forud, var 8,1 pct.

8.9.2025 13:25:12 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse

Del

I løbende priser steg den samlede eksport af varer og tjenester 3,3 pct. i juli i forhold til juni i henhold til den seneste sæsonkorrigerede opgørelse fra Danmarks Statistik. Vareeksporten steg med 2,2 pct. og tjenesteeksporten steg med 4,9 pct.

Stigningen i vareeksporten fra juni til juli skyldtes især vækst i eksporten af varer, der ikke krydser dansk grænse på 9,5 pct., mens tjenesteeksporten var trukket op af øget eksport af Søtransport og Øvrige tjenester, som bl.a. omfatter rejser og kultur. Eksporten af varer og tjenester i de første syv måneder af 2025 i forhold til samme periode året før steg med 4,4 pct., og var især trukket op af eksport af varer, jf. tabel 1.

I de seneste tre måneder steg den samlede eksport 2,8 pct. i forhold til tre måneder forud. Stigningen skyldes øget eksport af varer der krydser dansk grænse, som steg med 5,5 pct., mens eksport af tjenester faldt svagt med 0,1 pct. Set på årsbasis steg eksporten med 8,1 pct., på baggrund af stigninger i især eksporten af varer der ikke krydser dansk grænse.

I de første syv måneder af 2025 var den samlede vækst i eksporten 50,6 mia. kr. i forhold til samme periode året før. Eksporten til USA steg mest med 14,1 mia. kr. (7,6 pct.), mens eksporten til EU27 steg med 17,6 mia. kr. (3,5 pct.), jf. tabel 2.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Specialkonsulent Hans H. G. Magnussen,

hanshj@um.dk.

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye