Aidon leverer nyt intelligent målersystem til TREFOR El-net
11.9.2025 14:11:55 CEST | TREFOR | Pressemeddelelse
Aidon, der er en del af Gridspertise, har netop indgået aftale med TREFOR El-net, der driver elnettet i Trekantområdet, om levering af et moderne elmålersystem. Aftalen omfatter cirka 30.000 intelligente elmålere samt tilhørende datakommunikation og hjemtagning af målerdata.

I løbet af de kommende år vil TREFOR El-net implementere de nye Aidon-målere, der opsættes ved nye kunder og til udskiftning af eksisterende elmålere. Selskabet har i dag i alt 150.000 elmålere i Trekantområdet. Aidon blev valgt som leverandør efter et offentligt udbud.
- Valget af Aidon bygger på en grundig evaluering under udbudsprocessen, hvor vi lagde vægt på både pris, teknologi og kvalitet. De avancerede nye intelligente målere giver os spændende muligheder for at udnytte data på helt nye måder, både i forhold til drift og udvikling af elnettet samt nye services til vores kunder. Vi ser frem til at udforske potentialet sammen med Aidon, efterhånden som projektet skrider frem, siger Per Sørensen, elforsyningsdirektør i TREFOR El-net.
- Aftalen markerer et vigtigt skridt i Aidons ambition om at levere avancerede løsninger til det danske marked. Vores målerplatform er udviklet med fokus på høj ydeevne og fleksibilitet, så den fuldt ud kan tilpasses elmarkedets stadigt skiftende behov. Vi glæder os til at starte projektet i tæt samarbejde med TREFOR El-net. Vi vil også styrke vores lokale tilstedeværelse for at sikre optimal support til vores danske kunder, udtaler Tommi Blomberg, CEO i Aidon.
Projektet indledes i perioden 2026–2027, hvorefter TREFOR El-net løbende vil installere de resterende målere over de efterfølgende år.
Aidon er en førende leverandør af løsninger, applikationer og services inden for smart grid og intelligente målersystemer. Vores teknologi sikrer kunderne både effektiv og stabil energimåling samt optimeret vedligeholdelse af elnettet. Aidons løsninger benyttes i mere end 5 millioner målepunkter i Norden. Hovedkontoret ligger i Jyväskylä, Finland, med afdelinger i Stockholm, Asker (Norge) og København. Produktionen og logistikcentret er placeret i Vantaa, Finland. Siden november 2023 har Aidon været en del af Gridspertise, en global aktør med fokus på at styrke digitaliseringen af elnettet.
Nøgleord
Kontakter
Ann Katrine WarrenPressechefTREFOR
Tlf:51152555anwa@trefor.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra TREFOR
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TREFOR
TREFOR nedtager elmaster i Kolding Ådal18.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den natursmukke ådal i Kolding bliver endnu smukkere, når TREFOR El-net i løbet af sommeren har fjernet de udtjente elmaster i området. Mens de 16 højspændingsmaster på strækningen fra Harteværket til Ålegården pilles ned, vil stierne gennem ådalen blive spærret. Plovfuren mellem Seest og Alpedalen vil være åben for trafik i hele perioden.
Større erhverv og store forbrugere på Bornholm må fortsat vente på strøm27.5.2026 16:04:33 CEST | Pressemeddelelse
Kapaciteten i Energinets transmissionsnet er tæt på opbrugt i hele landet. Det samme gælder søkablet fra Bornholm til Sverige, og dermed vil nye projekter fortsat ikke kunne tilsluttes elnettet hos TREFOR El-net Øst på Bornholm. Der er indtil videre kapacitet hos TREFOR El-net Øst til privatforbrug.
Større erhverv og store forbrugere i Trekantområdet må fortsat vente på strøm27.5.2026 14:29:07 CEST | Pressemeddelelse
Kapaciteten i Energinets transmissionsnet er tæt på opbrugt i hele landet. I Trekantområdet betyder det, at større virksomheder i øjeblikket ikke kan blive tilsluttet elnettet hos TREFOR El-net. Der er fortsat kapacitet hos TREFOR til privatforbrug og mindre erhvervsprojekter.
TREFOR sænker tariffen i Trekantområdet27.3.2026 10:27:34 CET | Pressemeddelelse
Elnetselskabet TREFOR El-net justerer priserne den 1. april. Elforbruget stiger i Trekantområdet, og det er en af årsagerne til, at nettariffen sænkes, idet elnetselskabets udgifter til transport af strømmen fordeles over det samlede forbrug.
Højere forbrug giver lavere tarif på Bornholm27.3.2026 10:27:23 CET | Pressemeddelelse
Elnetselskabet TREFOR El-net Øst justerer priserne den 1. april med cirka 20 %. Det stigende elforbrug på Bornholm er med til at sænke nettariffen, idet elnetselskabets udgifter til transport af strømmen fordeles over det samlede forbrug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum