Fire kunstnere fra Det Kongelige Teater modtager legater fra Terpager-fonden
13.9.2025 07:00:00 CEST | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
Kreditforeningsdirektør Vagn Terpager og hustru Birgitte Terpagers almennyttige Fond har i år tildelt legater til korpsdanserne Beatriz Domingues og Sylvester Jønson fra Den Kongelige Ballet og musikerne Felicia Greciuc og Marco Gomez fra Det Kongelige Kapel.

Terpager-fonden støtter unge musikere og dansere ved Det Kongelige Teater, og det er tredje gang, at legatet tildeles. I år går legaterne til korpsdanserne Beatriz Domingues og Sylvester Jønson fra Den Kongelige Ballet og 1. solo-oboist Felicia Greciuc og basbasunist Marco Gomez fra Det Kongelige Kapel. De modtager hver 50.000 kr.
"Beatriz og Sylvester er to bemærkelsesværdige unge dansere med virkelig passion og kunstnerisk potentiale. Beatriz forener styrke, musikalitet og lethed, hvilket gør hendes dans både udtryksfuld og tilgængelig. Hun udvikler konstant sin teknik og fortælleevne. Sylvester viderefører den stolte danske tradition for mandlig ballet med stor disciplin og en imponerende teknisk renhed. Hans kunstneriske udvikling er både hurtig og lovende. Sammen repræsenterer de den næste generation af ballet: intelligente, hårdtarbejdende og fulde af muligheder. Legatet skal støtte dem på deres kunstneriske rejse," fortæller balletchef Amy Watson.
”Marco er uddannet fra Juilliard School i New York og har arbejdet med orkestre som the Met Orchestra og New York City Ballet Orchestra. Med sin erfaring medvirker han til at udvikle en klang i Kapellet, der er samlet, varm og udtryksfuld. Felicia har en omfattende orkestererfaring og er desuden prismodtager ved flere konkurrencer heriblandt Carl Nielsen International Chamber Music Competition. De har begge en vedvarende stræben efter at opnå nye erfaringer – både som solister og orkestermusikere og i kammermusikalske sammenhænge. Med legatet får Marco og Felicia mulighed for at forfine deres færdigheder yderligere og bringe ny inspiration tilbage til Det Kongelige Kapel, så orkestret fortsat kan udvikle sig som et af verdens førende,” fortæller musikdirektør Martin Brommann.
Om fonden
Kreditforeningsdirektør Vagn Terpager og hustru Birgitte Terpagers almennyttige Fond har til formål at støtte uddannelse – gerne i udlandet – for unge, lovende kunstnere fra Den Kongelige Ballet og Det Kongelige Kapel. Modtagerne udpeges af fondens bestyrelse. Det Kongelige Teater er repræsenteret i bestyrelsen ved balletchef Amy Watson og musikdirektør Martin Brommann. Legaterne uddeles årligt i september på eller lige omkring ægteparret Terpagers bryllupsdag og Vagn Terpagers fødselsdag den 13. september.
Nøgleord
Kontakter
Anna-Katarina GravgaardPR- og presseansvarlig, ballet
Tlf:+45 61 70 84 94akgr@kglteater.dkLouise PedersenPR- og presseansvarlig. opera og koncerter
Tlf:+45 40 53 00 35lope@kglteater.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater skal fra august 2027 have ny teaterchef17.9.2026 18:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Kasper Holten har siden 2018 været teaterchef for Det Kongelige Teater. Han har besluttet at stoppe, når hans kontrakt udløber i august 2027.
The Royal Danish Theatre to appoint new CEO in August 202717.9.2026 18:35:00 CEST | Press release
Kasper Holten has served as CEO of the Royal Danish Theatre since 2018 and will step down when his contract expires in August 2027.
Årets P2 Kunstner og Det Kongelige Kapel fejrer Carl Nielsen17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Kongelige Kapels solofløjtenist Joachim Becerra Thomsen er solist i Carl Nielsens Fløjtekoncert, der fylder 100 år. Koncerten dirigeres af Ingo Metzmacher, som for første gang står i spidsen for Det Kongelige Kapel.
Kunstnere fra Det Kongelige Teater modtager legater fra Terpager-fonden16.9.2026 10:00:52 CEST | Pressemeddelelse
Kreditforeningsdirektør Vagn Terpager og hustru Birgitte Terpagers almennyttige Fond har i år tildelt legater til Caroline Iversen og Phillip Katsnelson fra Den Kongelige Ballet samt musikerne Therese Andersen og Jonathan Jakshøj fra Det Kongelige Kapel.
Seks erfarne skuespillere åbner teatrets maskinrum i afskedsforestilling15.9.2026 12:49:53 CEST | Pressemeddelelse
Et drømmehold af skuespillere, Stina Ekblad, Tina Gylling Mortensen, Karen-Lise Mynster, Jens Albinus, Nicolas Bro og Olaf Johannessen, viser teatrets magi som illusionsmaskine. Instruktør Staffan Valdemar Holms og scenograf Bente Lykke Møllers allersidste forestilling plukker fra klassikere og nye tekster i collage-forestillingen Teatermaskinen. Urpremiere den 25. september i Skuespilhuset.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



