Reducer risikoen for skader hos din jagthund
Selv om vi stadig nyder den lune sommervarme, er efterårets jagtsæson allerede skudt i gang. Desværre er det ikke ualmindeligt, at vores firbenede hjælpere kommer til skade i forbindelse med jagten: Skadesrisikoen er høj under de lange dages arbejde i hårdt terræn. Læs her, hvordan du kan minimere risikoen for skader hos din jagthund.

En stærk og veltrænet hund er optimalt rustet til at klare jagtens hårde udfordringer i skovens krævende terræn. Ud over skader fra sten, grene og andet, som hundene møder under jagten, er muskel- og ledskader også på listen, for ikke at glemme trafikulykker, som er blandt de mest almindelige skader hos jagthunde.
- Vi ved af erfaring, at en fysisk og psykisk stærk hund klarer sig bedre i de hårde situationer, der kan opstå i løbet af en lang, anstrengende dag på jagt. For at skabe en mere sikker arbejdssituation for vores jagthunde er det først og fremmest vigtigt at have opbygget hundens kondition, styrke og træningsniveau, og at du har et stabilt indkald, selv i pressede situationer. Dernæst kan du med fordel supplere sikkerheden ved at benytte dig af moderne teknologi, siger Lotte Evers, marketingchef og hundeekspert hos Agria Dyreforsikring.
Når hunden er i fuld fart gennem ujævnt terræn med skarpe sten, grene og skjulte huller, kan en dag på jagt forårsage mange forskellige typer skader på jagthunden. De mest almindelige er sårskader, skader på slimhinder og trædepuder, forstrækninger, ledbåndsskader og øjenskader.
– Sørg for at tjekke hunden igennem efter hver jagt, og sørg altid for at have en opdateret førstehjælpskasse med. Du kan med fordel på forhånd downloade og registrere hunden i en app til digital dyrlægerådgivning, som du kan benytte, hvis uheldet er ude, så du som hundeejer hurtigt og nemt kan få en indledende vurdering af skadens omfang på stedet, anbefaler Lotte Evers.
Agrias tip til en sikker jagtsæson
- Hold din jagthund i form: For at klare det høje tempo og den mentale udfordring, som jagt indebærer, skal hunden være i god form. Træn din hunds kondition hele året, men sørg for at hæve niveauet i god tid inden sæsonen med lange gåture, løbeture, cykling eller svømning. Intervaltræning styrker hjertet og øger udholdenheden. Suppler gerne med styrke- og balancetræning, for eksempel ved at lade hunden løbe op ad bakker eller klatre over træstammer og sten i naturen.
- Hæv hundens træningsniveau: Grundlæggende lydighed er afgørende for sikkerheden i skoven. En hund, der stopper på kommando, kan reddes fra farlige situationer, som f.eks. at løbe ud på en trafikeret vej. Træn også apportering eller søg afhængig af jagtformen, så hunden er godt forberedt til sæsonen.
- Følg hunden med GPS: Brug af GPS på jagthunden øger sikkerheden og kan gøre jagten mere effektiv. Du kan hurtigt finde hunden, hvis den løber langt væk, farer vild eller sidder fast. GPS reducerer risikoen for at miste hunden og giver dig mulighed for at følge og analysere hundens arbejde i realtid. Det er især værdifuldt i store eller svært fremkommelige jagtområder.
- Ekstra beskyttelse: En god beskyttelsesvest med reflekser kan beskytte hunden, når den bevæger sig hurtigt i naturen. Når du jager i vand, er en redningsvest et must. Reflekser gør hunden synlig for både jægere og trafikanter, hvilket reducerer risikoen for ulykker. Medbring også altid en ekstra line og husk et dækken, så hunden kan holde varmen mellem såterne og efter jagten.
- Optimal ernæring: Din jagthund er en topatlet, der har brug for et nærende fuldfoder året rundt, men i løbet af en hård jagtsæson stiger energibehovet – skift evt. til et mere energiholdigt foder, hvis det er nødvendigt, men lav overgangen gradvist for at undgå maveproblemer.
- Førstehjælpskasse: Sørg for at have en opdateret førstehjælpskasse med dig på jagt. Det kan være afgørende hurtigt at kunne stoppe blødningen, rense sår, fjerne splinter eller yde støtte i tilfælde af forstuvninger. Pincet, kompresser, forbindinger og sårvask er eksempler på godt indhold. Gør dig bekendt med indholdet på forhånd og suppler med passende produkter, tilpas efter hundens størrelse og antallet af hunde.
- Digital dyrlægehjælp: Inden jagten skydes i gang bør du downloade en app til digital dyrlægerådgivning, som du kan benytte, hvis uheldet er ude. Sørg for at registrere hunden i appen, så du hurtigt og nemt kan få en indledende vurdering af skadens omfang på stedet.
Nøgleord
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt.dk
Tlf:28971907anne@orholt.dkLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder

Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Krøllede blandingshunde hitter, men flere ejere mangler viden18.12.2025 09:09:01 CET | Pressemeddelelse
”Doodle”- og ”Poo”-feberen raser, men flere ejere til pudelblandinger som f.eks. ”cockapoos”, ”maltipoos” og ”labradoodles” mangler viden om de populære blandingshunde. Hos Agria Dyreforsikring oplever man et stigende behov for rådgivning om netop pudelblandinger, og derfor har selskabet lanceret ”Det Krøllede Univers” – en digital vidensbank målrettet ejere og kommende ejere af pudelblandinger.
Fremragende forskere efterlyses16.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu er det muligt at nominere modtageren af næste års modtager af ”Den Store Forskningspris i Veterinærmedicin”. Modtageren af den allerførste forskningspris i år var dansk, og du kan være med til at sikre en gentagelse af succesen ved at nominere forskere, som har gjort en betydelig indsats for dyrevelfærd i Norden.
Dobbelt op på dyrlægebesøg: Sådan passer du på hund og kat i juletiden15.12.2025 12:25:44 CET | Pressemeddelelse
Højtiden er højsæson for akutte dyrlægebesøg: Dobbelt så mange hunde og katte må akut til dyrlægen pga. sygdom, forgiftning og skader i december sammenlignet med årets 11 andre måneder, viser Agria Dyreforsikrings statistik. Se her, hvordan du kan give dine kæledyr en god og sikker jul.
Banebrydende dansk forskning: Reducerer hofteproblemer hos hunde5.12.2025 12:35:07 CET | Pressemeddelelse
Dansk forsker har gjort en banebrydende opdagelse indenfor forskningen af en ofte forekommende men meget smertefuld hoftelidelse hos hunde.
Kronprinsesse Victoria overrækker forskningspris til dansk professor27.11.2025 11:17:40 CET | Pressemeddelelse
Da den Store Forskningspris i Veterinærmedicin blev uddelt for allerførste gang, var det hendes kongelige højhed Kronprinsesse Victoria af Sverige, der overrakte prisen til den danske modtager, professor Henrik Elvang Jensen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum