Hundredvis af bamser, børn og voksne kiggede forbi Åbent Hospital i Randers
7.9.2025 14:39:45 CEST | Regionshospitalet Randers | Pressemeddelelse
Traditionen tro slog Regionshospitalet Randers søndag dørene op til Åbent Hospital – og så væltede det ind med syge og tilskadekomne bamser og godt 900 nysgerrige børn og voksne.

De blev bedøvet, fik tjekket hjertet, fik lagt gips og forbinding på, kom en tur på operationsbordet, og derefter på opvågningsstuen, og gik hjem med en god blanding ”medicin” i form af M&Ms.
Der var ikke den bamsesygdom, der ikke kunne fikses af det dygtige sundhedspersonale, der søndag tog imod ved Åbent Hospital på Regionshospitalet Randers.
Børn og voksne kunne desuden få et unikt indblik i blandt andet fødslens forløb, blodprøvernes vej igennem systemet, dialysemaskinernes funktion og akutpatientens modtagelse på stuen.
Mange forskellige aktiviteter
Gæsterne kunne også prøve kræfter med hjerte-lunge-redning, kørestolsbanen og forskellige øvelser for krop og hjerne. De fik mulighed for at sætte ord og billeder på, hvad det vil sige at være syg, og måske skulle dø, dykke ned i hospitalets historie på sygehusmuseet og samtidig blive klogere på, hvordan kommende byggerier kommer til at forandre hospitalet.
Lægebilen nåede også lige at kigge forbi en times tid, hvor den ikke var på opgave. Og så var det hele også i år krydret med smagsprøver på den lækre mad fra Patientkøkkenet.
Efter tre travle timer kunne bamser, børn og voksne gå hjem med mave, hjerne og hjerte fyldt af oplevelser og indtryk.
Nøgleord
Kontakter
Janni LundagerKommunikationschefRegionshospitalet Randers
Tlf:20 52 13 70janlua@rm.dkBilleder




















Regionshospitalet Randers
Regionshospitalet Randers er akuthospital for Kronjylland og Djursland og dækker dermed den nordøstlige del af Region Midtjylland. I hospitalets område er der ca. 215.000 indbyggere. Hospitalet har ca. 200.000 behandlinger årligt og beskæftiger hvad der svarer til ca. 1.900 fuldtidsansatte.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Randers
Presseinvitation: Indvielse af ny Dialyse på Regionshospitalet Randers21.4.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 27. april kl. 14 - 15 markerer vi, at Dialysen er flyttet i nye flotte lokaler, og pressen er velkommen til at være med.
Regionshospitalet Randers har fundet chefsygeplejerske til ny afdeling8.4.2026 11:00:19 CEST | Pressemeddelelse
Kathrine Gellert skifter Aalborg Kommune ud med Regionshospitalet Randers, når hun 1. maj tiltræder stillingen som chefsygeplejerske for den nyoprettede afdeling Borgernær Sundhed.
Første patienter i ny dialyse på Regionshospitalet Randers23.3.2026 09:29:53 CET | Pressemeddelelse
Patienterne og personalet i Dialysen på Regionshospitalet Randers har længe set frem til at kunne rykke ind i nye lokaler, og nu sker det med flag, rundstykker og festlighed.
Regionshospitalet Randers har tilfredse patienter og fødende18.3.2026 07:04:28 CET | Pressemeddelelse
Kronjyske patienter og fødende er generelt godt tilfredse med den behandling og pleje, de modtager på Regionshospitalet Randers. Det viser den seneste landsdækkende undersøgelse af patienternes tilfredshed, som er offentliggjort 18. marts.
Nu kan man donere plasma i Randers16.3.2026 11:37:52 CET | Pressemeddelelse
Det er en mærkedag for Regionshospitalet Randers, at borgere nu kan donere plasma lokalt og dermed bidrage til produktionen af livsvigtig medicin. I dag blev de første plasmadonorer budt velkomne i Randers Sundhedscenter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum